Kræft

Problemet med infektioner omkring brystimplantater i forbindelse med brystrekonstruktioner kan man komme omkring med profylaktisk antibiotika lokalt på implantatet eller i implantatlommen. Ny forskning viser, at den beskyttende effekt af antibiotika i implantatlommen varer ved i op imod en uge. Stort dansk studie undersøger i øjeblikket, om det så også beskytter mod infektioner, hvor der er behov for at tage implantaterne ud igen.

Forskere har udviklet et beslutningsstøtteværktøj til patienter med brystkræft, så de selv kan blive inddraget i beslutningerne om behandlingen af deres sygdom. Ny dansk forskning viser, at med Beslutningshjælperen føler patienter sig meget mere inddraget i alle vigtige beslutninger, og lægerne føler også, at de med værktøjet i langt højere grad inddrager patienterne.

Der er store forskelle på, hvordan det går med forebyggelse og screening af kræft på tværs af EU, viser en ny rapport. I Danmark går det godt på begge områder, der er dog stadig plads til forbedring, lyder det fra Malene Støchkel Frank, overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Mindst 1.000 personer fra Fyn skal i de kommende tre år deltage i et pilotstudie af screening for lungekræft, har Sundhedsstyrelsen bestemt.

Aarhus Universitetshospital indtager igen førstepladsen i vores kåring af Danmarks Bedste Hospitaler til kræftbehandling, mens to andre universitetshospitaler indtager resten af podiet. Find alle vinderne her.

Lægerne mangler viden om senfølger. Sammen med et bredere fokus i databaserne på hele patientforløbet er det nogle af de elementer, som skal indtænkes i den kommende Kræftplan V, mener cheflægerne Lars Henrik Jensen og Mads Nordahl Svendsen.

I 2020 udtalte Rigsrevisionen kritik af adgangen til specialiseret palliation. Alligevel er udviklingen på området stagneret. Det er et væsentligt problem, lyder det fra styregruppen i Dansk Palliativ Database (DPD).

Mere end hver anden patient diagnosticeret med prostatakræft i 2022 fik foretaget en MR-scanning. Det får Dansk Prostata Cancer Database til at sætte en ambitiøs kvalitetsstandard for næste år.

En relativt stor del af de nydiagnosticerede lymfompatienter blev ikke registreret i databasen i 2022, viser årsrapport.

Et- og toårsoverlevelsen blandt patienter med hjernetumorer er på et stabilt, tilfredsstillende niveau, viser årsrapport.

Årsrapporten fra Dansk Melanom Database melder om et ensartet højt niveau på tværs af regioner og afdelinger i Danmark. Fremadrettet ønsker styregruppen at arbejde mere med automatiseret dataoverførsel og flere nye indikatorer.

Seneste årsrapport fra Dansk Gynækologisk Cancer Database viser en tilfredsstillende femårsoverlevelse ved corpuscancer på tværs af regionerne.

‘Alvorligt ulighedsproblem’ i forhold til hvor stor en del af lungekræftpatienterne i de enkelte regioner, der tilbydes operation eller behandling med henblik på helbredelse.

De fleste afdelinger, som behandler patienter med kræft i tyk- og endetarm, har en meget høj grad af indrapportering af data, viser årsrapporten fra databasen for kræft i tyk- og endetarm.

Antallet af patienter med blærekræft er forholdsvis uændret, viser årsrapporten fra Dansk Blære Cancer Database.

Ikke alle regioner yder en tilfredsstillende opfølgning efter behandling for brystkræft, viser den seneste årsrapport fra kvalitetsdatabasen for brystkræft.

Stort internationalt studie peger på, at personer, der spiser mange ultraforarbejdede fødevarer, oftere udvikler multimorbiditet med kræft og kardiovaskulær sygdom. Ultraforarbejdede fødevarer bliver et stort sundhedstema, siger forskningsleder fra Kræftens Bekæmpelse.

Overlæge Tove Filtenborg Tvedskov er ny professor i brystkirurgi på Københavns Universitet. Hun håber, at der i fremtiden ikke skal laves aksilrømning af brystkræftpatienter.

Læge og ph.d.-studerende Malene Aastrup fra Aarhus Universitet modtager en pris for sit arbejde med en stofskiftebaseret MR-scanningsteknik.

Professor Lars Dyrskjøt og hans forskerteam har modtaget en bevilling på 11 mio. kr. til at identificere de kritiske elementer i interaktionen mellem tumor og patient. »Projektet er et vigtigt skridt i retning af at udvikle mere personlig medicin,« siger professoren.

I USA og EU er der kommet fokus på bivirkningerne ved CAR-T-behandlinger. På Rigshospitalet, i Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen holder de øje med udviklingen. Overlæge Marianne Ifversen påpeger, at bivirkningerne er en velkendt risiko.

Et stort nordisk studie viser, at man med fordel kan lade målinger af minimal sygdomsrest guide behandlingen af patienter med mantle celle lymfom. Det kan både gavne sundhedsvæsenets økonomi og patienternes bivirkningsbyrde, ligesom det er muligt at stoppe og genoptage behandling, hvis man lader minimal restsygdom være behandlingsvejledende, siger overlæge Carsten Niemann.

Region Midtjylland mener, at et pilotprojekt for et screeningsprogram for lungekræft skal have en plads på Regionshospitalet Randers. Det mener regionen, da de i forvejen har en særlig organisering af kræftscreening med Randers i centrum.

Snart kan patienter med tarmkræft, som har spredt sig til bughinden, blive behandlet to steder i landet. Udover Aarhus Universitetshospital kan patienter fremover også blive behandlet på Herlev og Gentofte Hospital.

Siden tyrosin-kinase-hæmmere blev godkendt i Danmark til behandling af patienter med ALK-muteret lungekræft, er overlevelsen tredoblet. Danmark er et godt sted at være, hvis man får stillet en diagnose med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft, siger overlæge.

Forskere har lavet en stor kortlægning af de byrder, som kræftoverlevere ofte må leve med i mange år efter deres sygdom. Kortlægningen viser blandt andet, at overraskende mange danske kræftoverlevere slås med livskvalitetsnedsættende symptomer og funktionsnedsættelse, og at det især gælder personer med kortere uddannelse.

Danske forskere har kortlagt, hvordan det ser ud med udviklingen af blodpropper i lungerne eller benene hos patienter, der bliver opereret for lungekræft i Danmark. Tallene er tilfredsstillende, siger overlæge, som dog også ser muligheder for tiltag, der kan forbedre patienternes udsigter.

Der skal være flere samarbejder mellem det offentlige og private, hvis det står til Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Til Kræftdag 2023 pegede han bl.a. på vigtigheden af at blive bedre til at udnytte kunstig intelligens. 

Udvidet brug af nyere kræftbehandlinger som immunterapi – også inden eventuel operation – kan forbedre overlevelsen yderligere, men vil forøge presset på de offentlige sundhedsudgifter i de kommende år. Det var konklusionen fra flere onkologer på Kræftdag 2023.

Det kan for nogle kvinder med tidligere brystkræft være sikkert at reducere antallet af mammografiundersøgelser, og så har forskere fundet ud af, at potentielle behandlingsmål hos kvinder med metastaserende brystkræft er mere almindelige end hidtil antaget. Dette er tophistorierne fra sidste dag på årets San Antonio Breast Cancer Symposium.