Dagens Medicin

Bedre arbejdsmiljø og større fleksibilitet kunne have fastholdt potentielt flere tusinde danske læger nogle år mere på arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse. I stedet er de nu gået på pension.

Initiativet ‘Vælg Klogt’ er for alvor rykket ind på Sygehus Lillebælt. Gennem to år har hospitalet grebet implementeringsopgaven ultrasystematisk til værks. Og i august i år tog de skridtet videre og ansatte en programchef for ‘Vælg Klogt’.

Hvis initiativet ‘Vælg Klogt’ for alvor skal slå rod i det danske sundhedsvæsen, kræver det en kulturændring, mener forfatterne bag ny analyse fra Den Lægefaglige Tænketank ATLAS. Susanne Axelsen, leder af Vælg Klogt, er enig.

STIKPILLEN: Jeg har stor respekt for 'Vælg Klogt' og det engagement, mine dygtige kolleger lægger i arbejdet, mens jeg samtidig undrer mig over, hvordan det endnu en gang er lykkedes politikerne at få gjort sundhedsprioriteringer til et internt anliggende i væsenet. Der er fortsat begrænsede ressourcer, og derfor giver det ikke mening at samle hestene om krybben uden en betydelig grad af frisættelse, skriver cheflæge Mette Marklund.

I 2017 blev der i Østdanmark opstartet en ny ordning, som skulle sikre hurtig udredning af børn ved mistanke om blodprop eller blødning i hjernen. En evaluering af ordningen viser, at ordningen ikke bare fanger børn med blodprop eller blødning i hjernen, men også børn med andre alvorlige neurologiske sygdomme.

Det er helt skørt, at regionen med de længst uddannede, de rigeste, de yngste og de mest sunde borgere, og som i sammenligning med de øvrige regioner står uden de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, også er den, der får mest ud af den regionale omfordeling.

Ny bog af demenspsykolog Anneke Dapper-Skaaning vil have os væk fra stigmatisering af mennesker med demens. Hvis vi kun ser sygdommen, bliver det virkelig svært for et menneske med demens at få et godt liv, siger hun.

STIKPILLEN: Jeg kender ikke en ansat i sundhedssektoren, der ikke kan dele historier om dengang, de gjorde noget særligt for et andet menneske.

En ny sundhedsprofil, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, viser problemer med social ulighed og sundhedsproblemer blandt børn og unge i Region Hovedstaden.

Nye epikriseskabeloner er fra dags dato blevet gjort tilgængelige for hospitaler i Region Hovedstaden. Målet er at gøre de vigtige elektroniske meddelelser mere overskuelige for læger i almen praksis, hvor flere læger har kritiseret epikriserne for at være en rodet affære. 

Stort dansk studie har kortlagt, hvordan gentagne infektioner med forskellige varianter af SARS-CoV-2 påvirkede vores immunforsvar under pandemien. Forskningen gør os klogere på, hvordan vi skal vaccinere mod både SARS-CoV-2 og andre virus, og hvordan vi kan forvente, at immunforsvaret reagerer, siger Peter Garred, leder af studiet og overlæge på Rigshospitalet.

Flere sygehusdirektører har taget store spring op ad Dagens Medicins magtliste siden sidste år. Få overblikket her.

Sophie Løhde er tilbage i sit drømmeministerium, og som indenrigs- og sundhedsminister har hun sat sig i toppen af hierarkiet. Hun er midt i det store arbejde med at omkalfatre sundhedsvæsenet, så det kan følge med demografien. Men selv om hun har travlt, insisterer hun på at have tid til også at komme ud fra Slotsholmen.

Analyse: En sundhedsminister, en udenrigsminister, som formelt ikke har haft direkte berøring med sundhedsvæsenet i mere end 15 år, og landets statsminister render med de tre øverste placeringer på Dagens Medicins liste over de mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen det seneste år. Meget har i øvrigt ændret sig siden sidste års liste.

Direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker har prøvet lidt af hvert på sin rejse via først flere kommuner og siden centraladministrationen, før han fik det, han kalder verdens bedste job. I år lander jobbet som kræftpatienternes mand og formandsposten for Sundhedsstrukturkommissionen ham en 12. plads på Dagens Medicins magtliste.

Dagens Medicin kårer på 25. år de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sætter sig efter mindre end et år på posten, og i sin anden periode som sundhedsminister, allerede på tronen som sundhedsvæsenets mest magtfulde, tæt fulgt af statsminister Mette Frederiksen (S).

Det er sin sag at skulle vurdere knap 400 forskellige sundhedsaktørers magt og indflydelse på det danske sundhedsvæsen ud fra fem forskellige parametre. Her kan du læse, hvordan tre af medlemmerne af Dagens Medicins magtpanel er gået til opgaven.

Som direktør i Lægemiddelstyrelsen har Lars Bo Nielsen altid en plads ved bordet og stor indflydelse på beslutninger, som ikke kun påvirker borgere i Danmark, men i hele EU. Med det ansvar følger ydmyghed, og Lars Bo Nielsen føler sig ‘fantastisk privilegeret’ over at have fået lov til at fylde rollen som direktør.

Kendt fra sin klumme i Politiken og som læge på tv er Bente Klarlund den almindelige danskers oversætter af sundhed. Selvom hun ikke er bange for det populære, er alt funderet i det videnskabelige, og så indrømmer hun, at sundheden nogle gange overtrumfes af forfængeligheden.

Selvom politikere og embedsmænd sidder tungt på toppen af magtlisten, så er lægerne bestemt stadig en faktor i kampen om magten i sundhedsvæsenet. I alt er der 33 læger på Magtens top 100 for 2023.

Dagens Medicins magtpanel har i år vurderet 389 af de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren, og vi bringer her de 100, som opnåede den højeste magtscore.

Landets kommuner spiller en mere fremtrædende rolle i sundhedsvæsenet end tidligere. Helt forrest står 60-årige Martin Damm, Venstre-borgmester i Kalundborg, der sidste år genvandt formandsposten i KL. Det bringer ham op på en 14. plads på Dagens Medicins liste over sundhedsvæsenets mest magtfulde personer.

Selvom hospitalsdirektører, magtfulde embedsmænd og topfolk relateret til Novo Nordisk naturligt nok også fylder i den øverste halvdel af årets magtliste, er det helt tydeligt, at det er beslutningstagere, politiske organisationer og personer, der som Løhde og Fisker har stor (in)direkte indflydelse på sundhedsvæsenets fremtid, som i år bevæger sig op ad listen.

Som formand for FOA og formand for Forhandlingsfællesskabet er Mona Striib en af fagbevægelsens helt centrale aktører i debatten om sundhedsvæsenets udvikling. Magten og indflydelsen tilskriver hun de 168.000 FOA-medlemmer, som hun repræsenterer.

Jakob Krogh er blevet ansat som ny regionsdirektør i Region Nordjylland. Han kommer med mere end 20 års erfaring i offentlig forvaltning samt ledelseserfaring inden for sundhedsområdet.

P.t. er vi ved at lave en ny sektor: hospitalsbehandling i eget hjem vinder frem, sammen med digitale løsninger til træning, ‘skærmbesøg’ etc. Tiltagene er gode og løser – måske – bemandingsudfordringer og – måske – er de også lige så gode som den eksisterende standardbehandling. Vi ved det bare ikke, og vi ruller det ud uden at have robuste arbejdsgange, og uden at de er tænkt sammen med det resterende sundhedsvæsen, skriver Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Det vrimler med ideer til, hvordan perifere sygehuse kan inddrages mere i den lægelige videreuddannelse. Nogle kan kun realiseres på længere sigt. Men står det til lægefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus, Dan Brun Petersen, kan andre godt virkeliggøres nu. Og det kan kun gå for langsomt.

Kombinationen af ny form for ikke-invasiv hjernestimulation og kognitiv træning var i et studie så godt til at reducere børns symptomer på ADHD, at forskere nu har igangsat et stort fase 3-forsøg i USA med henblik på at få godkendt behandlingen af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Børn og unge, som blev født med en medfødt hjertefejl, får oftere stillet en diagnose med ADHD eller autisme, viser nyt dansk review på området. Vi ser det i klinikken hver eneste dag, og vi skal blive klogere på sammenhængen for at kunne guide børn og deres forældre bedre, siger forsker, der har initieret et stort dansk studie for at kortlægge det mentale helbred/psykisk sygdom blandt danske børn født med hjertefejl.

Dansk studie viser, at hvis børn med ADHD føler, at de har social støtte, kan det modvirke risikoen for udvikling af en lang række negative effekter af lidelsen. Det hjælper dog ikke på risikoen for udvikling af kriminel adfærd eller misbrug, men bør tænkes ind i uddannelsen af omgivelserne til børn med ADHD, siger forsker.