Neurologi

Forskere har kortlagt, hvad unge danskere med epilepsi dør af. De fleste dør som direkte eller indirekte konsekvens af deres sygdom eller epileptiske anfald. Mere fokus på at være velbehandlet for epilepsi kan redde liv, siger en af forskerne bag studiet.

Direktøren for Epilepsiforeningen håber, at nyt dansk studie kan få flere til at få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at personer med epilepsi er velbehandlede for deres sygdom.

Ny dansk forskning viser, at risikoen for at dø stiger med 35 pct., hvis personer med demens behandles med antipsykotisk medicin. Professor opfordrer til fornyelse af demenshandlingsplanen. 

Forskere finder sammenhæng mellem infektion med Epstein Barr-virus og udvikling af multipel sklerose. Blandt andre BioNTech og Moderna er i gang med at udvikle vacciner mod netop Epstein Barr-virus for at forhindre en lang række sygdomme.

Danmark er internationalt i førertrøjen, når det kommer til både forebyggelse og behandling af stroke. Alligevel kan vi gøre det bedre, mener leder af Dansk Stroke Center.

Seks af Danmarks førende forskere inden for neurovidenskab modtager enorm millionbevilling fra Lundbeckfonden. Det sker med årets uddeling af ‘LF Professorships’.

Speciallæge Marianne Rosendal, der er forperson for Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser (DASEFU), mener ikke, at de nye guidelines fra NICE vedrørende behandling af personer med ME er helt inden for skiven. Hun er heller ikke enig i ME-foreningens kritik af den nuværende måde at behandle patienter med ME i Danmark.

Ny forskning, der er blevet præsenteret på ASH, viser, at klonal hæmatopoiese, der normalt er associeret med øget risiko for udvikling af blodkræft og hjertesygdom, faktisk sænker risikoen for at udvikle Alzheimers.

Overlæge Ronald Antulov er ny klinisk lektor i neuroradiologi på Sydvestjysk Sygehus. Han forsker i, hvordan man aflæser og analyserer billeder af hjernen hos patienter med sygdommen multipel sklerose.

Kapaciteten er ikke fulgt med behovet, og derfor er der flere problemer med demensudredningen, viser ny årsrapport for demensområdet.

Verdens lægemiddelgiganter forsøger stadig at knække koden til at få skovlen under Alzheimers. 28 lægemidler er i fase 3, og 2 af fase 3-forsøgene bliver udført i Danmark. 40 pct. af alle lægemiddelkandidater er oprindeligt designet til at ramme helt andre sygdomme.

Når genet KLF13 mangler eller er i udu, går noget galt under hjernens udvikling, og så stiger risikoen for udvikling af ADHD, skizofreni, autisme og epilepsi, viser ny dansk forskning.

Forskning baseret på to mio. danskere viser, at hvis man bor på en adresse med meget trafikstøj, stiger ens risiko for at udvikle demenssygdomme. Studiet er udgivet i BMJ.

Ny forskning viser, at hvis data havde været tilgængelige og var blevet undersøgt, kunne sammenhæng mellem mors brug af epilepsimedicin under graviditeten og børns misdannelser være opdaget langt tidligere.

Muskler kommunikerer med motorneuronerne ved hjælp af et molekyle, som forskere nu tester som en mulig kur mod alt fra diabetes til ALS og alderdom. 

En samlet Ascending Investigator-bevilling på 55 mio. kr. fra Lundbeckfonden støtter 11 forskningsprojekter inden for neurovidenskab og tilgodeser samtidig forskere, der befinder sig midtvejs i forskerkarrieren. 

20 danske forskningsprojekter modtager et samlet beløb på 7,5 mio. kr. fra Scleroseforeningen til forskning i sclerose, som Danmark har verdens fjerde højeste forekomst af.

Den prestigefyldte hjerneforskningspris, The Brain Prize, er nu blevet uddelt til vinderne. Jes Olesen er den første dansker, der modtager prisen.

Dagens Medicin har taget en snak med overlæge og professor Finn Sellebjerg om de mest interessante forskningsnyheder fra årets kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis.

Den årlige kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS) er slut, og vi ser tilbage på, hvad danske forskere bidrog med til kongressen.

Nye resultater med ublituximab viser, at det eksperimentelle lægemiddel er overlegent i forhold til teriflunomid som behandling til patienter med multipel sklerose.

Hvorvidt graviditet har en langtidsbeskyttende effekt mod sygdomsforværring ved multipel sklerose er omdiskuteret. Ny dansk forskning viser, at det ikke gør nogen forskel.

Nye data fra et klinisk forsøg med sklerosebehandlingen Kesimpta viser, at behandlingen også er sikker at bruge over længere tid. Ocrevus viser også gode takter på den lange bane.

Professor Ulriks Dalgas er ved ECTRIMS blevet bedt om at holde et keynote-oplæg om vigtigheden af træning hos personer med multipel sklerose.

Data fra fase 3-studiet DAYBREAK viser god langtidseffekt af behandling af patienter med multipel sklerose med Bristol Myers Squibbs ozanimod.

Dansk forskning viser, at det er muligt ved hjælp af mikroRNA at udtale sig om behandlingseffekten ved behandling af multipel sklerose. MikroRNA kan måske også sladre om meget mere, siger forsker.

Nye data, der er blevet præsenteret på ECTRIMS, viser, at mere end 70 pct. af patienter med NMOSD ikke har haft sygdomstilbagefald i løbet af fire års behandling med Enspryng.

Fysisk træning har god effekt på den fysiske funktion ved multipel sklerose, men tidlig træning i forbindelse med en diagnose med multipel sklerose har ikke entydigt gavnlig effekt på attakhyppighed og global hjerneatrofi. Til gengæld indikerer ny forskning en gavnlig effekt på hjernens mikrostrukturelle integritet.

Kvinder med multipel sklerose har ingen forøget risiko for sygdomsforværring, hvis de modtager hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen.

Personer med multipel sklerose bør stadig lade sig vaccinere mod COVID-19. Det er meldingen på ECTRIMS fra flere producenter af lægemidler mod multipel sklerose samt uafhængige forskere.