Kræft

RUBY-studiet, hvor kvinder med livmoderkræft er blevet behandlet med immunterapien dostarlimab, bliver ved med at kaste positive resultater af sig. Nu viser en ny posthoc-analyse af data fra studiet, at effekten af behandlingen er lige god hos kvinder med muteret eller methyleret dMMR.

To studier på årets kongres for American Society for Clinical Oncology (ASCO) peger på, hvornår man skal behandle med kemo- eller immunterapi før eller efter operation for kræft i spiserøret og modermærkekræft.

Nyt studie tyder på, at behandling af kvinder i overgangsalderen med hormonterapi med kun østrogen måske øger risikoen for udvikling af ovariekræft. Medroxyprogesteron-acetat ser derimod ikke ud til at komme med samme risiko og ser endda ud til at beskytte mod livmoderkræft. Et andet studie viser bemærkelsesværdige resultater ved behandling af ALK-positiv lungekræft med Pfizers Lobrena.

Nyt studie på ASCO peger på, at behandlingen af patienter med Hodgkins lymfom bør være med BrECADD frem for BEACOPP, idet behandlingen er mere effektiv og også kommer med færre bivirkninger. Et andet studie op kongressen peger på asciminib som en mere effektiv og sikker behandling til patienter med kronisk myeloid leukæmi.

Et nyt amerikansk studie på ASCO peger på, at kvinder, der har gennemgået behandling for brystkræft og er kommet ud på den anden side, stadig kan blive gravide og føde naturligt. Det er ikke bare muligt, men også sikkert, at blive gravid og føde efter kræftbehandling, siger forsker.

Første kliniske forsøg med ny form for kræftlægemiddel viser interessante resultater i studiet, hvor tre patienter så ud til at reagere positiv på behandlingen. Vi opnår mere, end jeg havde forventet, siger forsker.

Der er i disse år stort fokus på personlig medicin, og både læger, politikere og forskere taler om alle de fantastiske muligheder, som ligger i mere personligt målrettet behandling. Nyt dansk studie viser dog, at det kniber for patienterne helt at forstå konceptet.

Hjerte-kardødeligheden blandt personer med type 2-diabetes er næsten halveret på 18 år, viser stor undersøgelse. Kræft er nu den hyppigste dødsårsag, og det kalder på nye behandlingsstrategier, mener forsker.

Nyt studie fra SDU undersøger kræftsygdom blandt socialt udsatte mennesker. Undersøgelsen viser, at symptomer på kræftsygdommen ofte går ubemærket hen, fordi de overlapper med de symptomer.

Tusindvis af danskere får hvert år konstateret pletter på lungerne, og ud af dem har mellem tre og fire pct. tidlig lungekræft. Lægerne i Dansk Lunge Cancer Gruppe har anmodet RKKP om etablering af et register over noduli i lungerne. Det kan rykke ved overlevelsen for patienter med lungekræft, siger forsker.

Selv om mange patienter kan kureres for lungekræft ved et kirurgisk indgreb, kan operationen komme med en pris i form af kroniske smerter. Danske forskere har kortlagt, hvordan postoperative smerter typisk forløber og i nogle tilfælde bliver kroniske. Vi skal gå til smertebehandlingen af patienter mere individuelt, siger forsker.

Ældre patienter med lungekræft får foretaget færre undersøgelser under udredning end yngre patienter med lungekræft, viser nyt studie. Ældre patienter med lungekræft modtager også sjældnere kurativ behandling, og det udmønter sig i ringere overlevelse. Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor tallene ser ud, som de gør, siger forsker.

Nyt offentligt-privat forskningsprojekt skal finde løsninger til at reducere uligheden i behandling for urologisk kræft i Region Sjælland. Sårbarhed kommer i mange former, og det skal være sådan, at alle har de samme muligheder for at komme godt gennem et kræftforløb, siger kræftforsker og professor Susanne Dalton.

Efter udvidede forhandlinger og kritik fra flere sider anbefaler Medicinrådet nu den livsforlængende behandling Enhertu til kvinder med en særlig type brystkræft.

Ledende kræftlæge Ann Søegaard Knoop er skuffet over, at Medicinrådet endnu ikke har godkendt et effektivt middel til alvorligt syge brystkræftpatienter, som andre lande har taget i brug. Kræftens Bekæmpelse håber på, at medicinen bliver anbefalet som standardbehandling på Medicinrådets møde onsdag i denne uge.

Ny kortlægning lavet for Dagens Pharma dokumenterer, at Medicinrådet anbefaler færre nye kræftlægemidler, end man gør i England, Frankrig og Tyskland.

Kræftlægerne tager sig til hovedet, mens politikerne diskuterer, hvem der har skylden for manglende overholdelse af kræftventetider. I det sundhedsvæsen vi har, er det ikke mere kontrol, men differentierede ventetider der skal til, lyder det fra Michael Borre, formand for DMCG.

Statsrevisorerne kritiserer i skarpe vendinger, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider.

EMA godkender flere og flere behandlinger til forskellige undergrupper af patienter med brystkræft. Men i Danmark afviser Medicinrådet mange af dem. Der findes gode livsforlængende behandlinger til for eksempel kvinder med triple-negativ brystkræft, og det er selvfølgelig frustrerende, ikke mindst for patienterne, at vi ikke kan bruge dem, siger overlæge Ann Søegaard Knoop.

Behandling med immunterapien pembrolizumab til patienter med nyrekræft efter kirurgi ikke bare forsinker risikoen for tilbagefald, men leder også til forbedret overlevelse, viser et amerikansk studie. Forskningsleder, professor og overlæge Lars Lund er begejstret for resultatet og ønsker at få muligheden ind i behandlingen af danske patienter.

Det har hverken gavnet patienternes generelle overlevelse eller progressionsfrie overlevelse, at vi i Danmark har indført neoadjuverende kemoterapi i behandlingen af blærekræft med spredning til blæremusklen, viser et dansk studie. Vi har måske brugt en mindre effektiv kemoterapi, siger overlæge.

Resultater fra et fase 3-studie har indikeret, at kombinationen af Pfizers pembrolizumab og Astellas Pharmas enfortumab vedotin kan øge overlevelsen ved fremskreden blærekræft. Dansk overlæge glæder sig til at få endnu et lægemiddel i værktøjskassen, men det er ikke en behandling for alle, siger han.

Til efteråret tager Odense Universitetshospital hul på det længe ventede pilotprojekt, som skal afdække mulighederne for at indføre en landsdækkende screening for lungekræft herhjemme. Bliver screeningen en realitet, vil det få stor betydning for arbejdsgangene på landets lungeafdelinger. På OUH er forandringerne allerede ved at tage form.

Ti medarbejdere på OUH laver lige nu annoteringer på flere end 15.000 scanninger fra OUH og Dansk Lungecancer Register. Målet er at skabe en AI-algoritme, som kan påvise lungekræft på CT-scanninger. Lykkes det ikke, får screening for lungekræft trange kår.

Skal vi i fremtiden screene borgere for lungekræft i Danmark, er det nødvendigt, at pilotprojektet i Region Syddanmark kaster de rigtige data og erfaringer af sig, vurderer Zaigham Saghir, formand for DLCG’s screeningsgruppe. Selv går hans bekymring på, om nok borgere i risikogruppen vil tage imod tilbuddet om screening.

Når først patienter overgår fra at have kronisk lymfatisk leukæmi til Richter transformation, bliver deres prognose dårligere og behandlingsmulighederne færre. Et nyt studie viser, at en kombinationsbehandling med tislelizumab og zanubrutinib kan give overraskende høje responsrater, markant forlænget sygdomsfri overlevelse og forbedret overlevelse. Det peger på et nyt princip for behandling, siger overlæge.

Medicinrådet er for nylig udkommet med en ny behandlingsvejledning til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, og bortset fra nogle få kritikpunkter er overlæge Carsten Niemann rigtig godt tilfreds.

CML-patienter med et optimalt respons på tyrosinkinasehæmmere kan efter tre til fem år forsøge at indstille behandlingen, og omkring halvdelen af disse patienter oplever, at sygdommen ikke udvikler sig igen. Nu viser et nyt studie, at de patienter, der ved behandlingsstop oplever tilbagefald, kan få succes med at prøve én gang til.

Efter de seneste år at have ligget et mulehår fra topplaceringen, indtager Rigshospitalet i år førstepladsen i disciplinen behandling af gliom, dvs. kræft i hjernen. Overlæge Benedikte Hasselbalch fra Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet kalder kåringen for ‘en cadeau’.

Stort internationalt studie med dansk deltagelse har kortlagt effekten af motion i fritiden på risikoen for brystkræft hos kvinder inden overgangsalderen. Det giver en nedsat risiko, og det er værd at bemærke, at jo mere fysisk aktiv man er, des bedre beskyttet er man, fortæller forsker.