Astma

Nyt studie med 2,6 mio. personer fra Finland og Norge viser, at børn, der bliver født for tidligt, ikke bare skal slås med vejrtrækningsproblemer i barndommen, men at de også har øget risiko for udvikling af astma og KOL senere i livet.

Ny dansk forskning viser, at uanset hvilken undertype af astma man har, spiller mastceller en rolle i sygdommens udtryk. Opdagelsen er interessant i en æra med udvikling af nye former for medicin til personer med astma, siger forsker.

Nyt studie peger på, at der er en kobling mellem det at have atopisk sygdom som astma eller eksem og risikoen for udvikling af slidgigt.

Trods fremskridt, så er det stadig langt fra alle nydiagnosticerede patienter, der bliver udredt for allergi viser seneste årsrapport fra DrAstma. Ny svarmulighed indføres i forsøg på at afdække, hvorfor data tyder på, at kun 69 pct. af astmapatienter bliver testet for allergi.

Traditionelt har mange forskere ment, at en astmadiagnose beskytter mod udvikling af type 1-diabetes og inflammatorisk tarmsygdom. Den tanke skyder et nyt dansk studie ned. Faktisk forholder det sig lige omvendt

Op imod en femtedel af børn med astma kvalificerer også til en diagnose med dysfunktionel vejrtrækning, viser dansk studie. Vi skal passe på, at vi ikke giver disse børn mere medicin, fordi vi tror, at deres astma er ude af kontrol, siger forsker.

Nyt studie viser, at personer, der døjer under svær astma, har høje niveauer af inflammation i kroppen og øget opbygning af plak i halspulsårerne. Det kan øge risikoen for iskæmisk hjerteanfald og stroke

De danske forskeres bidrag til den store lungekongres for European Respiratory Society var mange og interessante. Vi bringer her et lille potpourri af det bedste.

Astma er ikke bare en byrde for dem, som lider af lungesygdommen. Astma koster også samfundet milliarder i tabt arbejdsfortjeneste, sundhedsudgifter og velfærdsomkostninger. Vi bør finde inspiration i Finland eller Storbritannien for at få flere personer med astma til at være velbehandlede, siger forsker.

For næsten 20 år siden fandt forskere ud af, at bakterier i luftvejene hos spædbørn øger risikoen for at udvikle astma tidligt i barndommen. Nu viser det sig, at bakterierne ikke øger risikoen for astma senere i livet.

Svær astma påvirker ikke bare lungerne, men giver også kognitive problemer hos omkring halvdelen af patienterne. Måske kan man med nye behandlinger ikke bare gøre noget for at dæmme op for astmaen, men også gøre noget ved eventuel inflammation i hjernen og folks livskvalitet, siger professor og overlæge Celeste Porsberg, der ser frem mod årets ERS.

Analyse af data fra det store REACT-studie viser, at sublingual immunterapi virker lige så godt som injektioner i forhold til at skabe immunitet over for forskellige typer af luftvejsallergier. Desuden viser analysen, at behandling med allergen immunterapi ikke alene giver færre astmasymptomer, men også forebygger udvikling af mere svær astma. Dataene blev præsenteret på EAACI.

Danske resultater af biologisk behandling af svær astma er bedre end i kliniske studier, som ligger til grund for godkendelsen.

Vi har samlet de største nyheder fra kongressen for American Academy of Allergy, Asthma, and Immunology, der blev afholdt i slutningen af februar.

Region Midtjylland og Syddanmark har sat sig tungt på Dagens Medicins liste over den bedste astmabehandling i Danmark. »Det skyldes formentlig et større og relevant ledelsesmæssigt fokus i disse regioner på kvalitetsdatabaser,« lyder vurderingen fra styregruppen bag Dansk Register for Astma.

Nyt dansk registerstudie viser, at personer, der har haft en blodprop i benet eller lungen, har forhøjet risiko for at få nedsat lungefunktion og udvikle astma. Kan have klinisk betydning, siger forsker.

Inhalationsmedicin for astma virker dårligere, når børn er overvægtige eller svært overvægtige. Det kan lede til flere astmaforværringer, siger forsker.

Forskere viser for første gang, at tabletbehandling med allergen immunterapi kan mindske astmaforværringer hos voksne med husstøvmideallergi og en samtidig genetisk disponering for astma. 

Den store årlige allergikongres EAACI er slut, og vi ser tilbage på de bidrag, som danske forskere bragte med.

Dupilumab reducerede i et fase 2b-forsøg antallet af årlige astmaforværringer med 86 pct. hos personer med allergisk astma. Lægemidlet havde også effekt på antistoffer i blodet.

Ny forskning konkluderer, at D-vitamin alene ikke har den samme gavnlige effekt på risikoen for at udvikle eksem og allergi som det at være i Solens lys i de første måneder af livet.

Positive resultater fra et fase 3-forsøg med Tezepelumab som behandling til personer med ukontrolleret astma og atopisk eksem er netop blevet fremlagt på EAACI. 

Der bliver mere tid til at ‘puffe’ unge forskere mod en forskerkarriere, når Charlotte Suppli Ulrik bliver ny lærestolsprofessor i lungemedicin ved Københavns Universitet. Hun slår fast, at hun ikke slipper den tætte patientkontakt.

Corona har taget pusten fra sundhedsvæsenets indsats på astma- og allergiområdet. Det er derfor tid til forpligtende politisk handling, der vil lette de samfundsøkonomiske konsekvenser og forbedre livskvaliteten for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme, skriver Anne Holm Hansen.

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Blodbanken på Aarhus Universitetshospital viser, at andelen af danskere med høfeber og astma er tredoblet inden for de seneste 50 år. Samtidig bliver folk ramt tidligere i livet i dag, end de gjorde før i tiden.

Forskere begynder snart et stort dansk forsøg med en langt mere enkel behandling af græspollenallergi end den, der er mest benyttet i dag. Behandlingen, som består af injektioner med immunterapi i lymfeknuderne, kan spare samfundet for millioner, siger en af forskerne bag.

Et år inde i coronapandemien er antallet af lungefunktionsundersøgelser i almen praksis fortsat reduceret til en tredjedel. Det får flere aktører til at efterlyse handling. Et højere antal undersøgelser er ikke et mål i sig selv, lyder svaret fra Dansk Selskab for Almen Medicin.

Langt størstedelen af de astmapatienter, som har dårlig kontrol med deres sygdom, bliver fulgt i almen praksis, viser ny kortlægning. Problemet er komplekst og kræver flere undersøgelser, før det kan løses, siger forsker bag studiet.