Psykiatri
Tre ud af fire voksne med ADHD dropper ud af deres medicinske behandling
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Det indikerer, at vi i klinikken måske skal være bedre til at hjælpe personer med ADHD til at finde den helt rigtige form for medicin i den rette dosis, så behandlingen ikke bliver en belastning, som de ønsker at komme af med, men i stedet kan hjælpe dem med nogle af de udfordringer, som personer med ADHD kan have,« fortæller klinisk lærestolsprofessor og ledende overlæge Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Flere og flere voksne får stillet en diagnose med ADHD, og flere kommer også i medicinsk behandling. Selvom medicin kan forbedre langtidsprognosen for de fleste med ADHD og derfor er en vigtig del af behandlingen, har tre ud af fire danskere med ADHD alligevel droppet medicinen inden for fem år, viser studie.
Både den kliniske hverdag og mange kliniske studier har vist, at medicin kan være et rigtig godt værktøj til at forbedre langtidsprognosen hos både børn og voksne med ADHD.
Det er dog også velkendt, at mange personer med ADHD dropper behandlingen igen, og at compliance er lav.
Nu sætter et dansk studie tal på, hvor lav compliance egentlig er hos voksne med ADHD, og om der er forskel mellem forskellige aldersgrupper og mellem kønnene.
Mænd med ADHD er ofte også mere udadreagerende end kvinder med ADHD og kan måske oftere se sig sure på behandlingen. Det er et generelt mønster, som vi ikke kun ser ved ADHD
Per Hove Thomsen, ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Forskningsafsnittet, ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Studiet viser blandt andet, at inden for fem år dropper hele tre ud af fire personer med ADHD deres medicinske behandling igen, og det tal er for højt, mener en af dem, der har stået bag studiet.
»Jeg synes, at det er et højt tal, og det er formentlig et udtryk for, at de personer, som dropper deres medicinsk behandling for ADHD, ikke trives med det. Det indikerer, at vi i klinikken måske skal være bedre til at hjælpe personer med ADHD til at finde den helt rigtige form for medicin i den rette dosis, så behandlingen ikke bliver en belastning, som de ønsker at komme af med, men i stedet kan hjælpe dem med nogle af de udfordringer, som personer med ADHD kan have,« fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk lærestolsprofessor og ledende overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Forskningsafsnittet, ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Forskningen, der har klinisk lektor Pelle Lau Ishøy som førsteforfatter, er publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.
24.000 danskere med i studie
I studiet har forskerne meget simpelt gjort det, at de har indhentet oplysninger på alle danskere, der i perioden fra 2010 til 2015 havde indløst mindst to recepter på medicin til behandling af ADHD.
Forskerne fokuserede på personer over 18 år, og det betyder, at der i studiet er data på knap 24.000 personer.
Herefter undersøgte de, hvem der inden for de følgende fem år droppede ud af behandlingen igen.
Forskerne definerede stoppet behandling ved, at personerne i 12 på hinanden følgende måneder ikke indløste en recept på ADHD-medicin.
Efterfølgende var det bare at identificere, hvor mange der rent faktisk havde holdt fast i behandlingen i samtlige fem år.
Mænd dropper medicin oftere end kvinder
Studiets hovedfund er, at kun en lille del af voksne danskere med ADHD rent faktisk holder fast i den medicin, som burde give dem bedre kontrol med deres ADHD.
Blot 30 pct. af kvinderne i studiet var fortsat i behandling efter fem år. Det samme gjaldt kun 23,5 pct. af mændene.
Per Hove Thomsen fortæller, at forskellen mellem mænd og kvinder formentlig har bund i, at mænd generelt er dårligere til at søge hjælp ved både somatisk og psykisk sygdom.
Det vil sige, at hvis en kvinde oplever problemer med en medicinsk behandling for ADHD, søger hun måske hjælp, mens en mand formentlig oftere helt dropper medicinen.
»Mænd med ADHD er ofte også mere udadreagerende end kvinder med ADHD og kan måske oftere se sig sure på behandlingen. Det er et generelt mønster, som vi ikke kun ser ved ADHD,« forklarer Per Hove Thomsen.
Fravalget af ADHD-medicin er for højt
I forhold til frafaldet vedrørende medicinsk behandling for ADHD mener Per Hove Thomsen, at tallet er højt.
Det tyder på, at mange personer i medicinsk behandling for ADHD ikke trives i behandlingen, eller at de føler, at de har for mange bivirkninger til behandlingen.
Nogle føler måske, at de ikke længere har brug for behandlingen, men Per Hove Thomsen vurderer, at det ikke er flertallet.
Medicinen kan være en meget vigtig del af behandlingen af ADHD, og vi skal være bedre til at skræddersy tilbuddet til den enkelte
Per Hove Thomsen, ledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Forskningsafsnittet, ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Han peger på, at et bestemt datapunkt i studiet indikerer, hvad der kan være årsagen til, at nogle personer med ADHD dropper medicinen.
»Vi kan i data se, at dem, der havde skiftet ADHD-medicin undervejs i løbet af den femårige opfølgningsperiode, var mere vedholdende til behandlingen. Læringen er formentlig, at grundig monitorering og opfølgning på personer med ADHD i medicinsk behandling er vigtig for at få dem indkørt i behandlingen på den rigtige måde og for at få rettet dosis eller medicin til, hvis den kommer med for mange bivirkninger, eller hvis effekten ikke er som forventet,« siger Per Hove Thomsen.
Skal undersøge årsag til fravalg af ADHD-medicin
Studiet afslører også, at personer i alderen 31-50 år var mere vedholdende i forhold til den medicinske behandling sammenlignet med personer under 31 år og personer over 50 år.
Per Hove Thomsen vurderer, at det kan skyldes, at mange voksne i den periode af livet har mange forpligtelser, og at de derfor kan mærke, hvor vigtig medicinen er for at føle sig velfungerende.
»Det er dog gisninger, som vi i et nyt studie vil følge op på. Der har vi inviteret 1.500 af de personer, som har indgået i denne undersøgelse, til at svare på et spørgeskema om, hvorfor de er stoppet i den medicinske behandling for deres ADHD,« siger han.
Ifølge Per Hove Thomsen kommer det nye studie med et klart klinisk budskab, som er, at der formentlig er meget vundet ved at følge personer med ADHD lidt tættere og hjælpe til med at sikre, at hvis de dropper ud af behandlingen, skal det være af de rigtige årsager, og ikke fordi de ikke har fået det rette præparat eller i den rette dosis.
»Målet må være at finde den rette behandling til de rette patienter. Medicinen kan være en meget vigtig del af behandlingen af ADHD, og vi skal være bedre til at skræddersy tilbuddet til den enkelte. For eksempel kan vi i data også se, at personer med spiseforstyrrelser og ADHD i meget højere grad fortsætter med at være i medicinsk behandling for deres ADHD. Det tolker vi som, at den her gruppe følges tæt af deres læge og en psykiater, og at der bliver taget hånd om dem og de udfordringer, som de eventuelt måtte have ved deres medicinske behandling for ADHD,« siger han.
Del artiklen: