Kræft

Selvom ulighed i sundhed er blevet det prisme, som sundhedsvæsenet ofte bedømmes gennem, så handler det her ikke kun om ulighed. Det handler om, at alle – også prostatakræftpatienter – skal have lige adgang til den bedste diagnostik og behandling.

Personer med type 2-diabetes har øget risiko for at udvikle tarmkræft. Alligevel bliver færre danskere med diabetes screenet for tarmkræft sammenlignet med den brede befolkning.

Kræftkongressen ESMO 2021 er slut, og det er tid til at gøre status over det, som de danske forskere bragte med på kongressen.

Nyt dansk studie viser, at få kvinder i behandling med neoadjuverende behandling for dobbelt negativ brystkræft opnår komplet patologisk respons. 

Ny forskning viser, at en kombination af hormonterapi, kemoterapi og en næste generations hormonterapi markant kan forlænge overlevelsen for patienter med metastaserende prostatakræft.

Data fra CheckMate 743-studiet viser, at én ud af fire patienter med lungehindekræft fortsat har gavn af behandling med nivolumab plus ipilimumab efter tre år. Resultatet er præsenteret på ESMO.

Data fra DESTINY-Lung01-studiet viser, at trastuzumab deruxtecan giver stærkt tumorrespons hos patienter med HER2-muteret metastatisk ikke-skvamøs, ikke-småcellet lungekræft.

20 pct. af patienter med ikke-småcellet lungekræft har ved start på behandling med immunterapi hjernemetastaser. Immunterapien i sig selv ser dog ud til også at virke i hjernen hos nogle patienter, siger forsker.

Standardbehandling plus arbiraterone har i et nyt studie vist sig at kunne øge overlevelsen, øge den metastasefri overlevelse og øge den prostatakræftfrie overlevelse hos mænd med højrisiko ikke-metastaserende prostatakræft.

Tyrosinkinasehæmmeren sunitinib forlængede i et forsøg den progressionsfrie overlevelse med fem måneder hos patienter med malignt fæokromocytom og paragangliom. 

Det er vigtigt at anerkende de føleforstyrrelser, der kan opstå efter kemoterapibehandling for blandt andet endetarms- og tyktarmskræft, siger forsker.

Fase 3-forsøget OReO/ENGOT Ov-38 viser, at genbehandling med PARP-hæmmeren olaparib forlænger den progressionsfrie overlevelse for kvinder med ovariekræft.

Nyt studie præsenteret på ESMO peger på øget behov for mere personlig immunterapi, som er baseret på køn og kønsforskelle.

Immunterapi plus førstelinjebehandling forlængede overlevelsen ved tilbagevendt, behandlingsgenstridig eller metastaserende livmoderhalskræft med otte måneder.

Forskere har kortlagt behandlingsforløbet for alle danske patienter med metastaserende blærekræft i perioden fra 2010 til 2017. Overraskende få har modtaget standardbehandling og andenlinjebehandling.

CDK 4/6-hæmmeren ribociclib var i et forsøg i stand til markant at forlænge overlevelsen for kvinder med HR+/HER2 metastaserende brystkræft.

Danske forskere har lavet den første nationale opgørelse over, hvordan det går patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, der er behandlet med tre eller flere linjers behandling.

Næsten halvdelen af patienter i behandling med immunterapi ved ikke, hvad immunterapi gør, og halvdelen tror også fejlagtigt, at behandlingen virker med det samme, viser forskning på ESMO.

Danske patienter med modermærkekræft har siden 2018 fået tilbudt forebyggende behandling med immunterapi. Ny opgørelse viser, at overlevelsen for patienterne er god, men at der også er et stort frafald på grund af bivirkninger.

Forskere har undersøgt, hvad ikke-onkologer ved om kræftsygdom. Deres svar er et levn fra deres tid som medicinstuderende, siger en af forskerne bag studiet.

To førstelinjebehandlinger til patienter med kastrationsresistent prostatakræft har markant forskellig effekt på testosteronniveauerne, viser fansk forskning præsenteret på ESMO.

Mindst 15 pct. af kræftpatienter, som smittes med COVID-19, slås efterfølgende med eftervirkningerne, viser international studie præsenteret på ESMO.

Dansk retrospektivt studie viser, at langtidsoverlevelse ved modermærkekræft og hjernemetastaser næsten altid involverer behandling med en eller anden form for immunterapi.

Ny dansk forskning viser, at det formentlig er muligt at lave en analyse af proteiner i blodet og derved diagnosticere kræft i galdevejene. Men teknologien skal opgraderes, siger forsker.

Forskere har brugt tal for befolkningsudviklingen til at lave et estimat over, hvor mange kræfttilfælde vi vil se i fremtiden. Bare frem mod 2040 kommer der til at være en voldsom stigning.

Patienter, der oplever inflammation i led og tarme efter behandling med immunterapi, kan muligvis skifte behandlingen med binyrebarkhormon ud med gigtmidlet tocilizumab, viser dansk studie.

Børneonkologerne på Rigshospitalet har et hav af forskningsprojekter i gang og en perlerække af resultater bag sig. Et af de virkeligt banebrydende er udviklingen af nye måleteknikker af en hidtil uset præcision. Det har affødt en kaskade af nye projekter, som igen har ført til behandlingsændringer, så endnu flere børn og unge kan overleve leukæmi.

Internationale projekter, solide resultater og ‘precision medicine’ er den cocktail, der gør, at danske forskeres indsats for at forbedre overlevelseschancerne for cancerramte børn og unge er førende på internationalt plan.

Molekylærbiolog fra Aarhus Universitet og neurokirurg fra Aarhus Universitetshospital er modtagere af dette års Juniorforskerpriser, som uddeles af Kræftens Bekæmpelse. De to forskere modtager hver 100.000 kr. for deres fremragende forskningsindsats.

Ugentlige, nationale video-konferencer om de mest komplicerede tilfælde af patienter med kræft i bugspytkirtlen har været et effektivt redskab til at forbedre behandlingen, viser rapport om de første tre års erfaringer.