Hæmatologi
Forskere har lavet en dybdegående analyse af, hvad der sker på det molekylære niveau i B-cellerne, når patienter med kronisk lymfatisk leukæmi behandles med enten ibrutinib eller venetoclax plus rituximab. Det er et meget forskelligt molekylært respons, som kan have betydning for blandt andet målinger af minimal restsygdom, siger forsker.
Hæmatologi
Nyt dansk studie viser, at behandling med intensiv kemoterapi til voksne patienter med akut myeloid leukæmi øger risikoen for udvikling af hudkræft, men ikke andre kræftformer. Det er en god nyhed, da hudkræft er til at opdage og behandle, siger forsker.
Hæmatologi
Det sker ofte, at kræftpatienter udvikler akut nyrepåvirkning efter kræftbehandling. Nu har danske forskere kortlagt, hvor risikoen er særligt høj, og det er den blandt andet hos leukæmipatienter, viser forskningen. Det er en tilstand, som man nok bør holde øje med, især fordi den hos nogle grupper er associeret med markant øget relativ dødelighed, siger forsker.
Forskning
Analyse af sundhedsmæssige konsekvenser af nye lægemidler anbefalet af NICE peger på større sundhedsgevinster, hvis udgifterne til nye lægemidler i stedet var brugt til andre behandlinger. Studiet bidrager til debatten om prioritering, mener onkolog, der ser lægemidlers tilgængelighed som en politisk afgørelse.
Kræft
Undersøgelse dokumenterer, at en målrettet og specialiseret indsats hjælper mange kræftpatienter med senfølger. Området ventes at blive opprioriteret i Kræftplan V, hvilket får professor til at håbe på allokerede midler til regionale specialistcentre for senfølger.
Kræft
Det stigende antal kræftpatienter, der lever med senfølger efter deres sygdom, er i fokus i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V. Det glæder leder af forskningscenter for senfølger af kræft, der mener, at senfølger hører til i det specialiserede sundhedsvæsen.
Kræft
Data fra COMET-studiet, der kort før weekenden blev præsenteret til den årlige kongres for San Antonio Breast Cancer Symposium, viser, at til nogle kvinder med lavrisiko celleforandringer i brystet kan det måske bedre betale sig at vente og holde øje med kræftudvikling frem for bare at behandle med det samme.
Kræft
En stor gruppe kvinder kan undvære stråleterapi, og adjuverende behandling med tamoxifen kan reducere sygdomsrisiko. Ny forskning præsenteret på SABCS kan få betydning for for fremtiden behandling af brystkræft.
Kræft
Nyt dansk studie peger på, at især én gruppe kvinder med brystkræft har mindre gavn af stråleterapi, nemlig dem med lave niveauer af tumor-infiltrerende lymfocytter og østrogenreceptor-negative tumorer. Hvis tumor-infiltrerende lymfocytter kan blive en markør for effekt af stråleterapi, kan vi bedre planlægge behandlingen af kvinder med brystkræft efter det, siger forsker.
Kræft
Dansk undersøgelse af merudgiften ved at give patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft adjuverende behandling med tyrosinkinasehæmmeren alectinib viser, at reduktionen i risiko for tilbagefald er nok til, at behandlingen kan være omkostningseffektiv.
ASH
Dansk studie indikerer, at patienter med diffust storcellet B-celle lymfom eller follikulært lymfom med NOTCH1-mutation måske ikke får den helt store gavn af behandling med bispecifikke antistoffer. Måske skal vi screene for NOTCH1-mutationer og behandle denne gruppe med CAR-T i stedet for, siger forsker.
ASH
Kombinationsbehandling med acalabrutinib plus rituximab ser ud til at være mere skånsom og have bedre effekt end andre BTK-hæmmere til skrøbelige patienter med mantle celle lymfom. Vi kan ikke sætte to streger under resultatet endnu, men det ser lovende ud, siger overlæge.
ASH
Mange danske hæmatologer var taget til San Diego og verdens største kongres for blodsygdomme arrangeret af American Society of Hematology for at præsentere resultatet af deres seneste forskning. Her kommer et overblik over det, som de danske forskere havde med til kongressen.
ASH
Nyt studie, der er blevet præsenteret ‘late breaking’ på årskongressen for American Society of Hematology, viser, at tusinder af patienter med mantle celle lymfom formentlig kan undgå stamcellebehandling, hvis de er MRD-negative efter indledende terapi. Det her kan blive praksisændrende inden for behandling af denne patientgruppe, siger forsker.
ASH
Resultater fra et internationalt fase 3-forsøg viser, at tillæg af immunterapien tafasitamab til lenalidomid plus rituximab markant forbedrede den progressionsfrie overlevelse hos patienter med relaps eller refraktær follikulært lymfom. Det her har potentialet til at blive den nye standardbehandling, siger forsker.
ASH
Overlæge Andreas Glenthøj fortæller, at der de seneste år har været et stort fokus på seglcelleanæmi på verdens største hæmatologiske årskongres arrangeret af American Society of Hematology. Det skyldes blandt andet udvikling af nye avancerede former for terapier. Desværre halter diagnosticering og behandling efter i Afrika, siger han.
ASH
Til årskongressen for American Society of Hematology blev der præsenteret flere forskningsresultater, der kan komme til at ændre behandlingstilgangen til en lang række hæmatologiske sygdomme fra kronisk lymfatisk leukæmi til diffust storcellet B-cellelymfom og immun trombocytopeni. Her kommer et overblik.
ASH
Professor Meletios Dimopoulos fra National and Kapodistrian University of Athens School of Medicine fortæller om nye interessante resultater med behandling af patienter med højrisiko smoldering myelomatose med daratumumab.
Kræft
Det er muligt, at patienterne bliver kureret, når de gennemgår en operation for lungekræft, men de postkirurgiske smerter kan blive kroniske og være begrænsende for daglige aktiviteter i lang tid efter operationen, viser ny dansk forskning.
Kræft
En rundspørge blandt lungekirurger på begge sider af Atlanterhavet viser, at mange af dem faktisk vil foretrække kombinationsbehandling for lungekræft med kemoimmunterapi og operation fremfor operation alene. Patienter spørger ofte deres læger, hvad lægerne selv ville vælge af behandling, hvis de fik lungekræft, og her har vi svaret, siger overlæge.
Kræft
Danmark har altid haltet efter Norge, når det kommer til overlevelsen ved lungekræft, men forskellen er ikke så stor, som tidligere antaget, viser ny forskning. Forskningen viser også, hvorfor der er forskel i overlevelsen, og hvad vi i Danmark måske kan gøre bedre.
Kræft
Når kvinder i alderen 30 til 59 år fremover screenes for livmoderhalskræft, vil alle prøver blive undesøgt for HPV-virus. Med denne metode bliver potentielle celleforandringer opdaget meget tidligt, og derfor kommer screeningen hvert femte år i stedet for hver tredje.