Leder

Regeringens aktuelle lovforslag, der vil indføre en national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, er et direkte udtryk for, at Danske Regioner og PLO ikke har formået at løse opgaven med lægedækning i hele landet.

Det er kritisabelt, at sagsbehandlingstiden for læger, der er under mistanke for ikke at leve op til de faglige standarder for udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler, kan tage mere end tre år. I mellemtiden kan lægerne fortsætte deres udskrivningspraksis.

LEDER: Fremover vil vi ikke længere kåre Danmarks Bedste Hospitaler. Efter 17 år med fokus på data og behandlingskvalitet har vi besluttet, at det er slut, og derfor blev kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler 2024 fra februar i år den sidste. Selvom det selvfølgelig er vemodigt, er det også det eneste rigtige at gøre. 

En succesfuld implementering af sundhedsreformen forudsætter, at vi viser sundhedsvæsenets ledere på alle niveauer tillid og giver dem tid og rum til at indarbejde de nye strukturer og samarbejder.

Efter et år, hvor sundhedsvæsenet har befundet sig i et limbo, mens vi ventede på sundhedsstrukturkommissionens rapport, er det folk med stor formel magt, der dominerer Dagens Medicins magtliste.

I en tid, hvor det politisk er populært at give patienterne flere og flere rettigheder, er det måske tid til at overveje, om forskere, skal have tilsvarende rettigheder, hvis deres forskningsprojekter fordyres eller udsættes urimeligt længe på grund af offentlige myndigheders inkompetence, smøleri eller underbemanding.

Hospitaler i hovedstadsområdet har succes med at oplære og uddanne iranske sygeplejersker til danske forhold. Potentialet er stort, hvis man politisk vil investere i en fælles model, der kan uddanne de udenlandske sygeplejersker til både kommuner og hospitaler.

Nu har kommissionen en gang for alle peget på en retning, som kan bære sundhedsvæsenet ind i en holdbar fremtid, og den går via massive investeringer i det nære sundhedsvæsen og et entydigt politisk kædeansvar, der samler opgaver, økonomi og ledelsesansvaret hos én myndighed. 

Det er tid til at indføre gratis tolkebistand i Folketinget, så regeringen kan få hjælp til at oversætte virkeligheden til et sprog, den forstår.

Danmark har et forklaringsproblem, når det gælder kræftpatienters adgang til de nye og effektive behandlinger.

Det er skæbnens ironi, at det er afsløringerne af snyderi og profitmaksimering hos PLO’s hadeobjekt nummer et, Alles Lægehus, der nu har givet ny næring til debatten om bedre kontrol med økonomien i almen praksis. Det har sendt PLO på en særdeles vanskelig kommunikationsopgave. Lige nu blæser de politiske vinde med regionerne.

Hvis hospitalsvæsenet virkelig skal have mulighed for at ‘vælge klogt’ – og det skal det – og dermed fravælge unødvendige behandlinger, forløb og procedurer, eller omvendt kunne reagere på fejl og mangler i behandlingen, så kræver det, at man fra regionernes side investerer i et evidensbaseret og tidstro fundament at gøre det ud fra. Når afdelingerne ikke kontinuerligt kan overvåge og følge med i deres egne data for behandlingskvaliteten i realtid, så famler man i blinde, når man skal prioritere.

LEDER: Det er beskæmmende, at de to regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, fortsat mener, at tolkegebyret i sundhedsvæsenet er værd at bevare.

Målstregen for sundhedsstrukturkommissionens indsamling af input og forslag nærmer sig, og det har fået KL og Danske Regioner på banen i en udspilsslutspurt. Mens den ene part vil skrue på det eksisterende system, vil den anden ændre ansvarsfordelingen radikalt.

LEDER: Kære folketingspolitiker: Hvis du vil gøre noget godt for patienter og ansatte i sundhedsvæsenet og samtidig være med til at reducere diskrimination og ulighed i sundhed, så får du her serveret en simpel vindersag.

Det er helt skørt, at regionen med de længst uddannede, de rigeste, de yngste og de mest sunde borgere, og som i sammenligning med de øvrige regioner står uden de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, også er den, der får mest ud af den regionale omfordeling.

Selvom hospitalsdirektører, magtfulde embedsmænd og topfolk relateret til Novo Nordisk naturligt nok også fylder i den øverste halvdel af årets magtliste, er det helt tydeligt, at det er beslutningstagere, politiske organisationer og personer, der som Løhde og Fisker har stor (in)direkte indflydelse på sundhedsvæsenets fremtid, som i år bevæger sig op ad listen.

I to interessante debatindlæg opfordrer Helene Bilsted Probst, tidligere lægefaglig koncernchef i Region Midtjylland, til, at medier, politikere og embedsværket 'forpligter sig på en samtale', hvor det ikke handler om at udpege syndebukke og udvise handlekraft, når sundhedsvæsenet bliver ramt af den næste 'møgsag'. Det bliver et tak, men nej tak herfra.

LEDER: Det er i alles interesse, at de medarbejdere, der er tættest på patienterne, kan tale højt om forholdene, hvis patientsikkerheden er truet.

LEDER: Det er bekymrende, at lægers oplevelse af deres muligheder for at ytre sig fagligt frit om kritisable forhold for patienterne ikke har ændret sig på tre år.

Kønsdiversitet i de lægelige specialer har en positiv afsmitning på både arbejdsmiljø, faglighed, innovation og forskning. Derfor er vi nødt til at forholde os til den stigende kønsubalance på medicinstudiet og inden for visse specialer.

Meningen med, at der skal indberettes overskridelser, er for at kunne sikre, at man kan gøre noget, hvis ventetiderne ikke overholdes. I stedet har diverse afdelings-, sygehus- og regionsledelser bag om ryggen på myndigheder, politikere og borgere tilsyneladende skabt deres eget parallelsamfund, hvor de ud fra en alternativ fortolkning, der i hvert fald i denne sag hverken kommer nuværende eller kommende mave-tarmkræftpatienter til gode, har lavet deres helt egne regler.

Selvom det ikke har set lige kønt ud på alle stræk, så er opråbet fra akutcheferne på Nordsjællands Hospital om samarbejdet med 1813, kommunerne og almen praksis nødvendigt.

Sundhedsministeren har forklaret, at akutplanen ikke er en forkromet plan, der løser alle sundhedsvæsenets problemer i ét hug. Den er tænkt som en akut plan, der på den korte bane skal rette op den uholdbare situation på sygehusene. Fair nok. Problemet er bare, at planen stort set ikke adresserer sundhedsvæsenets altdominerende udfordring i disse år, nemlig manglen på personale.

Udover at hylde alle dem, der gør det ekstraordinært godt, handler kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler (DBH) for os om at sætte fokus på data og på, hvordan vi som sundhedsvæsen og samfund løbende kan bruge data til at forbedre behandlingskvaliteten.

Der er her og nu brug for akut aflastning af landets hårdest ramte akutmodtagelser i form af tiltag, der kan sætte en øjeblikkelig stopper for den crowding, der aktuelt truer både patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.

Fra 1. januar er alle hospitaler forpligtet til at sortere deres affald. Mens man i nogle regioner først nu skal til at søsætte pilottest, er man andre steder væsentligt længere fremme. Men ingen steder er man i mål.

Mindre variationer i behandlingskvalitet er ikke nødvendigvis et problem. Men det er det, når variationerne bliver for store, tager for lang tid at udbedre, eller når konsekvenserne for patienterne bliver for indgribende og uoprettelige.

LEDER: Sundhedsvæsenets udfordringer er ikke til at overse, og problemer med rekruttering, fastholdelse, ventelister, psykiatri osv. har fyldt meget i landets medier. Men inden vi tæsker løs på sundhedsvæsenet, skal vi lige huske på, at vi faktisk er blandt de allerbedste i verden, og det ændrer en række store strukturelle udfordringer ikke på.