Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Psykiatri

Undersøgelse fra Lægeforeningen: Psykiatrien er vigtig for vælgerne

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ny undersøgelse viser, at prioritering af psykiatrien er vigtig for vælgerne ved det kommende folketingsvalg.

Men psykiatriens aktører stadig venter på den 10-årsplan, som regeringen har lovet, har vælgerne bestemt heller ikke glemt den forsømte psykiatri. Fire ud af fem danskere mener, at der er brug for en langsigtet plan for genopretningen af det psykiatriske område, viser rundspørge foretaget for Lægeforeningen.


Mens folketingsvalget ånder politikerne tungt i nakken, bliver der stadig forhandlet om den 10-årsplan for psykiatrien, der lå et fagligt oplæg til i januar. Og der er god grund til, hvis politikerne har klamme håndflader op til valgkampen, for psykiatrien fylder hos vælgerne. Det viser en rundspørge lavet for Lægeforeningen.

Her svarer 63 procent, at de er enige eller helt enige i udsagnet, at ‘det er vigtigt for mig, at det parti, jeg stemmer på ved næste folketingsvalg, vil gøre noget ved det psykiatriske område’.

76 procent er enige eller helt enige i udsagnet, at ‘der er behov for en opprioritering af den psykiske sundhed’. Mens 77 procent er enige eller helt enige i udsagnet, at ‘der er for mange, der ikke får den hjælp, de har behov for i forhold til psykiske lidelser’.

»Det er tydeligt, at danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri. Det her viser, at folk har fået nok, og at det har stor indflydelse på, hvad de vil stemme til det kommende folketingsvalg,« siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan, i en pressemeddelelse.

14 procent af de adspurgte svarer, at ‘partiets politik for det psykiatriske område’ er et af tre politiske områder, der betyder mest for, hvor de sætter deres kryds ved folketingsvalget.

»Der er virkelig mange mennesker, som lever med psykiske lidelser i alle dele af Danmark. Både børn, unge og voksne. De stemmer, og det gør deres familier, venner og mange andre, som har berøring med psykiatrien, også. Vælgerne vil have en psykiatri, som vi kan være bekendt, og det bør politikerne tage bestik af,« siger Anna Mette Nathan.


Om undersøgelsen:

Analyseinstituttet Wilke har udarbejdet rundspørgen for Lægeforeningen. Mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere