Reumatolog: Der er sket kæmpe fremskridt inden for behandling af rygsøjlegigt, men…

Mellem en halv og halvanden pct. af danskere udvikler tilstanden rygsøjlegigt, hvor der opstår inflammation i rygsøjlen.

Tilstanden er forbundet med smerter og nedsat mobilitet og rammer typisk forholdsvist unge mennesker i alderen 20 til 50 år.

Faktisk er det ikke så lang tid siden, at lægernes muligheder for at behandle denne patientgruppe var meget begrænset, men meget har ændret sig inden for de seneste 10 til 15 år.

Derfor er læge og forsker Georg Kröber fra Dansk Gigthospital i dag også meget positiv på sine patienters vegne.

»I den periode, hvor jeg har arbejdet som læge, er vi blevet rigtig gode til at behandle rygsøjlegigt, og især den medicinske behandling har været en revolution. For 10 år siden havde vi kun enkelte biologiske lægemidler til rådighed i behandlingen af patienter med rygsøjlegigt, men i dag har vi mange flere, og det betyder, at vi har bedre mulighed for at finde en behandling, der kan gøre noget for den enkelte patient,« forklarer han.

Biologiske lægemidler har været en revolution

De biologiske behandlinger, som Georg Kröber taler om, er TNF-hæmmere, JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere, der alle lægger låg på immunforsvaret, så inflammationen i rygsøjlen bliver dæmpet.

Især TNF-hæmmere har revolutioneret behandlingen. Det er en type behandling, som virkelig er god til at tackle i hvert fald den inflammation, som vi kan måle i blodet og rygsøjlen. Den del af behandlingen har vi efterhånden rimeligt godt styr på

Georg Kröber, læge og forsker, Dansk Gigthospital

Denne type behandlinger har vist sig at være rigtig effektive til en lang række inflammatoriske sygdomme – og altså også til patienter med rygsøjlegigt.

Ydermere er behandlingerne, der for ikke så forfærdeligt mange år siden var hændervridende dyre at komme i nærheden af, kommet så langt ned i pris, at læger og sundhedssystem ikke i samme grad sveder over at skulle udstede blankochecks.

»Især TNF-hæmmere har revolutioneret behandlingen. Det er en type behandling, som virkelig er god til at tackle i hvert fald den inflammation, som vi kan måle i blodet og rygsøjlen. Den del af behandlingen har vi efterhånden rimeligt godt styr på,« siger Georg Kröber.

Smerter er fortsat et problem for mange

Selvom Georg Kröber overordnet er positiv på sine patienters vegne, eksisterer der ifølge ham fortsat nogle bekymringspunkter i forhold til optimal behandling af patienter med rygsøjlegigt.

For det første er der i dag en betydelig diagnostisk forsinkelse, som gør, at mænd med rygsøjlegigt gennemsnitligt er 6,5 år om at få stillet diagnosen fra de første symptomer, til lægen forklarer, hvad patienten egentlig fejler. For kvinder hedder tallet 8,8 år.

Den diagnostiske forsinkelse gør, at mange patienter går rundt med smerter og inflammation, som det faktisk er muligt at gøre noget ved med de omtalte lægemidler.

Netop når det kommer til smerter, eksisterer der også et andet problem, som de nye behandlinger endnu ikke har fået tacklet helt, og det er, at mellem estimerede 10 og 30 pct. af patienter med rygsøjlegigt fortsat har smerter efter opstartet biologisk behandling.

Georg Kröber kalder det for et ‘blind spot’.

»Vi har styr på inflammationen, men smerterne kan vi for nogle patienter ikke få kontrol med. Her eksisterer der et uforløst problem, og man kan spekulere i, at patienterne kan have udviklet en kronisk smertediagnose på grund af blandt andet den diagnostiske forsinkelse,« siger han.

Georg Kröber uddyber, at lægernes muligheder i dag består af smertestillende medicin og henvisning til fysioterapi, hvilket for nogle patienter er nok, mens det for andre ikke er tilstrækkeligt til at få bugt med smerterne.

Forsøg med medicinsk cannabis har heller ikke kastet entydige resultater af sig.

»Det er en kompleks og vanskelig problemstilling, hvor jeg ikke lige ser en umiddelbar løsning. Der er behov for, at vi bliver klogere på denne del af patienter med rygsøjlegigt, og hvorfor de fortsat har smerter, efter inflammationen er behandlet ned,« siger Georg Kröber.

Skal være bedre til målrette behandling

En anden problemstilling – Georg Kröber understreger igen, at han helt generelt er meget positiv på sine patienters vegne anno 2024 – er, at lægerne faktisk ikke har gode værktøjer til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af hvilke behandlinger.

Potente lægemidler kommer også med kraftige bivirkninger, og derfor ville det være rart, hvis vi fandt ud af, hvordan vi bedst behandler forskellige grupper af patienter for størst mulig effekt af et lægemiddel og mindst mulig risiko for bivirkninger

Georg Kröber, læge og forsker, Dansk Gigthospital

Det betyder, at mange patienter må gennem flere forskellige lægemidler, før de finder et med den rette effekt.

Problemet er, at når vi taler om biologisk behandling og immundæmpende medicin, er det potente lægemidler, og det er godt, men også skidt.

»Potente lægemidler kommer også med kraftige bivirkninger, og derfor ville det være rart, hvis vi fandt ud af, hvordan vi bedst behandler forskellige grupper af patienter for størst mulig effekt af et lægemiddel og mindst mulig risiko for bivirkninger. Ud over den diagnostiske forsinkelse betyder denne problematik, at der kan gå yderigere år, før patienter kommer i den rette behandling,« forklarer Georg Kröber.

Kan måske også modvirke sammenvoksning af rygsøjlen

Når Georg Kröber kigger ind i fremtiden, glæder han sig især til at se, om de biologiske lægemidler også har effekt på et særligt hæmmende og livskvalitetsnedsættende aspekt ved en diagnose med rygsøjlegigt, og det er sammenvoksning af knoglerne i rygsøjlen.

Med inflammationen følger en risiko for sammenvoksning, og det betyder, at rygsøjlen bliver mere og mere stiv.

Lige nu foregår der dog opfølgende undersøgelser fra store studier med de omtalte lægemidler, og det bliver ifølge Georg Kröber meget interessant at se, om nogle af dem også kan reducere risikoen for sammenvoksning eller graden af sammenvoksning af knoglerne i rygsøjlen.

»Der begynder at komme noget evidens for, at nogle af de nye lægemidler kan hæmme den strukturelle proces, som leder til sammenvoksning af knoglerne. Man kan selvfølgelig ikke indenfor ét til to år afgøre, om det så også er tilfældet. Det kræver studier over mange år, men de er allerede i gang, og jeg er meget spændt på at se, om vi med de biologiske behandlinger også ser en bedring i den henseende. Det ville være fantastisk,« siger han.