Retspsykiatriske patienter får helende omgivelser 

Fortid og fremtid mødes både arkitektonisk og bogstaveligt talt i Roskilde, hvor det nye retspsykiatriske center er bygget dør om dør med det gamle.

Når man kigger mod øst og ind i Tofteparken, ser man Sct. Hans, der i mere end 150 år gamle, slidte bygninger har huset retspsykiatriske patienter siden 1989. Fortidens retspsykiatri, der med sine uoverskuelige kringelkroge i mørket, udtjente mursten og bygninger spredt over hele matriklen for længst har udtjent sin værnepligt og mere til.

Kigger man i stedet mod vest og Lindegårdsparken, ser man Udsigten, der er bygget ind i skråningen mod fjorden. Bygningen skal huse 126 patienter i rammer, der skal give mulighed for rehabiliterende indsatser og for at skabe en hverdag uden monotoni. Bygget i teglsten, der i farve skal mime de gamle, patinerede tegl på Sct. Hans, så fortiden ikke er helt glemt.

Med sit kig til Roskilde fjord er det ikke svært at regne inspirationen til navnet på den nye retspsykiatriske afdeling ud. Men navnet rummer også de nye muligheder, som Udsigten skal give til fremtidens retspsykiatri, hvor psykiatere, psykologer, praktiserende læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og social- og sundhedsassistenter sammen skal skabe en meningsfyldt hverdag og bedre behandling for patienterne. Over tid, siger klinikchef Thomas Schütze, der kalder det ‘et udviklingsprojekt’.

Tidssvarende rammer

Det er klinikchefen, der viser Dagens Medicin rundt i de nye bygninger en regnvåd efterårsdag og nærmest på rygraden spytter detaljerede forklaringer om materialevalg, personalekommunikation og basketbaner ud i én lang talestrøm over halvanden time. Han lægger ikke fingre imellem i forhold til, hvor der kan opstå problemer i nybyggeriet, men tilfredsheden skinner tydeligt igennem.

»Bygningerne leverer mulighederne, men det er menneskene inden for bygningen, og især personalets tilgang til patienterne, der kan rykke noget,« siger Thomas Schütze.Foto: Region Hovedstadens Psykiatri

»Der kommer til at opstå udfordringer ved at flytte ind i nye bygninger med nye arbejdsgange. Så det er også et udviklingsprojekt med en kontrolleret, sikker indflytning, og så bliver der åbnet op for flere og flere muligheder de kommende måneder efter indflytningen. Måske endda over flere år. Men nu får vi muligheder, vi ikke har haft før,« siger Thomas Schütze.

Udsigten er ét stort system omkranset af en mur mellem afdelingen og resten af verden. Om en patient skal i musikrummet, træne færdigheder i køkkenet, i værkstedet, det spirituelle rum, multihallen, terapibassinet eller i træningscenteret, så foregår det alt sammen inden for murene. Uden tidligere tiders muligheder for at stikke af.

»Alt for mange patienter så deres snit til at stikke af, når de fik lov til at gå til fodbold i den anden ende af matriklen. Og når vi havde værkstedsterapi, var det kun udvalgte patienter, der kunne gå derover, for anbringelsesdømte patienter, der kun kan udskrives af en dommer, kunne vi jo ikke sende afsted. Så det blev lidt Tordenskjolds soldater, der fik gavn af vores rehabiliteringstilbud. Det var åndssvagt, og det måtte vi gøre noget ved,« siger Thomas Schütze.

»Vi havde brug for rammer, der var mere tidssvarende for den psykiatriske patient i form af muligheder for aktiviteter. Det har man talt om siden midten af 1990’erne, uden at der er sket noget. De rammer får vi nu.«

Ville være med fra starten

Thomas Schütze og byggeriet og etableringen af Udsigten hænger uløseligt sammen. Det er i høj grad også hans visioner og hårde arbejde, der nu har fået fysisk form på jorden ud mod fjorden.

Han har arbejdet på Sct. Hans siden 2004, været klinikchef siden 2008, og i sin tid tog han jobbet, netop fordi der skulle bygges nyt. Og med egne ord har han i 13 år ‘ikke lavet andet end at ha’ en mening om byggeriet’.

Men i den lange proces er han ikke den eneste, der er kommet med input, for både politikere, personale og patienter har givet deres besyv med.

»Vi har haft patienter involveret i processen, der har set de rå bygninger undervejs, og som var sikre på, at de slet ikke skulle flytte med, fordi de for længst var udskrevet. Det er der nogle, der har fantaseret om, og nogle af dem når det faktisk, men de fleste gør ikke. Det kan godt blive lidt hårdt for dem,« siger Thomas Schütze og fortsætter lakonisk:

»De kan jo godt se, at det ikke er så nemt at smutte derovre fra …«

Når patienter, ansatte og pårørende tager det nybyggede retspsykiatriske center Udsigten i Roskilde i brug, er der én indgang for alle. Om man er patient, pårørende eller personale, skal man gennem Velkomsthuset for at komme ind bag de lukkede døre. Men her ophører fællesskabet også, for mens personalet blot skal registrere deres overfaldsalarm og derefter fortsætte gennem kælderen og ind på afdelingerne, skal både pårørende og patienter gennem et omfattende sikkerhedstjek. Både manuel kropsvisitering, metaldetektor og bagageskanner skal være med til at sikre, at der ikke kommer noget indenfor murene, der ikke hører til.Foto: Claus Bech

Lange ophold skal ikke invalidere

Da Dagens Medicin er på rundvisning i den nye bygning, er der stadig afdækningspap på gulvene, og de sidste møbler mangler stadig at blive leveret. Men rammerne står tydeligt frem.

Fra alle patienternes eneværelser er der udsyn til grønne omgivelser, og der er adgang til både mindre patienthaver og en stor, fælles ‘park’ med både udendørs træningsfaciliteter og basketbane.

Og selvom patientsengene bringer det institutionelle look med sig, er værelserne fyldt med lækre detaljer, der sammen med beliggenheden, får fotografen til at drømme om et weekendophold. Måske et vidnesbyrd om, at healing architecture virker.

Teorien bag Udsigten er, at bygninger i sundhedsvæsenet kan være med til at understøtte patienters bedring gennem fokus på den psykiske velvære.

På Udsigten betyder det, at arkitekten har haft fokus på lysindfald, materialevalg og visuel adgang til naturen fra alle vinkler. Det er noget helt andet, end patienterne er vant til.

»De bygninger, vi er i nu, er gamle og nedslidte, og det er i mine øjne decideret dehumaniserende at opholde sig der i længere tid,« siger Thomas Schütze.

Alle patienter får eget værelse med indbygget skab og skrivebord, og i trævæggen til højre er den indbyggede dør til bad og toilet. Det øverste vindue har et elektrisk rullegardin, mens det store vindue kan blændes med en indbygget træpersienne. Alle værelser får et 60’’ fjernsyn på væggen og en stol i samme stil som resten af møblerne i huset. Møblerne er særligt udbudt og valgt ud fra, at de skulle være lette, robuste og ikke ligne institutionsmøbler. Men hospitalssengen med hæve/sænkefunktion og mulighed for fiksering har man ikke kunnet vælge fra.Foto: Claus Bech

Omfattende sikkerhed

Men selvom bygninger, indretning og omgivelser er nye, befinder vi os stadig på en retspsykiatrisk afdeling. Overalt på gangene, på fællesområderne og sågar i kælderen, der kun bruges af servicepersonale, hænger der lystavler ned fra loftet.

Det er en del af et omfattende sikkerhedssystem, der til hver en tid kan advisere personale, patienter og besøgende om, hvor en ansat har aktiveret sin personlige alarm. Det kan være i tilfælde af akut behov for medicinsk hjælp, eller fordi der er opstået en voldsom episode med en patient.

Flest med psykose

De fleste af patienterne har længere ophold på den retspsykiatriske afdeling i Roskilde med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3-5 år. En enkelt patient har været indlagt under retspsykiatrien siden 1984. I alt er der 17 kvinder ud af 126 mulige patienter (103 fra Sct. Hans, og resten fra Glostrup). Aldersmæssigt er gennemsnittet i 2021 på 39,1 år, den yngste er 22 år, og den ældste 75.

90 pct. af patienterne lider ifølge klinikchefen af psykose og skizofreni, mens de resterende er alt fra retarderet i en eller anden grad og samtidigt psykotisk, autister og dømte, der efter påbegyndt afsoning af deres straf udvikler en psykose

Patienterne, der er indlagt på en lukket retspsykiatrisk afdeling, er dømt til anbringelse på ubestemt tid. Det skyldes typisk personfarlig kriminalitet som overfald eller drab begået i psykotisk tilstand, eller fordi deres psykiatriske diagnose betyder, at de vil have tendens til at begå lignende kriminalitet i dag.

En anbringelsesdømt er indlagt indtil de retspsykiatriske behandlere på afsnittet vurderer, at patienten ikke er til fare for andre længere, og en domstol ophæver dommen.

Thomas Schütze håber, at det nye byggeri vil kunne rumme patienter i alle stadier af deres forløb bedre og skabe en hverdag, der er mindre monoton og mere udviklende. Og han har store forhåbninger til, hvad der er forandret allerede om fem år.

»Hvis du kommer igen om fem år, så håber jeg, at patienternes livskvalitet under opholdet er blevet bedre, og at vi hurtigere kommer hen til nogle resultater, hvor domstolene, advokaterne og det retslige råd siger: ‘Godt arbejde, vi omstøder dommen. Vi ændrer den fra anbringelse til behandling’,« siger Thomas Schütze og fortsætter:

»En langvarig anbringelse i en institution vil før eller siden medføre nogle skader på psyken, og derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde aktiviteter, så vi kan undgå det. Anbringelsen skal ikke invalidere dem. Vi skal kunne hjælpe dem til at vedligeholde eller endda forbedre deres sociale evner.«

Tidligere har personalet spillet mod patienterne i venskabskampe i forskellige boldspil, men det kan både medføre skader for patienter og personale, hvis det er en kontaktsport som fodbold, fortæller Thomas Schütze med et smil, da han viser den nye multihal frem. Bag glasvæggen til venstre ligger det indendørs træningsrum, der er en anden mulighed for et fysisk afbræk i hverdagen. I multihallen har klinikchefen med sine egne ord desuden fået et sted, hvor han kan samle alle patienter, stille sig op på en ølkasse og tale til dem alle på samme tid. Men han håber også, at multisalen kommer til at danne ramme for at arbejde med sociale kompetencer og relationer. Og måske engang i fremtiden kan der afvikles en venskabskamp mellem sengeafsnittene i syd og nord.Foto: Claus Bech

Rehabilitering kræver motivation

Fordi patienterne ofte er indlagt i flere år på det, som ikke rigtig er et hospital, ikke rigtig er et hjem og heller ikke rigtig er et fængsel, så er klinikchefen optaget af, at hverdagen i videst mulig udstrækning ligner den, der venter på den anden side.

»Jeg er optaget af, at patienterne bør gøre rent selv og lave al deres egen mad i stedet for at blive serviceret, imens de mister færdigheder,« siger Thomas Schütze.

Det er der lige nu lovgivning, der står i vejen for, men også helt lavpraktisk har det været umuligt indtil nu.

I det gamle Sct. Hans er der rift om køkkenbordspladsen, der skal deles mellem servicepersonale og patienter, uden at der rigtig er plads til nogen af parterne.

På Udsigten er der både et træningskøkken, et patientkøkken og et anretterkøkken til hvert af de fire sengeafsnit, ligesom patienterne får adgang til eget minikøleskab, hvor de kan opbevare deres egne madvarer.

Fra et af de nye træningskøkkener er der udsigt til patienthaven, der giver patienterne direkte udgang til frisk luft, når det passer dem. I køkkenet er det meningen, at patienterne sammen med pædagogisk eller ergoterapeutisk personale skal vedligeholde eller tilegne sig færdigheder til at kunne skabe sig en hverdag efter opholdet på Udsigten.Foto: Claus Bech

I første omgang bliver den største opgave, at personalet skal motivere patienterne til at have lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter, der nu bliver mulige.

»Vi skal motivere fra første dag. Vi stiller ikke ret mange krav til patienterne i Danmark i forhold til eksempelvis i Tyskland, hvor en patient skal kunne indgå i minimum fire timers meningsfuld aktivering om dagen for at kunne få udgangstilladelse. Det krav kan jeg ikke stille til vores patienter. Men jeg stiller krav til mit personale om, at de skal levere minimum fire timers forsøg på at aktivere patienten om dagen,« siger Thomas Schütze.

De patienter, der er hurtige til at komme i bedring, er oftest dem, der tager del i de tilbud, der er, siger klinikchefen. Men det kan være svært for patienter, der har været den lange tur igennem systemet.

»Medicin er jo aldrig et mirakel, og hvis det var, så var mange af dem ikke her. Men retspsykiatri er også psykiatriens kvalitetssikring, og vi ser alt det, der går galt for behandlingspsykiatrien, hvor man ikke får fulgt tingene skarpt nok op, hvor medicinsk behandling ikke er en succes, og patienterne dropper ud af behandlingen og styret af deres vrangforestillinger begår kriminalitet. Her handler det først og fremmest om at motivere dem til medicin og behandling, og så får nogle heldigvis den aha-oplevelse, at de gerne vil arbejde hen imod noget andet. Så kan vi sætte ind med rehabiliteringsindsatser,« siger Thomas Schütze.

Ny retspsykiatri

Udsigten har 126 sengestuer, heraf to for patienter med særlige fysiske handicap og otte ‘multifunktionsstuer’ for overvægtige patienter. De otte stuer til overvægtige patienter er større og har adgang til et større badeværelse. Ud over sengestuerne består Udsigten af velkomsthus, rehabiliteringslokaler, personale- og kontorfaciliteter, fritids- og motionsområder. I alt 20.600 kvadratmeter.

Byggeriet har kostet 0,7 mia. og er finansieret med 60 pct. fra Kvalitetsfonden og resten af Region Hovedstaden. Oprindeligt skulle byggeriet have haft en ekstra etage ovenpå velkomsthuset til administration og ledelsens kontorer, men det blev sløjfet, da man undervejs blev ramt af krav om at spare 30 mio. Byggeriet startede i 2018, og patienterne flytter ind i november 2021.

Men selv med en god rehabiliteringsindsats er det ikke altid ensbetydende med, at patientens anbringelsesdom bliver hævet. Ofte handler det om proportionalitet mellem forbrydelsen og straffen.

»Vi har jo også patienter, der har slået ihjel, men som er raske og bare venter på, at nogen synes, at nu passer det. De patienter lever nogle lange liv her, og deres livskvalitet skal vi også løfte i de nye rammer,« siger Thomas Schütze.

Det nye byggeri giver også mulighed for at skærme patienter, der har særligt brug for det, i en mindre enhed mellem afsnittene, der til forveksling ligner hinanden. Her er der ingen farvede streger i gulvet, der skriger ‘hospital’, og heller ingen farvetemaer, der signalerer, at man nu bevæger sig fra ét afsnit til et andet. Det er et af de bevidste valg, der er truffet med afsæt i healing architecture.

Andre steder er der truffet valg af mere lavpraktiske årsager. Det gælder for eksempel den helt igennem Alice i Eventyrlandske ‘dør i døren’, som alle patientværelser er forsynet med ud mod gangen. På Udsigten åbner dørene nemlig indad, og hvis det mod al forventning og med superkræfter skulle lykkes for en patient at flytte hospitalssengen, og barrikadere døren med den, så kan personalet låse døren i døren op og stadig få adgang.

Én lang udslusning

Medmindre man går ned i kælderen, findes der ikke ret mange steder på Udsigten, hvor man ikke kan se jord, himmel og horisont. Natur og institution spiller sammen, og ude og inde virker som ét stort rum. Fra øverste punkt i ‘parken’ kan man se Roskilde Fjord i horisonten, mens det nederste punkt er lukket af en 4,5 meter høj mur, der fysisk adskiller Udsigten fra resten af verden. Muren er det mest synlige bevis på, at vi er på en lukket afdeling.

»Hvis vi putter patienterne ind i en mørk boks, bliver de sensorisk depraverede og syge. Vi håber, at de her omgivelser kan gøre det modsatte og give lyst og motivation til forandringer. Lange forløb starter her og går fra lukket afdeling til åben afdeling til udskrivelse og ambulant enhed,« siger Thomas Schütze.

Og i det forløb er 126 patienter fordelt med tilbagefald og fremskridt. Det skal bygningerne kunne rumme.

»Rigtig mange af dem, der er her, er vi ikke længere bekymrede for. De følger deres medicinske og psykologiske behandling og har gode risikovurderinger, så vi vurderer, at risikoen for lignende kriminalitet er meget lille. Men de skal være her, indtil deres dom bliver hævet, og de skal have en meningsfuld hverdag imens,« siger Thomas Schütze.

I Velkomsthuset er der også to besøgsrum, der er lyse og indbydende. Håbet er, at omgivelserne vil betyde, at patienterne får flere besøg og dermed beholder deres tilknytning til det liv, de skal tilbage til. I første omgang bliver der kun tale om kortere besøg, men besøgrummene er indrettet med seng, spisebord og andre møbler, så længere besøg med overnatning vil være muligt i fremtiden.Foto: Claus Bech

Sct. Hans har allerede et godt samarbejde med Vikingeskibsmuseet og gartneriet, der drives af Sct. Hans Haves venner. Her kan patienter passe mere almindelige jobfunktioner ude omkring, og det er klinikchefens håb, at endnu flere får blod på tanden i det nye byggeri.

»Vi håber, at de nye, åbne rammer vil betyde, at patienterne også er med til at inspirere hinanden. I det værste tilfælde sidder 126 patienter på hver deres værelse og spiller computer. Men i den bedste verden ser de andre være i gang i værksted, musikrum eller på boldbanen og bliver selv inspireret,« siger Thomas Schütze.

Afdelingens foreløbige succeshistorie er en ung patient, der under indlæggelsen har taget en HF-uddannelse og nu har fået omstødt sin dom og fået en plads på et særligt bosted. Hun er lige startet på universitetet. Stoltheden er ikke til at skjule, og klinikchefen håber, at der kommer mange flere af den slags historier på Udsigten i fremtiden.

»Vi får da indimellem indikationer af, at hvis vi kan stable muligheden for det meningsfulde liv op for patienterne, så sker der mirakler.«

Klinikchef Thomas Schütze på de øverste trin af området i hjertet af Udsigten, som han kalder ‘parken’. For enden af trappen til venstre finder man den nybyggede basketbane, mens det fjedrende, blå gulv til højre udgør underlaget i det udendørs træningscenter med forskellige maskiner. Der vil være personale, der er knyttet til udeområdet på samme måde som til sengeafsnittene, og på sigt er det meningen, at patienterne frit skal kunne benytte området.Foto: Claus Bech