Opinion

Der er her og nu brug for akut aflastning af landets hårdest ramte akutmodtagelser i form af tiltag, der kan sætte en øjeblikkelig stopper for den crowding, der aktuelt truer både patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.

Aldrig har så mange lavet så lidt og følt sig så pressede. Det er jo en totalt forvrøvlet sætning, som ovenikøbet er respektløs over for de hårdtarbejdende læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale på sygehusene. Hvad gemmer der sig nedenunder paradokset mellem tallene og oplevelserne? For at være helt ærlig: Jeg kender ikke svaret. Men jeg synes, at vi skal undersøge paradokset og finde svaret, skriver Jonatan Schloss.

Ved årsskiftet udløb den nuværende nationale strategi for personlig medicin. Den nye strategi bør have et skarpt fokus på data, ny teknologi og forskning, skriver Bettina Lundgren, direktør for Nationalt Genom Center.

Det er problematisk, at tandsundhed ikke er nævnt i det nye regeringsgrundlag ligesom området heller ikke ser ud til at være en del af hverken Robusthedskommissionen eller Prioriteringsrådets arbejdsområder, skriver formanden for Dansk Tandsundhed.

Forhåbentlig bliver 2023 året, hvor de faglige og videnskabelige organisationer ‘bider til bolle’, men det kræver, at politikerne starter.

Fra 1. januar er alle hospitaler forpligtet til at sortere deres affald. Mens man i nogle regioner først nu skal til at søsætte pilottest, er man andre steder væsentligt længere fremme. Men ingen steder er man i mål.

NYTÅRSTALE: Det nye ledelsesparadigme spirer på sygehusene. Lad os få gang i videndelingen omkring både det bøvlede og det håbefulde, som kan supplere regeringens kommissioner med konkrete bud på, hvordan et frisat offentligt sundhedsvæsen kan se ud. Sygehuse fyldt med ildsjæle, selvstændige, beslutningsdygtige og meget veluddannede medarbejdere er det oplagte udviklingslaboratorium, skriver Marie Storkholm, cheflæge og ledelsesforsker. 

NYTÅRSTALE: Der er behov for, at vi ændrer måden, vi taler, tænker, praktiserer og handler i relation til sundhed, sygdom og trivsel, hvis vi skal lykkes med et borgernært, sammenhængende sundhedsvæsen, der fokuserer på og skaber en sundere befolkning.

NYTÅRSTALE: Nu, hvor et nyt år netop er begyndt, har jeg den forhåbning, at 2023 kan blive et år, hvor det danske sundhedsvæsen begynder at håndtere de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse. Det bliver ikke nemt, for det kræver, at man arbejder både på det internationale, det nationale og det helt lokale niveau, skriver Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse og medlem af Robusthedskommisionen. 

NYTÅRSTALE: Prioritering er afgørende for, at vi har et godt og sammenhængende sundhedsvæsen – også i fremtiden. Så set fra vores perspektiver i LVS, Vælg Klogt, Behandlingsrådet og fra OUH skal 2023 byde på prioriteringer baseret på kloge valg og kloge tanker – for kun sådan sikrer vi, at Danmark får mere sundhed for pengene, skriver Susanne Axelsen og Michael Dall i årets første nytårstale.

Personlig medicin tilbydes nu til 17 udvalgte patientgrupper via Nationalt Genom Center (NGC), skriver Bettina Lundgren, adm. direktør. for NGC.

Vi har brug for Dagens Medicin som det medie på sundhedsområdet, der har lidt større indsigt, forståelse og graver lidt dybere end andre medier, skriver Claus Thomsen, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.

I 1978 kom det første barn til verden efter fertilitetsbehandling. Siden da er det blevet til over 8 mio. børn på verdensplan, og i dag bliver næsten 10 pct. af alle danske børn født efter fertilitetsbehandling. Men hvilken betydning har behandlingen for børnenes helbred – eksempelvis deres risiko for at udvikle kræft?

Hvordan får vi gjort verdens bedste arbejde og primærsektor god igen?

DEBAT: Danmarks tvangsbehandlinger i psykiatrien, har fået FN til at løfte pegefingeren. Det mener professor Peter Gøtszche er fuldstændig på sin plads. Ifølge ham må og skal tvang i psykiatrien stoppes.

Skræddersyet behandling er fremtiden, også for psoriasispatienter, men jeg er oprigtigt bekymret for, at de bedste behandlinger kun kommer de få til gode – dvs. patienter med kræft eller sjældne lidelser, skriver Lars Werner, direktør i Psoriasisforeningen.

STIKPILLEN: Det er ikke kun den kommende regering, der skal kigge indad. Lægerne skal bidrage til et sundt fællesskab for dem selv, deres kollegaer og patienterne.

Den offentlige psykiatri skal styrkes, og regionerne skal forpligtes til at opslå flere ydernumre i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, foreslår Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Denne stikpille er skrevet før valgkampen er slut og er en fabulering over Sundhedsministeriets departementschef Svend Særkjærs velkomsttale til den nye sundhedsminister. Enhver lighed med virkeligheden er tilsigtet, selv om Svend ikke har godkendt talen.

Det her folketingsvalg handler i høj grad om, at nok er nok, og at mange i sundhedsvæsenet ikke længere vil finde sig i de forhold, de bliver budt. Og så handler det om at udvise et minimum af respekt og tage deres bekymringer alvorligt.

Med den nye psykiatriplan har politikerne fået en unik mulighed for at prioritere indsatser til børn og unge, vi ved virker, og skabe sammenhæng mellem tidlige indsatser og den specialiserede behandling. 

Mange patienter ved ikke, hvortil de skal skrive for at komme i kontakt med deres behandlere. Der er for mange digitale døre ind til det offentlige sundhedsvæsen. Lad os arbejde på at samle tilbuddene og få patienten reelt i centrum.

LEDER: Regioner, foren jer, for den nuværende økonomiske dødsspiral på området for lægers vikarløn kan ikke fortsætte.

Med sit finanslovforslag lægger regeringen op til at ville investere i psykiatrien med penge fra en såkaldt forhandlingsreserve på cirka 600 mio. kr. ”Det er positivt, at regeringen ser behovet for at løfte psykiatrien, men indtil videre er midlerne fra forhandlingsreserven ikke øremærket psykiatrien. Det er afgørende, at det sker. Nu skal det være psykiatriens tur,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Retorikken omkring begrebet stigmatisering bidrager kun til at øge stigmatiseringen af mennesker med psykisk sygdom. Det er paradoksalt at tro, at menneskers sygdomsidentiteter forsvinder, fordi vi som samfund lærer befolkningen at identificere sig med psykiatriske kategoriseringer, skriver førsteamanuensis og ph.d. Jeppe Oute.

Ny sundhedsteknologi som sensorbaserede glukosemålere og insulinpumper har et stort potentiale for at hjælpe mennesker med diabetes og gavne den overordnede sundhedsøkonomi. Alligevel er der markant ulighed i adgang til diabetesteknologi på tværs af kommuner og regioner, skriver Diabetesforeningen og Medicoindustrien i et fælles opråb til regeringen. 

Der er ulighed i sundhed, og det er en stor udfordring. Men hvordan gør vi for alvor noget ved det? En del af svaret ligger måske i Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om sundhedskompetence.