Stor stigning i salg af ADHD-medicin til voksne

Dårlig opdragelse, lav intelligens og svært ved at sidde stille.

Mennesker med ADHD er stadig en underbehandlet gruppe

Pelle Lau Ishøy, overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup

Fordommene omkring ADHD har hersket længe, og samtidig har man troet, at det kun var en børnelidelse.

Virkeligheden er dog, at mange voksne også kæmper en daglig kamp med ADHD.

Knap én pct. af den voksne befolkning er i dag medicinsk behandling for ADHD. Det er mere end dobbelt så mange som for 10 år siden.

Flere voksne i behandling

Omkring 2,5 pct. af alle voksne danskere går ifølge Statens Serum Institut rundt med ADHD. Internationale studier har dog ifølge Sundhedsstyrelsen vist, at den andel kan være næsten dobbelt så høj. Der findes dog ikke præcise tal og heller ikke tal for, hvor mange der er diagnosticeret.

Til gengæld findes der præcise tal for, hvor mange voksne med ADHD, der medicineres. Charlotte Jokumsen, der er speciallæge i voksenpsykiatri, er ikke i tvivl om, hvad den primære årsag til den stigende medicinering er:

»Den altoverskyggende grund er, at vi er begyndt at opdage og behandle langt flere voksne med ADHD,« siger hun.

Den iagttagelse står Charlotte Jokumsen ikke alene med. Pelle Lau Ishøy, der er overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, hilser den stigende medicinering velkommen, men mener, at mange voksne stadig går gennem livet med ADHD, uden at få hverken udredning eller behandling:

»Det er en god udvikling, at langt flere medicineres og behandles. Mennesker med ADHD er stadig en underbehandlet gruppe. I USA eksempelvis behandler man langt flere end i Danmark. Det væsentlige er ikke antallet af personer der får behandling, men at vi får behandlet dem, for hvem det er relevant for,« siger Pelle Lau Ishøy.

Et kaotisk forløb

25-årige Luna Brejning er én af de mange voksne danskere, der tager ADHD-medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Men det tog tid, før det lykkedes hende at få den rette udredning og dermed behandling.

Mens Luna Brejning gik i gymnasiet, blev en studievejleder opmærksom på, at hun ikke trivedes. Det blev starten på et kaotisk forløb.

»Jeg kom til en psykolog, der fortalte mig, at jeg havde både stress og en depression. Jeg fik en recept på antidepressiv medicin, men det hjalp mig slet ikke,« fortæller hun.

Herefter blev Luna Brejning sendt til børnepsykiater, der hurtigt spottede, at det slet ikke var depression og stress, der var roden til hendes mistrivsel, men i stedet ADHD.

Da hun på det tidspunkt var blevet 19 år, skulle hun dog udredes i voksenpsykiatrien på psykiatrisk afdeling.

»Det var enormt grænseoverskridende. Processen føltes både overvældende og kaotisk,« fortæller Luna Brejning.

Ubehandlet ADHD skaber mistrivsel

Ifølge Pelle Lau Ishøy er Luna langt fra den eneste, der har været igennem perioder med depression og stress, før hun fik den rette udredning, diagnose og behandling.

Medicinen er noget af det, vi har i psykiatrien, der virker bedst

Charlotte Jokumsen, speciallæge i psykiatri

Mange voksne bliver stadig ikke udredt for ADHD og går derfor og kæmper med stress, angst, depression og belastningsreaktioner. Så længe de ikke får den rigtige behandling, er vejen til en varig bedring lang.

»De her mennesker har ikke væsentlig gavn af at få medicin mod depression. De har primært brug for, at deres dopaminniveau i hjernen øges, og det klarer antidepressiva ikke, der skal ADHD-medicin til. Og ydermere har de brug for at få en forståelse for, hvad ADHD er, da øget selvforståelse kan forbedre selvreguleringen,« siger Pelle Lau Ishøy.

Charlotte Jokumsen er heller ikke i tvivl om, at medicinens effekt er vigtig for de ADHD-ramte voksne:

»Det har stor betydning for den enkelte og for samfundet, når man behandler flere mod den her lidelse. Flere kan passe et arbejde og overskue hverdagen. Medicinen er noget af det, vi har i psykiatrien, der virker bedst,« siger hun.

Bivirkninger blev stopklods

For Luna Brejning blev glæden i første omgang kort. Selvom hun startede på en lille dosis ADHD-medicin, gik der ikke længe, før bivirkningerne satte ind.

Indre uro, en rastløs fornemmelse i kroppen, manglende appetit, mundtørhed, hjertebanken og rystende hænder. Det var bivirkninger, som hun måtte sluge sammen med sin medicin.

»Jeg var helt sikker på, at medicinen ville være et kvik-fix. Derfor havde jeg svært ved at finde mig i, at skulle døje med bivirkninger,« siger Luna Brejning.

De fysiske bivirkninger var langt fra det eneste, hun skulle forsøge at forlige sig med. Hun var vant til, at tankerne kørte i tusinde spor ad gangen, så det var en kæmpe omvæltning, at medicinen faktisk gjorde det, den var tænkt til – nemlig at sortere i hendes tanker. Til gengæld følte hun, at kreativiteten forsvandt.

Et nødvendigt onde

Efter et halvt år uden medicin fik Luna Brejning en psykisk nedsmeltning. Hendes mor insisterede på, at det nu var tid til at give medicinen endnu en chance.

Jeg ville ikke kunne undvære medicinen på mit studie, men jeg kæmper stadig med de bivirkninger, der følger med den

Luna Brejning

Men bivirkningerne fyldte stadig meget i Luna Brejnings bevidsthed. Først da hun søgte ind på journaliststudiet i Aarhus, besluttede hun sig for at starte på medicinen igen.

»Jeg nåede til et punkt, hvor jeg indså, at medicin var en nødvendighed for mig, hvis jeg skulle kunne passe et job og være i stand til at starte på et studie,« fortæller hun.

I dag går Luna Brejning på 4. semester på journalisthøjskolen i Aarhus, og hun tager fortsat sin medicin. Hun har dog selv valgt at sætte sin dosis ned for at holde bivirkningerne på et niveau, hvor hun kan leve med dem.

»Det er en bittersød fornemmelse. Jeg ville ikke kunne undvære medicinen på mit studie, men jeg kæmper stadig med de bivirkninger, der følger med den,« fortæller hun.

Flere voksne vil benytte ADHD-medicin i fremtiden

Bivirkningerne bekymrer ikke Charlotte Jokumsen stort. Står det til hende, bør langt flere voksne i fremtiden modtage medicinsk behandling mod ADHD:

»Så længe vi holder styr på bivirkningerne, ser jeg ingen problemer. Blot én procent af de voksne er i dag i behandling. Det er for lidt, når langt flere har vanskeligheder, der kan tilskrives ubehandlet ADHD,« siger hun.

Pelle Lau Ishøy vurderer også, at antallet af voksne på ADHD-medicin vil stige over de kommende år. Men han håber, at der med tiden vil komme flere behandlingsmuligheder end blot medicin.

»Ikke-medicinske behandlingsformer bliver over tid ofte lettere at implementere for den enkelte. Mange vil i perioder enten helt eller delvist kunne have tilstrækkelig gavn af ikke-medicinske behandlinger, så medicin vil i nogle tilfælde og efter måske flere års behandling få en mindre rolle,« siger Pelle Lau Ishøy.

Læs også:

Uenighed om valg af medicin til voksne med ADHD

Voksne med ADHD underprioriteres: Ingen gør noget for at få opdateret retningslinjerne

ANNONCE

Bliv opdateret på udredning og behandling af ADHD:

Tag Praktisk Medicins gratis e-læringskursus om ADHD hos voksne og få en hurtig, effektiv opdatering på udredning, behandling og opfølgning. Det tager 10 minutter, og alle svar er anonyme. Klik her for at tage kurset.