Onlinemodul gør læger bedre til at afkode billeder af patienter med rygsøjlegigt

Der er behov for personer, som kan læse røntgenbilleder korrekt og afgøre, om patienter lider af rygsøjlegigt.

Det skal man bruge for at kunne stille diagnosen præcist, hvilket er vigtigt i både en klinisk sammenhæng og i forbindelse med kliniske forsøg, hvor patienter i kliniske forsøg skal opfylde bestemte kriterier.

Nu viser et nyt dansk studie, at det faktisk er muligt at forbedre sig markant i forhold til at læse røntgenbilleder og stille mere præcise diagnoser efter at have gennemført et onlinemodul om netop rygsøjlegigt.

Modulet kan være relevant for både reumatologer at tage, ligesom det kan være relevant for personer, der skal læse røntgenbilleder i forbindelse med kliniske forsøg. Det forklarer læge Anna Hadsbjerg fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme ved Rigshospitalet Glostrup, der er en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende.

»Vi kommer endnu ikke uden om røntgenbilleder, når vi skal evaluere patienter med rygsøjlegigt, men det er en begrænsning, at røntgenbillederne kan være svære at læse. Det er et problem, hvis man skal have godkendt for eksempel ny medicin til nogle grupper af patienter med rygsøjlegigt. I Danmark kan man også kun få fysioterapi uden egenbetaling, hvis man får stillet diagnosen Morbus Bechterew (rygsøjlegigt med forandringer på røntgen, red.), så det er vigtigt, at lægen er i stand til at stille denne diagnose ud fra et røntgenbillede,« siger Anna Hadsbjerg.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Rheumatology.

Testede onlinemodul

I studiet ønskede forskerne at undersøge, om et canadisk udviklet onlinemodul til at styrke evnen til at læse røntgenbilleder kunne have effekt på evnen til at læse røntgenbillederne korrekt ud fra de kriterier, der bruges til rygsøjlegigt.

19 forsøgspersoner med forskellig grad af erfaring i at læse røntgenbilleder blev rekrutteret til forsøget.

De fleste af forsøgsdeltagerne var læger, men det var ikke et inklusionskriterie.

Forsøgsdeltagerne blev opdelt i to grupper.

Det er interessant, at vi her ser ud til at have et onlinemodul, der gør folk bedre

Anna Hadsbjerg, læge, Rigshospitalet Glostrup

Begge grupper blev bedt om at læse nogle artikler om røntgenkriterierne for at stille diagnosen rygsøjlegigt, og de blev desuden vist nogle PowerPoints med eksempler på røntgenbilleder med rygsøjlegigt.

Den ene af grupperne tog også onlinemodulet.

Begge grupper skulle efterfølgende læse 25 røntgenbilleder, og deres analyser af røntgenbillederne blev målt op imod analyserne af to eksperter.

Efterfølgende byttede forskerne rundt på grupperne, så begge genså artikler og PowerPoints og dem, der ikke havde benyttet onlinemodulet, benyttede det i anden runde.

»Onlinemodulet fungerer ved, at man gennemgår en masse røntgenbilleder, som man skal vurdere, og man fortsætter så med at vurdere billeder, indtil man opnår en tilfredsstillende overensstemmelse med en ekspertlæser,« forklarer Anna Hadsbjerg.

Onlinemodul virker

Studiet viser, at onlinemodulet er rigtig godt til at træne personer i at læse røntgenbilleder og identificere personer med rygsøjlegigt.

Det gjaldt både de forsøgsdeltagere, der var erfarne i at læse røntgenbilleder, og dem, der havde mindre erfaring.

Forskerne fandt, at begge de to undersøgelsesgrupper opnåede markant og signifikant forbedring i evnen til at identificere rygsøjlegigt på røntgenbillederne, efter de havde taget modulet.

»Vi finder, at begge grupper kom op på samme niveau, når de havde taget onlinemodulet. Det betød i den sammenhæng ikke noget, hvornår de havde taget det. For begge grupper ser vi desuden det største hop i overensstemmelse med en ekspert i de 25 billeder, lige efter de har gennemgået onlinemodulet. Det ville være interessant også at undersøge, om evnen til at læse røntgenbilleder korrekt forbliver med at være der over tid, eller om den langsomt bliver ringere igen. Det har vi ikke undersøgt endnu,« siger Anna Hadsbjerg.

Virker bedre end PowerPoints

Anna Hadsbjerg fortæller, at resultatet af studiet er interessant, fordi det peger på, at den tilgang, som onlinemodulet benytter til at lære personer at læse røntgenbilleder, virker effektivt sammenlignet med blot at læse om det og se eksempler i PowerPoints.

Forskellen er ifølge forskeren muligheden for at svare på spørgsmålene selv og på den måde teste sig selv af i onlinemodulet, hvor man derigennem lærer at genkende mønstre, som man måske ikke lærer at genkende i samme grad ved bare at se eksempler.

»Indtil nu har vi ikke haft gode metoder til at træne folk i faktisk at blive bedre til at læse røntgenbilleder, så det er interessant, at vi her ser ud til at have et onlinemodul, der gør folk bedre. Derudover er det interessant, at det er interaktivt og online, så folk over hele verden kan benytte sig af det,« siger Anna Hadsbjerg.

Kan være optakt til kliniske forsøg

Anna Hadsbjerg ser flere områder, hvor det vil være interessant for læger og andre med interesse i rygsøjlegigt at gennemføre onlinemodulet og derigennem gøre sig selv bedre til at læse røntgenbilleder og genkende rygsøjlegigt.

For det første vil det være relevant for mange reumatologer at skærpe denne del af deres diagnostiske værktøjer.

For det andet vil det være relevant i forbindelse med for eksempel store kliniske forsøg, der foregår på tværs af landegrænser.

Omhandler de kliniske forsøg rygsøjlegigt, og der er behov for en række personer, der korrekt kan læse røntgenbilleder, kan de hver især gennemføre onlinemodulet, og man ved så på forhånd, at alle dem, der skal kigge røntgenbillederne igennem, har den nødvendige træning og kunnen.

»Det er normalt, at man inden læsning af billeder i sådan et forsøg vil kalibrere de personer, der skal læse røntgenbillederne og score dem, og jeg vil mene, at vi her har at gøre med et værktøj, der kan gøre det let og inden for en overskuelig fremtid,« siger Anna Hadsbjerg.