Rygestopprojekt i psykiatrien får deltagerne til at skodde smøgerne

Mennesker med psykiatriske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end andre danskere. Rygevaner spiller en væsentlig rolle i det skræmmende regnestykke, bl.a. fordi rygning er langt mere udbredt i gruppen af psykiatriske patienter end i baggrundsbefolkningen.

Vi ville gerne finde ud af, hvordan vi mest effektivt kan arbejde med rygestop, og det tyder på, at et tilbud med videokonsultation fungerer bedst

Peter Hjorth, sygeplejerske og lektor

Samtidig kan mennesker med psykiske udfordringer have svært ved at passe ind i de eksisterende rygestoptilbud, der tilbydes i kommunerne, f.eks. på grund af udfordringer med at passe ind i en gruppe eller i et skemalagt tilbud.

I Vejle har ‘Projekt Rygestop’ gennem de seneste to år undersøgt effekten af to forskellige rygestoptilbud til ambulante patienter i psykiatrien med skizofreni eller affektive sindslidelser: Det ene tilbud krævede fysisk fremmøde ugentlig, mens det andet gav mulighed for videokonsultation efter behov.

Begge tilbud har været individuelle. I alt har 70 patienter medvirket i det kontrollerede, randomiserede studie, der afsluttes til sommer. Målet har været at øge sundheden for borgere med psykiske lidelser.

»Rigtig mange af vores patienter ryger rigtig meget og har dårlig fysisk sundhed, men de passer dårligt ind i eksisterende rygestoptilbud, hvor de f.eks. skal møde op på et fast tidspunkt hver uge og indgå i en gruppe. Vi ville gerne finde ud af, hvordan vi mest effektivt kan arbejde med rygestop, og det tyder på, at et tilbud med videokonsultation fungerer bedst for patienterne,« siger Peter Hjorth, der er sygeplejerske og lektor.

Både fysisk fremmøde og videokonsultationer er blevet varetaget af personer med kendskab til både psykiatri og rygestop.

Videokonsultationer har størst succes

De foreløbige resultater viser, at efter et halvt år er hver fjerde stoppet, fire ud af ti har reduceret deres forbrug, og at videokonsultationer er lidt mere succesfuldt end rygestopkurset med fremmøde. Det er, som Peter Hjorth havde forventet.

»Videokonsultationer giver mulighed for daglig kontakt, hvis det er nødvendigt, og ved tilbagefald kan de få støtte allerede dagen efter og komme videre med rygestoppet med det samme. Vi har erfaring med, at hvis der er for langt imellem samtalerne, så falder de fra og får et nederlag, der kan være svært for dem at slippe, hvis der først er gået en uge,« siger Peter Hjorth.

Patienterne har haft mulighed for at låne en iPad i forbindelse med forløbet, så teknikken ikke har spillet en faktor i, hvem der har haft mulighed for at deltage, men langt de fleste har valgt at bruge deres egen telefon. Alle ambulante patienter inden for målgruppen har fået tilbuddet.

»I første omgang har vi fokuseret på de ambulante patienter, vi ved er stabile og har overskud til at arbejde med deres rygestop, men på sigt vil vi gerne udbrede tilbuddet til de indlagte patienter.«

Skræddersyet tilbud

For de 70 deltagende patienter har ikke to forløb været helt ens. Hvert forløb har været individuelt tilpasset borgeren. Derfor har det været ekstra vigtigt, at Vejle Kommune har spillet en aktiv rolle i samarbejdet.

Vi har gjort lidt op med de rammer, der hedder, at ansvaret for rygestop ligger i kommunen, og jeg tror, at samarbejdet er en stor del af successen

Uffe Nymark Breum, afdelingsleder, Sundhedsfremme og Forebyggelse, Vejle Kommune

Det betyder bl.a., at kommunen har stået for at uddanne en rygestopinstruktør specielt til formålet, fordi det var vigtigt med kendskab til psykiske lidelser.

»I vores sundhedspolitik står der bl.a., at vi skal behandle folk forskelligt for at kunne behandle dem ens, så hvis en borger gerne vil stoppe med at ryge, så er det vores job at hjælpe dem med det. De eksisterende forløb har tidligere været for kantede eller for bøvlede, og det skal altså ikke stå i vejen for et rygestoptilbud,« siger Uffe Nymark Breum, der er afdelingsleder for Sundhedsfremme og Forebyggelse i Vejle Kommune.

Det var hos ham, Peter Hjorth bankede på døren, da han gerne ville sætte Projekt Rygestop i søen. Og han fik straks et ‘ja’, selvom Uffe Nymark Breum godt vidste, at det ville kræve ændringer.

»Vores eksisterende rygestoptilbud kunne ikke rumme det her, for der manglede den nødvendige faglighed. Jeg havde heldigvis muligheden for at rykke lidt rundt og ansatte én med psykiatrisk erfaring, der gerne ville opkvalificeres til rygestopinstruktør. Det har været afgørende for at kunne skabe gode forløb for de her borgere,« siger Uffe Nymark Breum.

Gnidningsfrit samarbejde på tværs

Som projektet har kørt, har psykiatrien med fuld støtte fra en bevilling fra Psykiatriens Forskningsfond i Region Syddanmark afholdt den del af personaleudgifterne, der er gået til videokonsultationer, mens kommunen har dækket udgifterne til det fysiske fremmøde. Løbende har de haft dialog om projektet og mulige udfordringer.

»Det kræver interesse fra begge sider, og det har der været. Vi har gjort lidt op med de rammer, der hedder, at ansvaret for rygestop ligger i kommunen, og jeg tror, at samarbejdet er en stor del af successen. Jeg har ikke oplevet det skel mellem sektorer, man ofte hører om. Vi har haft borgerne i centrum og arbejdet rundt om dem for at skabe de bedste forløb,« siger Uffe Nymark Breum.

Fordi rygestopforløbene har været varetaget 1:1 i stedet for på de hold, som kommunen normalt samler, har det betydet en merudgift for kommunen. Hidtil har det været dækket af, at COVID-19 har betydet færre ordinære forløb, men hvis Projekt Rygestop skal fortsætte, skal der findes nye løsninger.

»Det vil kræve væsentlige omprioriteringer inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvis vi skal løfte det, og særligt hvis vi udvider til de øvrige diagnosegrupper og skal have tre gange så mange igennem et rygestoptilbud. Og det skal de jo, når vi taler om lighed i sundhed, men så skal det prioriteres. Der er en proces i gang, og region og kommune skal finde ud af, hvordan vi kan fortsætte og bygge videre på de gode resultater,« siger Uffe Nymark Breum.

I psykiatrien håber man, at politikerne finder pengene, og man er klar til at fortsætte det gode arbejde.

»Vi har haft et rigtig godt og ligeværdigt samarbejde, hvor vi har fundet fælles løsninger undervejs. Vi vil arbejde videre på at udvikle det her sammen,« siger Peter Hjorth.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række guides, der har fokus på rygestop i psykiatrien.