Tilbud til dobbeltdiagnoser gør langsomt en forskel

For godt et år siden stod 15 nyredte senge klar i Vejle på et nyt afsnit for patienter med dobbeltdiagnoser – samtidig psykiatrisk lidelse og misbrug. Dengang drømte ledende overlæge Mikkel Rasmussen om mulighed for længere indlæggelser:

Jeg tror også, den samlede viden har betydet, at vi har brugt mindre tvang på denne her patientgruppe, der ellers godt kan trække en del tvangsforanstaltninger, fordi de bliver så dårlige, når de har taget for mange stoffer og havner her

Lars Krüth, overlæge, Psykiatrien i Vejle

»Vi stiler efter længere indlæggelser, men der er også en virkelighed at forholde sig til, og den er, at afsnittet bliver en del af den samlede kapacitet på de akutte pladser, så selvfølgelig kan man blive så presset på sengepladser, at de skal tages i brug. Den driftsvurdering er der altid på et hospital. Men det er klart, at det ikke giver mening at lave et specialafsnit og så ikke bruge det på den måde,« sagde Mikkel Rasmussen.

Dagens Medicin genbesøger her et år efter sengeafsnit 05 og har talt med Lars Krüth, som er overlæge på afsnittet, og med sygeplejerske og funktionsleder Trine Gammelgaard, der begge har været med fra begyndelsen.

Patienterne med dobbeltdiagnoser havner ofte udenfor sikkerhedsnettet, fordi de er komplicerede at behandle, en broget skare og ikke passer ind i sundhedsvæsenets kasser. Det er blandt andet dét, sengeafsnit 05 skal forsøge at gøre op med.

»Tidligere har det helt klart været sådan, at psykiatrien ikke kunne hjælpe dem, fordi de har misbrugsproblemer og misbrugscentrene ikke kunne hjælpe dem, fordi de har psykiatriske symptomer, der måske skyldes misbruget …,« starter Lars Krüth, inden han bliver afbrudt af sin makker.

»Det er til gengæld også den vigtigste patientgruppe af dem alle sammen, det er dem, der har mest brug for os,« siger hun.

Dét kan hun og Lars Krüth kun være enige om, for han ser også denne patientgruppe som nogle af dem, de kan gøre allermest for med en bredere indsats. Men i den akutte psykiatri, er den gennemsnitlige indlæggelsestid tre uger, og det begrænser mulighederne.

Mest en akutfunktion

For et år siden forestillede Mikkel Rasmussen sig, at nogle patienter kunne have brug for op til månedlange indlæggelser med tid til en omfattende koordinerende indsats,så patienterne kunne hjælpes på benene. Men det har vist sig svært.

»Vi har en rigtig god socialrådgiver, der kan hjælpe med at koordinere og ved, hvem vi skal kontakte. Det er en stor del af arbejdet, fordi de tit er hjemløse, har økonomiske problemer og har mange andre sociale problematikker. Før der er styr på det basale i patienternes liv, er det umuligt at hjælpe dem. Vi er jo stadig en del af akutsygehuset og har dermed brug for at frigøre sengepladser, og tit når vi ikke at få det sociale på plads, og patienterne udskrives til gaden eller et forsorgshjem,« siger Lars Krüth.

Patienterne giver udtryk for, at de er glade for at komme tilbage til det her afsnit, hvor misbrug ikke er noget, de skal skamme sig over eller holde hemmeligt

Lars Krüth, overlæge, Psykiatrien i Vejle

Samtidig er sygehusets optageområdet blevet udvidet til også at omfatte Billund Kommune, og retspsykiatriske patienter sendes ikke længere til Esbjerg, så reelt set har de ikke som sygehus fået flere sengepladser.

»Det ville give god mening med længere indlæggelser, men så ville de andre afsnit bare skulle udskrive endnu hurtigere,” siger Lars Krüth.

På Sct. Hans i Roskilde, har de også et afsnit for dobbeltdiagnoser, men her er de ikke en akutpsykiatrisk funktion, men har planlagte indlæggelser. Efter et studiebesøg i foråret har afsnittet taget inspiration med hjem til Vejle.

»Vi har reserveret maks tre pladser ad gangen til mere langvarige, elektive indlæggelser til at få hjulpet patienter ud af stofmisbrug, som vi så vi kan lave stoffri udredning af, hvor vi gør brug af vores tværfaglige personale i form af også pædagoger, ergo- og fysioterapeuter. Det giver god mening dér, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt der er psykiatriske problemstillinger, eller om deres adfærd skyldes misbruget. Det har vi haft en noget held med, men det kræver at patienten er særligt motiveret for det,« siger Lars Krüth.

Mindre interesse for medicinudtrapning

Én af det ting sengeafsnit 05 også skal kunne handler om at hjælpe patienter til medicinudtrapning, men indtil videre har der ikke været særligt stor interesse for den del.

»Vi har haft én patient, der blev indlagt akut og fik alt muligt medicin, hvor vi planlagde en langvarig indlæggelse til udtrapning. Lige nu har vi én patient indlagt til udtrapning af morfika, da han ellers risikerer at falde tilbage i misbrug undervejs. Og så regner vi med at få en til her efter nytår, hvis hun stadig er motiveret for det,« siger Lars Krüth.

Derudover har der været en patient, der kunne hjælpes med ambulant udtrapning, efter overlægen havde lavet medicingennemgang og lagt en plan. Men de bliver altså ikke rendt over ende.

»Jeg ved ikke, om det er, fordi tilbuddet er nyt, og folk derfor ikke er opmærksomme på det, eller om der bare ikke er det store behov. Samtidig har vi jo heller ikke rigtig plads til, at for mange patienter er indlagt i månedsvis, hvis de ikke har noget psykiatrisk behandlingskrævende,« siger Lars Krüth.

Værdifuld vidensindsamling

Patienterne med dobbeltdiagnoser er ikke nye i psykiatrien i Vejle, men hvor de før var spredt ud over flere afsnit, vil de nu altid kommer ind på afsnit 05, hvis der er plads. Det har gjort stor forskel, oplever personalet.

»Det er en stor fordel, at vi samler al viden på ét sted, fordi der er mange forskellige læger og andet personale i vagt. Men det faste personale på afsnittet, kan hjælpe med at rådgive om, hvordan en god plan kunne se ud,« siger Lars Krüth.

Det er værdifuldt at akkumulere viden, fordi en stofudløst psykose for eksempel sjældent kan følge ellers faste skabeloner. Hvis der her bliver brug for beroligende medicin, så kan man ikke støtte sig op ad dosis til den ‘almindelige patient’, fordi amfetamin og kokain i blodet betyder, at der er brug for helt anderledes dosering.

»Jeg tror også, den samlede viden har betydet, at vi har brugt mindre tvang på denne her patientgruppe, der ellers godt kan trække en del tvangsforanstaltninger, fordi de bliver så dårlige, når de har taget for mange stoffer og havner her,« siger Lars Krüth.

Tilliden er blevet opbygget

Når indlæggelsestiden ikke er længere, er det svært at tage de lange, seje træk, og det betyder da også, at afsnittet ser en del genindlæggelser. En enkelt patient er netop indlagt for tiende gang i år. Men han og de andre patienter ser de samme ansigter hver gang.

Patienterne har efterhånden lært at stole på os. I begyndelsen prøvede de at holde det skjult, men nu ved de, at de godt kan tale med os om deres misbrug

Trine Gammelgaard, sygeplejerske og funktionsleder, Psykiatrien i Vejle

»Patienterne giver udtryk for, at de er glade for at komme tilbage til det her afsnit, hvor misbrug ikke er noget, de skal skamme sig over eller holde hemmeligt. De bliver heller ikke udskrevet, hvis de i forbindelse med indlæggelsen er ‘faldet i’ og har taget stoffer, som de har oplevet ellers. Vi har ikke et krav om, at de skal holde sig stoffri, selvom vi selvfølgelig gerne vil hjælpe dem til at det bliver så lidt som muligt, men vi bliver nødt til at være realistiske,« siger Lars Krüth.

Det har krævet lidt tid for patienterne at vænne sig til, men nu høster de frugten i Vejle.

»Patienterne har efterhånden lært at stole på os. I begyndelsen prøvede de at holde det skjult, men nu ved de, at de godt kan tale med os om deres misbrug,« siger Trine Gammelgaard.

Det betyder, at især plejepersonalet kan have flere ærlige samtaler med patienterne, uden at presse på for afvænning, før patienten er klar.

»Der tænker vi måske lidt anderledes end de ordinære sengeafsnit, fordi vi ikke har den løftede pegefinger fremme,« siger Trine Gammelgaard.

Både lægen og sygeplejersken oplever, at det betyder, at mange af patienterne langsomt får det bedre. Det er det lange, seje træk.

»Jeg føler, vi får gjort en forskel for patienterne, fordi vi får koordineret med kommune og rusmiddelcentre, hvordan vi bedst kan støtte. Efterhånden begynder de også selv at henvende sig, når de mærker, at stofferne er ved at tage overhånd, og at de har det psykisk dårligt. Det er da en succes,« siger Lars Krüth.

Sygeplejerske Trine Gammelgaard har samme positive indstilling til, hvad de er lykkedes med at opnå på afsnit 05.

»Vi kommet langt, synes jeg. Jeg synes, at en del af vores genindlagte patienter har fået det bedre og også bedre, end de havde fået det, hvis vi ikke havde talt med dem af deres misbrug.«