COVID-19

Afdelingslæge Lasse Vestergaard har i seks år stået for den daglige drift af EuroMOMO, der er en SSI-ledt international database for overdødelighed i Europa. EuroMOMO viste overdødelighed før alle andre i starten af COVID-19-pandemien, men trods lave driftsudgifter vakler finansieringen.

Der er altid en vis spildprocent i forskning i den forstand, at nogle ideer og projekter ikke kan gennemføres, eller i det mindste ikke, som de var tænkt. Det var også tilfældet med strømmen af coronapenge til forskning i foråret 2020, men det er ikke nødvendigvis skidt, siger Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin.

Det skulle gå både stærkt og helst også godt, da den hjemlige forskningsverden samledes om en kraft­anstrengelse i foråret 2020. Nemlig at imødegå en ny og hidtil ukendt trussel i form af SARS-CoV-2.

For to år siden indledtes en af de mest ekstraordinære perioder i nyere historie, ikke mindst for forskerverdenen. Både offentlige og private finansieringskilder lod det regne med penge over forskere på områder, som var egnede til at bekæmpe coronavirus eller behandle COVID-19 med.

Lynhurtige beslutninger, kortsluttede ­procedurer, adrenalin i mængder. Aldrig før har Novo Nordisk Fonden oplevet en ­situation som under coronakrisen.

Facebookgruppen, hvor 200 frivillige læger gennem to år har svaret på spørgsmål om stort og småt om COVID-19, nedlægger sig selv. »Det har været en spændende rejse, men nu nærmer vi os en mere normal hverdag,« fortæller læge Elif Orbe, der var med til at oprette gruppen, om beslutningen.

40.179 nye coronasmittede siden i går. 61 pct. har fået tredje stik. Få de seneste coronatal her.

I 2018 kastede Behroz Firoozfard både goodwill, ydernummer og sin stabile lægeløn overbord og lukkede sin lægeklinik i Kastrup. I dag driver han lægeklinik i lufthavnen uden om sygesikringen med 25 ansatte og er blevet et af erhvervslivets foretrukne testcentre under pandemien. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op til den helt store genåbning af landet på gårsdagens coronapressemøde. Ifølge regeringen bør COVID-19 ikke længere karakteriseres som en samfundskritisk sygdom, og en normal hverdag kan genoptages – næsten. 

Selvom en halspodning og en PCR-test viser negativ for COVID-19, kan virus stadig findes i tarmen. Det kan have betydning for, om blandt andet ældre og børn kan fortsætte med at smitte med coronavirus, selv efter de er blevet testet negative. 

UNION therapeutics har udviklet en næsespray, der forhindrer coronavirus i at etablere sig i luftvejene. Næsesprayen, der lige nu bliver undersøgt i fase 3, kan være livreddende for skrøbelige patienter og et muligt våben mod en lang række virus i fremtiden.

Stort studie fra CDC viser, at hvis børn har været smittet med coronavirus, har de 2,5 gange højere risiko for senere at få en diagnose med diabetes. Vicepræsident for Juvenile Diabetes Research Foundation efterlyser mere forskning, før man kan konkludere dette.

Hver dag kommer der nyt frem om potentielle behandlinger mod smitte med COVID-19. Vi kommer her med et overblik over, hvad der er godkendt af EMA og til hvem.

Lavere sengekapacitet og COVID-19 presser intensivafdelingerne, viser netop udsendt opdatering af Dansk Intensiv COVID-19-rapport.

Kommunerne skal på to dage være klar til at etablere et beredskab på 300 midlertidige pladser, hvis sygehusenes intensivafdelinger ikke har kapacitet til covid-patienter.

Udrednings- og behandlingsgarantien er suspenderet i foreløbigt fire uger. En nødvendig og hårdt tiltrængt beslutning, mener både Lægeforeningens formand og formanden for Dansk Kirurgisk Selskab.

Forskere fra Danmark og Sverige er gået sammen om et stort forskningsarbejde, hvor de skal afdække baggrunden for, at nogle personer udvikler senfølger til COVID-19. Forskningen skal også munde ud i bedre behandlinger til dem, som gør.

Der kan være flere årsager til, at danske patienter med knoglemarvskræft ikke har følt, at deres livskvalitet har været forringet under pandemi-nedlukningerne, siger forsker.

Der er en helt anden ro over forberedelserne til den anden COVID-19-vinter i Danmark på Afdeling for ­Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hvis blot coronavirus opfører sig nogenlunde som i de første bølger, har ledende overlæge Lars Østergaard nemlig erfaringen at trække på, når det kommer til ­planlægning, behandling og arbejdsmiljø.

Der er stadig mange ubekendte for lungemedicinerne, der ikke kun skal have deres øje på COVID-19, men også på kronikere, der bliver mere syge i et åbent samfund, og på influenza. Ulla Møller Weinreich, forsknings­ansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på ­Aalborg Universitetshospital, er alligevel tryg, fordi hun ved, at organisationen kan omstille sig lynhurtigt.

Personaleflugt, lukkede senge, COVID-19-patienter og flere patienter med andre alvorlige sygdomme kan blive en barsk cocktail i de kommende måneder på landets intensivafdelinger. Det forudser Nanna Reiter, overlæge på Intensiv terapiafsnit, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Nyopdagede ionkanaler i coronavirus kan være den akilleshæl, som forskere har ledt efter længe. Faktisk findes der allerede lægemidler, som er rettet mod ionkanalerne. De lægemidler tester danske læger i øjeblikket på patienter med COVID-19.

AstraZeneca har fremlagt resultater fra to fase 3-studier med medicinalvirksomhedens eksperimentelle lægemiddel som behandling til personer med COVID-19. Behandlingen var profylaktisk i stand til at fjerne risikoen for alvorlig sygdom og død. »Utroligt spændende, at vi får et alternativ til vaccinerne,« siger dansk overlæge.

Der er en sammenhæng mellem forventede og faktiske bivirkninger, viser nyt studie. Især sundhedspersonalet bør ifølge forskerne bag studiet være opmærksomme på den sammenhæng.

Amerikansk forskning tyder på, at personer, der er i behandling for type 2-diabetes med en GLP-1-receptoragonist, har lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med COVID-19. 

Flere studier på årets kongres Obesity Week viser, at overvægtige børn kun er blevet mere overvægtige under COVID-19-pandemien.

Overlæge Jens-Ulrik Stæhr Jensen mener, at selvom de fleste med KOL og lungefibrose er blevet vaccineret, er der fortsat behov for nye behandlinger til dem, som alligevel rammes af COVID-19. Her gennemgår han de eksisterende behandlinger mod COVID-19

En ny behandling mod COVID-19, udviklet af danske forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet, er blevet godkendt til de første kliniske forsøg på mennesker. Manden bag tror på, at det kan blive en gamechanger.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har tildelt den årlige Patientsikkerhedspris til Region Nordjylland for det psykosociale beredskab for medarbejdere, der blev etableret under covid-19-pandemien.

Sundhedsstyrelsen har i dag fremlagt planen for revaccination af befolkningen. Mens første fase allerede er i gang, så bliver næste fase med fokus på udsat personale og borgere over 65. De fleste danskere vil først få tilbuddet tidligst i 2022.