Kræft

Der var ingen forskel i antallet af diagnoser med lungekræft under pandemien sammenlignet med før pandemien. Der var heller ingen forskel i den behandling, som patienter fik, eller hvordan de klarede sig. Selv de dårligst stillede patienter med lungekræft blev ikke smidt under bussen, da landet lukkede ned på grund af COVID-19, viser ny dansk forskning.

Overlægerne Lars Henrik Jensen, Inna Chen og Mansoor Raza Mirza havde alle taget de seneste resultater fra deres forskning med til ASCO. Her er, hvad de viste frem.

Mirvetuximab soravtansine viser lovende takter som behandling til kvinder med ovariekræft, og så ser skånsom fjernelse af livmoderen i form af simpel hysterektomi ud til at være en sikker behandlingsmulighed til kvinder med tidlig lavrisiko livmoderhalskræft. Samtidig er der godt nyt ved ikke-småcellet lungekræft i Keytruda-studie.

To kirurger på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har opsagt deres stillinger. Det sker i kølvandet på skandalen omkring ventetider for kræftpatienter på afdelingen og som resultat af manglende tillid til samarbejdet med afdelingsledelsen.

Stort skandinavisk studie viser, at der ingen gevinst er ved at give kemoterapi før kirurgi ved lokalavanceret tarmkræft. Det gør heller ingen skade, og det er en god nyhed, fordi det giver både læger og patienter flere muligheder for at planlægge behandlingen, siger forsker.

Forskere har på ASCO fremlagt designet til et studie, som skal udfordre den måde, hvorpå man behandler kvinder med tilbagefald til ovariekræft i dag. Det er et meget innovativt studie, siger forsker.

Traditionen tro vælter det frem på ASCO med resultater fra lovende kliniske studier med ny medicin mod kræft. Det gælder bl.a. studie af Enhertu ved flere former for HER2-positiv kræft og studie med Carvykti ved patienter med myelomatose.

Læger og forskere havde håbet på, at tillæg af tocilizumab til standardbehandling til patienter med kræft i bugspytkirtlen kunne forbedre overlevelsen. Selvom der er indikationer på en gavnlig effekt, batter det ikke, viser ny forskning, som dansk overlæge har præsenteret på ASCO.

Der er på årets kongres for American Society of Clinical Oncology præsenteret flere resultater, der peger på nye måder at gå til patienter med forskellige former for kræft. Heriblandt i forhold til stråleterapi ved endetarmskræft og spændende resultater fra NATALEE-studiet og INDIGO-studiet.

Cirkulerende tumorDNA er en dårlig markør for spredning af tarmkræft til lymfeknuderne, viser ny dansk forskning. Til gengæld ser cirkulerende tumorDNA ud til at være en god prognostisk markør for, hvordan det kommer til at gå for patienterne.

Tillæg af dostarlimab til standardbehandling ved livmoderkræft giver markant forbedret progressionsfri overlevelse og overlevelse. Specielt patienter med højt udtryk af dMMR ser ud til at have gavn af behandlingen. Dette bliver den nye standard inden for kort tid, siger den danske overlæge og ledende forsker bag studiet, der er præsenteret på ASCO.

Danske patienter opnår ikke en øget overlevelse efter behandling for lungekræft, hvis de bliver fjern-monitoreret, så læger kan gribe hurtigt ind over for behandlingsbivirkninger eller ved tilbagefald. Det skyldes nok, at vi i forvejen har en meget høj standardbehandling, siger forsker.

På den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology blev der præsenteret resultater fra studier med tre lægemidler, der har potentialet til at ændre behandlingen af forskellige former for kræft.

Forskere fra Evaxion Biotech sammen med en række danske forskere fra bl.a. CCIT anvendt kunstig intelligens til at udvikle en behandling til patienter med metastatisk modermærkekræft. Det første studie med behandlingen viser lovende resultater.

Danskudviklet computermodel kan ud fra rækkefølgen i personers sygdomshistorik identificere, hvem der i den brede befolkning har størst risiko for udvikling af kræft i bugspytkirtlen. Det vil gøre det muligt at screene en udvalgt gruppe borgere og operere tidligt for derved at øge patienternes chancer for overlevelse, siger forsker.

Formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppes screeningsgruppe Zaigham Saghir glæder sig over regeringens plan om et pilotstudie, som kan bane vejen for et nationalt screeningsprogram for lungekræft. Han foreslår, at studiet gennemføres i Region Sjælland, hvor den forventede gevinst vil være størst.

Nyt dansk studie peger på, at lenalidomid måske kan være truet på tronen som den foretrukne vedligeholdelsesbehandling til patienter med myelomatose. Ixazomib, der allerede er godkendt til behandling af aktiv myelomatose, er i studier vist effektiv som vedligeholdelsesbehandling, og nu tyder nye resultater på, at det måske også kan virke styrkende på knoglerne. Det er lovende første takter, siger forsker.

Klinisk professor Niels Abildgaard er særdeles positiv på patienternes vegne, når det kommer til de behandlinger mod myelomatose, som formentlig kommer ind på markedet inden for de kommende år.

Forskere fra Island har lavet en enorm undersøgelse af tilstedeværelsen af forstadier til myelomatose i hele den islandske befolkning over 40 år. Resultatet af studiet kan få betydning for screening efter forstadier til myelomatose i hele verden, samt hvordan man skal gå til behandling af forstadier til den hæmatologiske kræftsygdom, siger en af forskerne bag studiet.

Internationalt forskerhold har udviklet en metode til at følge udviklingen i lungekræft ud fra cirkulerende tumorDNA i en blodprøve. Derved er det blandt andet muligt at se, om personer får tilbagefald efter behandling for lungekræft, eller om tumorerne har særlige genetiske mutationer, der gør nogle former for behandling mere egnede end andre. Metoden bør blive standard indenfor få år, mener dansk forsker, som er en del af studiet.

Lungehindekræft er typisk associeret med eksponering for asbest. Et nyt dansk studie viser dog, at en tredjedel af en gruppe patienter henvist til Fase 1 Enheden på Rigshospitalet med lungehindekræft også havde medfødte genvarianter, der ofte er associeret med udvikling af kræft.

Forskere har kortlagt, hvad der karakteriserer danske patienter med KRAS G12C-muteret avanceret ikke-småcellet lungekræft, hvad de er blevet behandlet med, og hvordan behandlingen har påvirket deres overlevelse. Vi gør klar til, at der snart kan komme nye behandlinger til denne patientgruppe på markedet, siger forsker.

Regeringen præsenterede i dag en ny sundhedspakke, der især sigter mod at sikre og forbedre kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark.

Ny forskning tyder på, at nogle former for diabetesmedicin kan reducere risikoen for udvikling af kræft, fordi diabetesmedicinen hjælper kroppen med at genskabe effekten af specifikke immunforsvarsceller.

Stor dansk undersøgelse peger på, at det er forbundet med øget risiko for udvikling af forskellige former for hudkræft at være i behandling med methotrexat. Der er behov for flere undersøgelser til at belyse sammenhængen, siger forsker.

Astma øger ikke bare risikoen for udvikling af kræftformer i luftvejene. Astma øger også risikoen for udvikling af for eksempel kræft i nyrerne eller æggestokkene, viser nyt studie fra USA. Brug af inhalationssteroid ser dog ud til at have en beskyttende effekt.

Rune Petring Hasselager fra Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Herlev Hospital blev i fredags kåret som vinder af Ph.d. Cup 2023, der blev afholdt i DR Koncerthuset. Her vandt han ved letforståeligt at forklare, at det ikke er ligegyldigt, om man bliver bedøvet i en blodåre eller med gas.

Ny opgørelse kortlægger udviklingen i overlevelse blandt patienter med hæmatologisk kræft i de nordiske lande de seneste 50 år. Opgørelsen viser blandt andet, at Danmark haltede alvorligt efter for 50 år siden, men at vi i dag har overhalet alle vores nordiske broderlande, og at overlevelsen ved de fleste former for hæmatologisk kræft er højest herhjemme.

Et stort internationalt forskningsarbejde viser, at hyppige genetiske mutationer i tillæg til IGHV-mutationsstatus har betydning for prognosen blandt patienter med CLL. Vi skal finde en løsning på deling af data, så vi i langt højere grad kan udnytte genetiske data prognostisk med det formål at optimere behandlingen til vores patienter med CLL, siger en af forskerne bag studiet overlæge Carsten Niemann.

Introduktionen af målrettede terapier i anden linje til behandling af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi har ledt til bedre behandlingsfri overlevelse og formentlig også bedre overlevelse, viser nyt dansk studie.