Opinion

At et offentligt sundhedsvæsen til en årlig pris på ca. 170 mia. kr. kan være under hårdt pres af 450 indlagte coronapatienter, viser med al tydelighed, at der er noget fundamentalt galt med kapacitet, struktur og prioritering i sundhedsvæsenet, skriver Bodil Lyngholm og Kristian Sandvej, praktiserende læger.

Vi er skuffede og vrede over, at Lægeforeningen og Lægernes Pension afviser at ændre i den pensionsordning, som betyder, at kvindelige læger meldt ind før 1998, får op til 10 pct. mindre udbetalt årligt end mænd. I stedet fortsætter man med åbenlyst at kønsdiskriminere sine kvindelige medlemmer.

STIKPILLEN: Patienterne husker kun en ganske lille del af det, vi siger. Derfor skal vi som sundhedspersonale være påpasselige med, hvilke vendinger vi bruger.

Hvis der er noget, COVID-19 har lært os, er det, at hvis folkesundheden bliver prioriteret fra centralt hold, arbejdet bliver koordineret, og der indgås partnerskaber med aktører, både inden for og uden for folkesundhedsarbejdet, så kan vi flytte bjerge. Derfor skal Danmark have en folkesundhedslov.

Stikpillen: I de to store partiers sundhedsudspil prioriteres det nære sundhedsvæsen, hvilket jo lyder meget godt på papiret. Men kan disse udspil ændre noget, der vil komme borgernes dagligdag til gode? Ifølge Torben Mogensen er forslagene præget af mangler og tvivlsomhed.

Leder: Siden begyndelsen af nullerne har der været talt om den enorme udfordring, der vil ramme velfærdsstaten. Men ligesom en frø i en gryde ikke hopper op af det kogende vand, hvis vandet opvarmes langsomt, har ingen rigtig for alvor adresseret problemet med den tiltagende ophedning af velfærdssamfundets maskineri.

Koncernledelsen i Region Midtjylland har i sagen om lavdosis CT-skanninger begået så mange fejl mod bedrevidende og trukket så mange lungekræftpatienter med i faldet, at det kun er et spørgsmål om, hvilke konsekvenser det skal have for de ansvarlige, skriver Ulrich Fredberg, tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, der blev fyret som følge af sagen.

Nej tak til topstyringen i regeringens udspil, men ja tak til ideen om nærhospitaler med attraktive faglige miljøer, skriver Søren Prins, praktiserende læge i Silkeborg.

LEDER: Det er oplagt at spørge, hvor solidariteten er henne hos alle dem, der hylder glansbilledet af familielægen? Solidariteten med patienterne og med de læger, der skal dække de mindre attraktive områder?

STIKPILLEN: Når alt kommer til alt, er det afgørende, at en ny sundhedsstruktur kan mindske den sociale og geografiske ulighed i sundhed, som vi har fået dokumenteret de seneste årtier.

Afdelingsledelserne sidder i det daglige krydspres fra patienter, personale, forvaltninger og politikere. Men når opgaverne er flere end ressourcerne, bør de også have retten og pligten til at gøre det, der gavner patienterne mest.

Alle partierne vil det bedste for psykiatrien, så det, der adskiller os, er, hvilken rækkefølge vi vil prioritere det i, skriver Jacob Rosenberg, overlæge og medlem af regionsrådet i hovedstaden for de konservative.

Psykiater Julius Vinbjerg stiller sig kritisk over for sammenhængen mellem hashpsykose og senere diagnosticering med skizofreni. For hvordan stilles diagnosen egentlig i dag?

25 procent af klimabelastningen i Danmark stammer fra fødevareforbruget. Der er brug for en fælles indsats for at gøre danskernes madvaner både mere klimavenlig og sundere.

DEBATSERIE: Nutidens unge drikker betydeligt mindre alkohol, end deres forældre gjorde, da de var unge. Men ungdommens alkoholkultur fører desværre alligevel til for mange ubehagelige episoder og triste skæbner. Men for at nye initiativer kan virke, skal de både basere sig på evidens og udformes i dialog med de unge, skriver direktør for Bryggeriforeningen.

Vi har virkelig brug for transparens og debat vedr. den langsigtede vaccinestrategi, før vi står midt i vinteren, skriver Else Smith.

Det er KL’s klare forventning, at sundhedsklyngerne er en vigtig brik i at understøtte et bedre patientforløb bl.a. ved at sikre, at kommunerne også får adgang til bistand fra sygehuslæger på de midlertidige pladser, skriver Jette Skive (DF).

Spørgsmålet er, hvad der skal ske med de over 3.500 sengepladser, kommunerne allerede har. Skal vi bare fortsætte med at lade kapaciteten vokse, mens vi lukker endnu flere medicinske hospitalssenge, eller hvad er planen?

Vi har brug for en sammenhængende strategi for at holde hånden under velfærdsstaten, mens den danske befolkning bliver ældre, og vi har brug for at gå mange sammen om at arbejde på den nu. Ikke mindst for de unges skyld.

Hvis fremtidens sundhedsvæsen skal leve op til samme standarder for patientbehandling som i dag, skal ledelse ses, som noget man dygtiggør sig i, præcis som var det et lægefagligt speciale, siger forskningschef i VIVE. En ny overenskomst for overlægerne udstikker retningen, men succesen er ikke givet, mener kritikere.

Den nye overenskomst for almen praksis byder på styrket samarbejde med kommunale akutfunktioner, og det er forhåbentligt første skridt til at udvikle samarbejdet på tværs af sektorer.

De midlertidige pladser er blevet en vigtig og permanent måde at pleje, behandle og rehabilitere de flere og mere komplekse ældre medicinske borgere i kommunerne. Men der er en række behov, som er vigtige at være opmærksomme på, skriver sundhedschef.

Ulighed i sundhed er blevet fremhævet af Danske Regioner og sundhedsminister Magnus Heunicke som et fokusområde i forbindelse med, at den nye overenskomst for almen praksis er lagt frem. Som læge i udkanten kan det dog være svært at få øje på konkrete tiltag, der skal gøre noget ved problemet, skriver praktiserende læge Jannik Falhof.

At kræve, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skal tage medansvar for praksisplanlægningen, giver ingen mening, da det medansvar forsvandt ud af lovgivning i 2013, skriver Henrik Dibbern, tidligere formand for PLO, i et svar til Enhedslistens regionsrådsmedlem Torben Kjær.

Lønefterslæbet fra tjenestemandsreformen 1969 er et problem. Lønnen skal sættes op. Men hvis vi for alvor skal undgå medarbejderflugt og problemer med rekruttering af sygeplejersker, jordemødre, SOSU’er m.v., er generelle lønstigninger kun en del af svaret. Det er mindst lige så vigtigt at forhøje tillæggene for de såkaldte ulempevagter: nattevagter, ferier, jul, nytår m.m.

Hvis DSAM mener, at nyligt COVID-19-vaccinerede med hovedpine automatisk skal sendes videre til akutmodtagelsen, så skylder selskabet at svare på følgende: Hvad er forskellen på at vurdere en almindelig hovedpinepatient og en hovedpinepatient, der har fået en vaccination?

Formanden for Lungeforeningen mener, at han stiller sig på 'folkets' side, og kalder det arrogant, at vi i DSAM efterspørger, hvad det er for begrundelser, der skal føre til ordination, og hvilke der kunne føre til at nægte nogen ordination af en COVID-19-vaccine. Argumentet er, at vaccinerne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, men det argument holder ikke.

Det er vigtigt for en god behandling af de flere og flere danskere, der lever med diabetes, at der er let adgang til at sammensætte den bedst mulige medicinske behandling for den enkelte. Hvis et forslag om at ændre på tilskud til insulinprodukter bliver til virkelighed, kan det begrænse valgmulighederne.

Økonomiforhandlingerne mellem KL, Danske Regioner og regeringen er som et rituelt opført teaterstykke, der næppe heller i år vil skabe fundamentet for den nødvendige grundlæggende reform af sundhedsvæsenet. Det skriver VIVE's professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg.

Dansk Selskab for Almen Medicins arrogance over for folket i spørgsmålet om for og imod frivillige vacciner er forbløffende, skriver Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.