Kræft

Det største studie af sin slags til dato viser, at det hos mænd med lokaliseret ikke-metastatisk prostatakræft giver samme gode overlevelse at vente og reagere ved behov som ved øjeblikkelig behandling med stråleterapi eller et kirurgisk indgreb. Studiet rejser et stort filosofisk spørgsmål angående screening og behandling af prostatakræft, siger overlæge.

Patienter med kastrationsresistent prostatakræft og BRCA-mutationer kan med fordel behandles med en PARP-hæmmer. Nyt studie bekræfter, at PARP-hæmmeren rucaparib forlænger tiden til sygdomsprogression hos patienter med kastrationsresistent prostatakræft og BRCA-mutationer, men ikke hos patienter med ATM-mutation. PARP-hæmmere skal måske længere frem i behandlingsrækkefølgen, men vi skal vide, hvad det skal kombineres med, siger forsker.

Medicinrådet har godkendt to protokoller for behandlingsvejledninger til medicinsk kastration ved prostatakræft og metastatisk kræft i blærehalskirtlen.

Der er forskel på antallet af mænd og kvinder, som får stillet en diagnose med blærekræft, og der er også forskel i udfaldet efter diagnosen. Læger fra Aarhus Universitetshospital har lavet en karakteristik af denne forskel, hvilket blandt andet kan have betydning for valg af behandling til hhv. mænd og kvinder med blærekræft.

Et nationalt dansk studie viser, at den kirurgiske teknik kaldet skildvagtslymfeknudeteknikken skånsomt og præcist kan identificere kvinder med spredning af livmoderkræft. Indførelsen af metoden gør, at kirurger kan undlade at fjerne alle lymfeknuderne i underlivet hos kvinder med livmoderkræft og dermed nedsætte risikoen for udvikling af lymfødem i benene.

Region Midtjylland har lavet en plan, som skal styrke regionens kræftbehandling. Det sker, efter at det er kommet frem, at hundredvis af kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), er rystet over sagen med hundredvis af kræftpatienter, som har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Han slår fast, at han er blevet underrettet alt for sent og er i gang med at undersøge, om der er nogen, som ikke har løftet deres ansvar i sagen.

De danske sundhedsmyndigheder har givet læger på Herlev Hospital lov til at behandle patienter med modermærkekræft med en T-celleterapi, som lægerne selv har udviklet, men som endnu ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). T-celleterapien har i forsøg helt kureret en femtedel af patienter, efter alt andet er fejlet.

Der er en uensartet geografisk fordeling af myelomatosetilfælde i Danmark og et potentielt ‘hotspot’ i fire kommuner. Det viser en undersøgelse, som en forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital står bag.

Hæmatologer og arbejds- og miljømedicinere forbereder undersøgelse, som skal forsøge at finde forklaringer på høj forekomst af myelomatose i enkelte danske kommuner.

Hvorfor er forekomsten af myelomatose betydeligt højere i fire danske kommuner end i landets øvrige kommuner, spørger forskerne bag en ny undersøgelse. I landsbyen Ødis i det sydlige Jylland spørger tre af byens indbyggere også sig selv om, hvorfor der er tre tilfælde af en sjælden kræftsygdom som myelomatose blandt byens kun 428 indbyggere.

Efter DR’s afsløringer af, at mindst 182 patienter med tarmkræft har ventet alt for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) bedt Sundhedsstyrelsen om at indkalde alle landets fem regioner til et møde hurtigst muligt.

Lange ventetider på operation for fremskreden tarmkræft på Aarhus Universitetshospital kan have kostet menneskeliv, erkender lægefaglig direktør Claus Thomsen over for DR.

Genmabs nye guldfugl kommer formentlig til at hedde epcoritamab, der viser enormt lovende resultater i en lang række kliniske forsøg som behandling til patienter med forskellige former for lymfomer. Overlæge Jacob Haaber forventer, at behandlingen kommer på markedet i 2023 og vil få stor betydning for mange patienter.

Der har i mange år manglet viden om patienter med den sjældne kræftform lavstadie perifært T-celle lymfom, men det retter et dansk forskningsarbejde nu op på. Kortlægningen afslører, at patienterne klarer sig overraskende dårligt.

Et stort internationalt studie bekræfter, at det er den rigtige tilgang, når læger undlader stråleterapi til en stor gruppe børn og unge med klassisk Hodgkins lymfom. Nu skal vi se, om vi kan undlade stråleterapi til en endnu større gruppe, siger forsker.

På baggrund af positive resultater fra et fase 2-forsøg med behandling af brystkræftrelateret lymfødem med den immundæmpende salve Tacrolimus vil danske forskere indlede et større klinisk forsøg.

Medicinrådet har for nylig lavet en anbefaling vedrørende brugen af pembrolizumab til patienter med tidlig triple-negativ brystkræft og høj risiko for tilbagefald. Den nye anbefaling glæder overlæge Ann Søegaard Knop.

Et stort internationalt studie viser, at der 10 år efter behandling for brystkræft med en brystbevarende operation stadig ingen forskel er i dødeligheden og fjernmetastaser blandt dem, som har modtaget strålebehandling, og dem, som ikke har. Vi nærmer os mere individualiseret behandling, hvor udvalgte patienter med brystkræft formentlig slet ikke skal have strålebehandling, siger danske læger.

Ved at kigge på patientfænotyper og sammenligne omics-data kan forskere identificere dysregulerede signalveje i kræft og dermed pege på nye mål for behandling. I et nyt studie har forskere på den måde identificeret et gen, der er dysreguleret ved udvikling af sarkomer. Forskerne har også fundet ud af, hvordan de kan sætte genet ud af spillet og derved hæmme kræften.

Nogle af Danmarks førende læger, kirurger, psykologer, onkologer og fysioterapeuter har etableret en månedlig telekonference, hvor de inviterer læger til at henvise patientsager med kvinder med senfølger efter behandling for brystkræft. Det sker for at kunne give den enkelte patient den bedst mulige vejledning.

Forskellige psykologiske behandlinger har vist sig effektive til behandling af senfølger til brystkræft. Selvom kræft er en somatisk sygdom, skal der ofte psykologisk intervention til for at håndtere senfølgerne.

Lymfødem er ofte den store udfordring for kvinder efter et brystkræftforløb. I mange tilfælde kan en fysioterapeut eller en bandagist tage hånd om problemet, men nogle gange må kirurger som Peer Christiansen på banen igen.

Et schweizisk-hollandsk biotekfirma har udviklet en helt ny type lægemiddel mod gule stafylokokker. Lægemidlet, som angriber bakterier, er blevet undersøgt i vævsprøver fra danske patienter med T-lymfekræft i huden, og resultaterne har været så lovende, at der kan være et klinisk forsøg med denne hårdt prøvede patientgruppe på vej allerede til næste år.

Der er behov for en national standard for multidisciplinære team konferencer for patienter med lungekræft, viser undersøgelse. Standarden skal bl.a. sikre, at patienterne bedre bliver hørt.

Et nyt beslutningsstøtteværktøj til kvinder med arvelig disposition for brystkræft eller kræft i æggestokkene er på vej på sundhed.dk. Vi vil give patienterne det bedst mulige vidensgrundlag til at beslutte sig, siger folkene bag værktøjet.

Når patienter med ikke-småcellet lungekræft er underernærede, har de markant dårligere fremtidsudsigter, viser dansk studie. Vi skal finde ud af, hvordan vi giver dem et bedre behandlingsforløb, siger læge.

For andet år i træk vinder Aalborg Universitetshospital for sin behandling af akut leukæmi. Kåringen tilskriver Marianne Tang Severinsen, professor og overlæge ved Hæmatologisk Afdeling, blandt andet en lille afdeling, hvor de har et særligt godt kendskab til patienterne.

Det er så enkelt og så svært, siger Lasse Bro, overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling og specialeansvarlig for blærekræft, om den tilgang, der har gjort Odense Universitetshospital til årets vinder i behandling af blærekræft.

Otte ud af ti sarkompatienter kan tilbydes potentielt helbredende behandling, fremgår det af seneste årsrapport fra Dansk Sarkom Database.