Udvalgsformand afviser fælles front mod vikarbureauer: »Det er ikke en overvejelse, vi har haft«

Jacob Klærke udstøder en kort latter.

»Det er ikke en overvejelse, vi har haft.«

Udsagnet fra Klærke, der er formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner og menigt medlem af regionsrådet i Midtjylland for Socialistisk Folkeparti, er et svar på spørgsmålet, om regionerne bør danne fælles front og indlede en tværregional boykot af vikarbureauernes høje priser på lægevikarer.

Grinet er måske nok forståeligt, når man tænker på aktuelle massive mangel på blandt andet almen medicinere, radiologer og psykiatere. For ikke at nævne manglen på anæstesi- og operationssygeplejersker, der har fået vikarbudgettet til at eksplodere i flere regioner. Men brugen af vikarbureauer til at besætte reelt vakante stillinger er nu blevet så udbredt i eksempelvis psykiatrien, at grinet er stivnet andre steder i sundhedsvæsenet.

Det gælder blandt andet blandt fastansatte psykiatere, der må se på, at vikarierende speciallæger har en månedsløn, der er op mod dobbelt så høj.

For Region Midtjylland, hvor Jacob Klærke selv har sin daglige gang som HU-læge i børne- og ungepsykiatrien på AUH, betyder den akutte mangel på psykiatere flere og flere vakante stillinger og stigende udgifter til vikarbureauerne.

Således brugte regionen i 2021 35,3 mio. kr. på speciallægevikarer i psykiatrien. Det beløb hed 27,6 mio. kr. i 2019. Samtidig er antallet af ledige stillinger steget fra 28,5 i 2018 til 49 sidste år.

Presser lægerne ud

Som Dagens Medicin har beskrevet, er efterspørgslen efter speciallæger i psykiatri nu blevet så stor, at vikarbureauerne lokker med lønninger på en mio. kr. mere om året udover lægens eksisterende indtjening.

Jacob Klærke er også vidende om, hvordan problemerne med manglende hænder præger det speciale, han er ved at uddanne sig i.

»Udover lønnen (vikarlønnen, red.), som vi aldrig vil kunne matche, er der mange fastansatte, der oplever, at de ikke kan give den behandling, som de vurderer er den fagligt rigtige. Det er en anden ting, der kan presse lægerne ud af fastansættelse,« siger han.

Derfor har Jacob Klærke også måtte forholde sig til, hvordan man forebygger, at brugen af vikarer udvikler sig yderligere. Men han fastholder, at en løsning ikke må betyde, at færre patienter bliver behandlet i psykiatrien, hvilket efter hans mening aktuelt udelukker et stop for brug af vikarbureauer.

Hele fødekæden af læger

Han fortæller, at det i stedet handler om et langt sejt træk for at gøre psykiatrien mere attraktiv i hele fødekæden af læger. Det skal blandt andet ske ved at øge trivslen blandt medarbejderne og forbedre behandlingskvaliteten samt mulighederne for faglig udvikling, f.eks. ved at kunne forske ved siden af arbejdet i klinikken.

Til en start skal tilgangen af nye læger dog sikres.

»Vi har lavet psykiatriske sommerskoler for medicinstuderende, hvor vi forsøger at vise, hvad psykiatrien kan. Samtidig forsøger vi at nedbryde myter, give mulighed for studiejob og sikre, at yngre læger får en god oplevelse som uddannelseslæger,« siger han om nogle af de rekrutteringstiltag, der allerede er sat i søen.

Derudover kræver det ifølge Jacob Klærke en forbedring af arbejdsvilkårene for de erfarne og fastansatte læger.

En konkret løsning kunne være aflastning af psykiatere fra opgaver, som andre medarbejdergrupper – det kunne være lægesekretærer eller socialrådgivere – er lige så gode eller bedre til at klare, forklarer han.

»De erfarne læger bruger meget tid på koordinationen med kommuner, attester til socialforvaltning osv., og derfor har vi i Region Midtjylland ansat flere socialrådgivere til at aflaste nogle af lægerne fra noget af rugbrødsarbejdet,« siger Jacob Klærke.

Vi er bevidste om det

Som formand for regionernes Psykiatriudvalg har Jacob Klærke og de øvrige politikere et ansvar for tingenes tilstand. Men han afviser, at regionerne alene kan påvirke væsentlige faktorer for rekrutteringen og fastholdelse i psykiatrien.

Jacob Klærke, hvorfor er det som regioner ikke lykkedes jer at modarbejde eller tilstrækkeligt forebygge den negative udvikling?

»Vi har prøvet, og vi er bevidste om, at vi ikke er lykkedes, og derfor har vi arbejdet meget på, at der kommer 10-års plan for psykiatrien, der ikke bliver lappeløsninger og midlertidige satspuljemidler, men at man få den samlede langsigtede plan.«

»Hvis vi ikke lykkes med, at medarbejderne bredt synes, at de kan give patienterne en god behandling i psykiatrien, får vi ikke rekrutteret og fastholdt nok personale, fordi det drivende for lægerne er mødet med patienterne, og hvis man bare én gang om ugen går hjem fra arbejde og oplever, at man ikke har givet den bedst mulige behandling, så mister man lysten til at gå på arbejde,« siger Jacob Klærke.

Læs også:

Mangel på psykiatere skaber ukollegial lønspiral

Hospitalsdirektør: Det er en frustrerende situation

Lægeforeningen: Et vanvittigt tilbud

En økonomisk dødsspiral