ADA

Den årlige kongres for American Diabetes Association er skudt i gang, og vi bringer her en samling af de største nyheder fra kongressens første dag, som bød på interessante studier tirzepatide og med et nyt lægemiddel.

Den store amerikanske diabeteskongres for American Diabetes Association (ADA) er slut, og vi kigger på, hvad de danske forskere bragte med sig over på den anden side af Atlanten.

Nyt studie peger på en vis grad af glukagonresistens hos personer med overvægtsrelateret fedtlever. Det kan være en medvirkende årsag til denne patientgruppes øgede risiko for udvikling af hjertekarsygdom.

Forskningsleder Peter Rossing var på ADA, hvor der ikke blev præsenteret data fra mange kæmpe studier, men hvor fællesskabet igen var i fokus efter to års fravær under pandemien. Der blev også præsenteret spændende forskningsresultater og bekymrende data, der tyder på et kæmpe behandlingsgab i brugen af effektive lægemidler.

Det digitale værktøj skaber også bedre dialog mellem personer med diabetes og de sundhedsprofessionelle, forklarer forsker. 

Data præsenteret på ADA og udgivet samtidig i NEJM peger på et muligt gennembrud i behandlingen af børn og unge med type 2-diabetes. En gruppe, der i forekomst er vokset voldsomt under pandemien. 

Ny dasiglucagon-pen var i et fase 2-studie i stand til at reducere kulhydratindtaget fra hurtigtvirkende kulhydrater hos personer med type 1-diabetes. 

Efteruddannelse af brugere af insulinpumper kan hjælpe personer med type 1-diabetes med at opnå et bedre langtidsblodsukker. 

Dataudtræk fra 2 store studier med 13.000 personer peger på, at diabetesmidlet finerenon ikke bare beskytter nyrerne og hjertet, men muligvis også beskytter mod diabetesrelaterede øjenskader.

Resultater fra det danske MAG1C-studie viser, at den korttidsvirkende GLP-1-receptoragonist exenatid kan reducere behovet for måltidsinsulin og øge insulinfølsomheden hos personer med type 1-diabetes, samtidig med at behandlingen leder til et betydeligt vægttab.

Ny dansk forskning viser, at læger med fordel ikke bare skal kigge på, om blodtrykket hos en patient med type 1-diabetes er gennemsnitlig godt, men også om det er stabilt. Et varierende blodtryk kan nemlig afsløre, om patienten har øget risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom eller andre komplikationer.

Nyt dansk studie indikerer, at SGLT2-hæmmere kan udgøre et behandlingsalternativ til personer med diabetesvarianten MODY3, så de ikke behøver behandling med daglig insulin.

Associationen mellem lav fødselsvægt og risikoen for at udvikle type 2-diabetes er livslang, viser nyt dansk registerstudie. Risikoen er desuden helt afkoblet fra genetikken og kan formentlig forebygges, siger forsker.

Der er behov for studier til at undersøge, om SGLT2-hæmmere kan virke hjerte- og nyrebeskyttende hos personer med type 1-diabetes, siger forsker.

Personer, der er født med lav fødselsvægt, responderer mere uhensigtsmæssigt på usund kost og ekstra kalorier sammenlignet med personer født med normal fødselsvægt. 

Andelen af børn med type 1-diabetes, der oplevede alvorlig ketoacidose, var signifikant højere under pandemien end før pandemien, viser ny forskning, som er blevet præsenteret på den store diabeteskongres for ADA.

Kombinationsbehandling af personer med type 2-diabetes med finerenon og en GLP-1-receptoragonist ser i et nyt studie ud til at have større gavnlig effekt på hjertet og nyrerne end de to lægemidler hver for sig. 

Svært overvægtige, der blev behandlet med tirzepatide, tabte 22,5 pct. af deres kropsvægt, viser nyt studie på ADA.

Vi skal være bedre til at vælge den medicin, som gavner diabetespatienten bedst, fremfor bare at lægge mere medicin oveni, siger forsker om studiet, der er præsenteret på ADA.

Selvom personer med både type 1- og type 2-diabetes søger informationer om deres sygdom på sociale medier, taler de som regel ikke med deres behandlere om det. De fleste behandlere spørger heller ikke ind til det, selvom det kan være en rigtig god idé.

Personer med type 2-diabetes har forhøjet risiko for at dø af COVID-19. Nu sætter forskere tal på, hvordan det ser ud i Danmark. Overraskende nok betyder langtidsblodsukkeret ikke det store for risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af COVID-19.