Forskning

De to professorer Hanne Irene Jensen og Karina Dahl Steffensen er partnere i et nyt EU-projekt, hvor en gruppe forskere vil forbedre plejen og behandlingen for patienter på sygehusenes intensivafsnit.

Non-HDL-kolesterol kan forudsige, hvilke personer med iskæmisk hjertesygdom og velreguleret LDL-kolesterol, der har en øget risiko for blodprop i hjertet, stroke eller død. Vi kan finde ud af, hvilke patienter der måske kan have gavn af en intensiveret forebyggende behandling, siger ph.d.-studerende.

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en ‘differential privacy’-metode, som eksempelvis kan bruges til at beskytte patienters sundhedsdata i forskning. Den er hurtigere og giver en bedre privatlivsbeskyttelse end nuværende metoder, fortæller en af forskerne bag.

Et stort dansk forskningsstudie konkluderer, at MFR-vaccinen ikke har de almindelige bivirkninger, som vaccinen ofte er blevet beskyldt for. »Fundene er betryggende for læger og forældre,« siger teknisk rådgiver i WHO om de overraskende resultater.

I et nyt dansk studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine, viser forskere fra Herlev og Gentofte Hospital, at sammensætningen af vira i den tidlige barndom hænger sammen med risikoen for at udvikle astma.

Novo Nordisk Fonden vil bekæmpe luftvejssygdomme med nyt vaccineinitiativ. Det nye initiativ er sket i samarbejde med Københavns Universitet.

For at sundhedsvæsenet kan udnytte patienters sundhedsdata fra wearables, skal der først bygges et fælles datasystem. Den nye forskningsenhed WearIT har sat sig som bannerfører for at levere løsningen. 

Danish Diabetes and Endocrine Academy uddeler 10.5 mio. kr. til 14 unge forskningstalenter og to gæsteprofessorer.

EU-Kommissionen har bevilget 60 millioner kroner til et internationalt kræftstudie, med danske forskere i spidsen, som vil forbedre europæisk kræftbehandling. Aldrig før har danske forskere fået så stor bevilling til et forskningsprojekt.

En ny national undersøgelse af mennesker med karsygdomme er nu i gang, hvor alle landets karkirurgiske hospitalsafdelinger deltager. Resultaterne skal hjælpe med at forbedre patienters livskvalitet og forløb i sundhedsvæsenet.

En armslynge kan give lige så gode resultater som en dyr operation. Det viser nyt studie om skulderoperationer. Studiet peger på et område, hvor sundhedsvæsenet med fordel kan prioritere den ikke-operative og billigere behandling, mener medforfatter og professor i ortopædisk rehabilitering ved Aarhus Universitet.

Morten Hylander Møller er ny professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Hans forskningsfokus vil være på, at patienter på intensivafdelinger får behandlinger, som giver værdi for patienter, pårørende, sundhedsvæsenet og samfundet.

Et nyt AI-værktøj, som er trænet på tidlig COVID-19-data, kan forudsige virusmutationer. Det kan potentielt bruges til at udvikle bedre vacciner og hjælpe med at forberede et virusberedskab ved kommende pandemier, lyder det fra DTU-forsker.

Et stort dansk forskningsarbejde skal få flere læger i almen praksis til at bruge ultralydsscannere, så de i langt højere grad kan stille den rigtige diagnose første gang og tage bedre hånd om patienter med komplicerede sygdomsbilleder.

Omfattende international undersøgelse af børns risiko for at udvikle kræft efter CT-scanninger finder en lille ekstra risiko for at udvikle kræft.

Den sociale ulighed i dødelighed er stigende i Danmark. Her er alkohol og rygning blandt de mest væsentlige årsager, viser nyt studie fra Syddansk Universitet.

Kim Houlind, professor og cheflæge på Karkirurgi på Kolding Sygehus, har bl.a. fået forskningsprisen for sit arbejde med at minimere risikoen for amputation ved åreforsnævring.

Den nye universitetsklinik på Regionshospitalet Silkeborg skal forske i patienternes forløb inden for planlagt ortopædkirurgi. Her skal forskerne bl.a. undersøge patienternes forløb både før, under og efter operation.

Kunstig intelligens kommer fortsat til kort over for radiologer, når opgaven er at identificere patienter med tre hyppigt forekommende lungesygdomme ved hjælp af røntgen af thorax, viser nyt dansk studie.

Danskere forskere havde kufferten fyldt med interessante forskningsresultater, da de tog til årets største kræftkongres på europæisk jord. Her kommer et overblik over de danske bidrag til ESMO. Heriblandt store medicinske forskningsresultater ved livmoderkræft og ved solide tumorer med HER2-mutation.

Danske forskere har identificeret, hvordan akut nyreskade udvikler sig og bliver mere alvorlig over tid. Der er en periode på et par dage, hvor det måske er muligt at forhindre akut nyreskade i at sprede sig og blive til endnu mere alvorlig nyreskade, siger forsker.

Modtageren af Lundbeckfondens Young Investigator Prize er professor Tor Biering-Sørensen. Den får han for sin forskning inden for forebyggelse af hjertesygdomme.

Hvert år uddeler Lundbeckfonden deres Talent Prize til fem forskere under 30 år. Prisen uddeles for at anerkende deres indsats på en række forskellige forskningsområder.

Stort dansk studie viser en signifikant øget risiko for udvikling af demens blandt personer, som har taget protonpumpehæmmere bl.a. på grund af mavesår eller reflukssygdom. Der er behov for mere forskning for at forstå, om der er en årsagssammenhæng, siger forsker.

Der er sket en stigning i antallet af igangværende kliniske forsøg i Danmark. Det viser en ny analyse, som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Dansk Biotek står bag. I 2022 var der registreret 410 igangværende kliniske forsøg i Danmark.

Bedre diagnostik til at skelne hjerneblødninger fra blodpropper i hjernen allerede i ambulancen skal være med til at forbedre diagnoser for patienter med en akut blodprop.

Ny dansk-norsk forskning viser, at man med antiviral medicin kan bremse udviklingen af type 1-diabetes hos børn, som lige har fået stillet diagnosen. Forskernes næste forsøg skal vise, om det bremser udviklingen af type 1-diabetes endnu mere, hvis man medicinsk samtidig lægger en dæmper på immunforsvaret.

I forbindelse med regeringens Life Science-strategi i 2021 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække barriererne for klinisk forskning i Danmark. Arbejdsgruppen er nu kommet med deres rapport med tre konkrete anbefalinger til, hvor Danmark skal gøre det bedre for fortsat at være et attraktivt land at lave klinisk forskning i.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet har udviklet en algoritme, der ved hjælp af data kan udpege danskere, der har 10 pct. risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft.

Et større internationalt forskningsprojekt har fundet en række genvarianter, der har direkte sammenhæng med moderkagens vækst.