Forskning

Færingernes unikke genetik er ved at blive kortlagt, hvilket giver lægerne bedre muligheder for at diagnosticere og behandle deres patienter og en række sygdomme, som er overrepræsenteret på øgruppen. Nu tager det færøske genomprojekt FarGen endnu et skridt, hvor man ønsker at undersøge sammenhængen mellem gener og sociokulturelle faktorer.

Afdelingslæge, klinisk lektor og ph.d. Steffen Leth fra Infektionssygdomme på Regionshospitalet Gødstrup er medforfatter på en ny videnskabelig artikel i Nature Medicine, som bringer os tættere på en kur mod HIV.

Med data fra mere end en million patienter har forskere fra Københavns Universitet kortlagt tusindvis af kombinationer af lægemidler, som er associeret med hyppigere dosisændringer og højere dødelighed. Knap 700 af kombinationerne tyder på at være hidtil ukendte.

Modtageren af Bagger-Sørensen Prisen 2023, Anders Børglum, er professor ved Institut for Biomedicin. Han får prisen for sit store bidrag til autismeforskning.

Forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital, Nikolaj Rittig, har modtaget Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris.

Økonomi er jævnligt følgesvend, når almen praksis får spalteplads i medierne. For de fleste læger er penge imidlertid ikke den eneste motivationsfaktor i det daglige arbejde. Det viser ny forskning fra SDU.

Atelizumab som førstelinjebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som ikke kunne behandles med platinbaseret kemoterapi, var i et nyt studie associeret med forbedret overlevelse sammenlignet med behandling med et enkelt kemoterapi-præparat.

Professor Viola Burau fra Aarhus Universitet har sammen med eksterne samarbejdspartnere modtaget 4,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der vil fremme organisering i sundhedsvæsenet og sætter sårbare gruppers adgang til sundhedsydelser på dagsordenen.

Et nyt globalt studie viser sammenhæng mellem luftforurening og antibiotikaresistens. Det understreger behovet for at tænke miljøet mere ind i, hvordan vi bekæmper resistente bakterier, lyder det fra SSI-forsker Anders Rhod Larsen.

Med 55 mio. kr. i EU-støtte til 4 nye forsknings- og innovationsprojekter øger Region Sjælland sin innovationskraft. Projekterne er styret af forskere fra Sjællands Universitetshospital, der i løbet af det seneste år har hentet ca. 146 mio. kr. til nye sundhedsprojekter. 

Depression øger risikoen for død, men en samtidig diagnose med leddegigt kommer ikke med yderligere forøget dødelighed, viser ny dansk forskning. Det er godt nyt til danske leddegigtpatienter, som kan være beroligede af dette resultat, siger forsker.

Et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet skal med 60 millioner kroner i ryggen gøre en forskel for patienter med diabetes, fedtlever, nyrefibrose og åreforkalkning.

Overlægerne Lars Henrik Jensen, Inna Chen og Mansoor Raza Mirza havde alle taget de seneste resultater fra deres forskning med til ASCO. Her er, hvad de viste frem.

Otte projekter, forskere og hospitalsafdelinger blev hædret ved uddelingen af Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2023, som blev holdt i Life Science Huset i København.

Stort skandinavisk studie viser, at der ingen gevinst er ved at give kemoterapi før kirurgi ved lokalavanceret tarmkræft. Det gør heller ingen skade, og det er en god nyhed, fordi det giver både læger og patienter flere muligheder for at planlægge behandlingen, siger forsker.

Forskere har på ASCO fremlagt designet til et studie, som skal udfordre den måde, hvorpå man behandler kvinder med tilbagefald til ovariekræft i dag. Det er et meget innovativt studie, siger forsker.

Læger og forskere havde håbet på, at tillæg af tocilizumab til standardbehandling til patienter med kræft i bugspytkirtlen kunne forbedre overlevelsen. Selvom der er indikationer på en gavnlig effekt, batter det ikke, viser ny forskning, som dansk overlæge har præsenteret på ASCO.

Der er på årets kongres for American Society of Clinical Oncology præsenteret flere resultater, der peger på nye måder at gå til patienter med forskellige former for kræft. Heriblandt i forhold til stråleterapi ved endetarmskræft og spændende resultater fra NATALEE-studiet og INDIGO-studiet.

Cirkulerende tumorDNA er en dårlig markør for spredning af tarmkræft til lymfeknuderne, viser ny dansk forskning. Til gengæld ser cirkulerende tumorDNA ud til at være en god prognostisk markør for, hvordan det kommer til at gå for patienterne.

Tillæg af dostarlimab til standardbehandling ved livmoderkræft giver markant forbedret progressionsfri overlevelse og overlevelse. Specielt patienter med højt udtryk af dMMR ser ud til at have gavn af behandlingen. Dette bliver den nye standard inden for kort tid, siger den danske overlæge og ledende forsker bag studiet, der er præsenteret på ASCO.

Danske patienter opnår ikke en øget overlevelse efter behandling for lungekræft, hvis de bliver fjern-monitoreret, så læger kan gribe hurtigt ind over for behandlingsbivirkninger eller ved tilbagefald. Det skyldes nok, at vi i forvejen har en meget høj standardbehandling, siger forsker.

På den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology blev der præsenteret resultater fra studier med tre lægemidler, der har potentialet til at ændre behandlingen af forskellige former for kræft.

Forskere fra Evaxion Biotech sammen med en række danske forskere fra bl.a. CCIT anvendt kunstig intelligens til at udvikle en behandling til patienter med metastatisk modermærkekræft. Det første studie med behandlingen viser lovende resultater.

Der er blevet nomineret 24 projekter til Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2023, der løber af stablen i begyndelsen af juni. Se alle nomineringerne her.

Stor dansk undersøgelse peger på, at det er forbundet med øget risiko for udvikling af forskellige former for hudkræft at være i behandling med methotrexat. Der er behov for flere undersøgelser til at belyse sammenhængen, siger forsker.

Forskere fra Syddansk Universitet har været med til at teste en behandling, der virker for rygpatienter, som ellers ikke kan hjælpes. Nyt studie i The Lancet viser stort potentiale i behandlingen.

Medfødt hul mellem hjertets kamre er blevet anset som en simpel hjertesygdom, der er let at behandle. Den idé skyder et nyt dansk studie ned. Studiet viser, at den medfødte hjertefejl kapper et stort stykke af den forventede levetid.

En model baseret på kunstig intelligens kan på baggrund af information fra en lang række datakilder pege på, hvordan forskellige lægemidler vil virke helt ned på det molekylære niveau på den enkelte person.

Fra 2014 til 2018 blev der indrapporteret omkring 480.000 medicinrelaterede utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Forskere har gennemgået tallene og blandt andet identificeret, hvor mange gange det har ledt til alvorlige konsekvenser for patienter, og hvilke lægemidler der typisk er involveret.

Dansk gennemgang af den internationale forskning viser, at der er en overvældende mangel på studier af god kvalitet af behandling af personer med psykotiske lidelser og alkoholmisbrug. Der er behov for mere forskning og en målrettet tilgang til farmakologisk behandling af denne gruppe patienter, siger forsker.