Region Midtjylland har stor succes med TMS-behandling af depression

I 2015 begyndte læger på Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital (AUH) at tilbyde personer med moderat til svær depression behandling med transkraniel magnetisk stimulation (TMS).

Initiativet skete på baggrund af mange års gode forskningsresultater fra en række studier, ligesom forskerne og lægerne på universitetshospitalet selv havde haft gode erfaringer med behandlingen i forsøgsøjemed.

Det er ikke en behandling, som virker for alle, men over halvdelen af patienterne oplever en effekt, og for nogle forsvinder en langvarig depression over få uger

Ana Lisa Carmo, ansvarlig for TMS-behandling i Regionspsykiatrien Midt

På grund af de gode resultater fra AUH blev tilbuddet udvidet til klinikker i Regionspsykiatrien Midt (Viborg) og Regionspsykiatrien Gødstrup (Herning) ved indgangen til 2021, og her i 2022 er der også åbnet en TMS-enhed i Regionspsykiatrien Randers. Regionspsykiatrien Horsens er på tapetet til at åbne op i starten af 2023, og derved vil alle fem psykiatriske afdelinger i regionen snart kunne tilbyde TMS til personer med depression.

Behandlingen har været livsændrende for flere hundrede patienter, fortæller overlæge og ansvarlig for TMS-behandlingen på AUH Ana Lisa Carmo, som også er ansvarlig for TMS-behandlingen i Regionspsykiatrien Midt.

»I dag behandler vi i vores TMS-enhed på AUH cirka 30 patienter med depression om dagen. Det er ikke en behandling, som virker for alle, men over halvdelen af patienterne oplever en effekt, og for nogle forsvinder en langvarig depression over få uger, hvorefter de bliver helt symptomfrie,« siger hun.

Beviselig god effekt på depression

TMS er en form for neuromodulation, hvor princippet er, at man via elektromagnetisk induktion kan udsætte hjernevævet for en svag strøm og påvirke de områder i hjernen, som indgår i sygdomsmekanismerne bag depression (i behandling af depression er det primære målområde det præfrontale cortex). Nogle behandlingsprotokoller øger aktiviteten i de relevante områder af hjernen, mens andre dæmper aktiviteten.En lang række studier har vist, at TMS kan have antidepressiv effekt for mange personer med depression, og i 2008 blev TMS godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder til behandling af vedvarende depressioner, når der ikke har været tilstrækkelig effekt af behandling med antidepressiv medicin fra minimum to forskellige farmakologiske klasser.

Til forskel fra behandling med ECT (elektrochok, red.) får man ikke et krampeanfald under TMS, og behandlingen kræver derfor ikke bedøvelse og giver ikke betydelige bivirkninger.

»Vi har en del patienter, der ikke responderer på medicin eller ikke kan tåle medicin, og som ikke er glade ved tanken om ECT. Med TMS har vi endnu et redskab i skuffen, som vi kan bruge til behandling af disse patienter. Det skal dog også siges, at ECT stadig er den mest effektive behandling til meget svære depressioner og deraf livstruende tilstand med risiko for selvmord. Det kan man i løbet af ganske få dage afhjælpe med ECT,« forklarer Ana Lisa Carmo.

Langvarig behandling

For at en person kan komme i betragtning til TMS-behandling, skal vedkommende være i et depressionsbehandlingsforløb i Psykiatrien i Region Midtjylland og være forsøgt behandlet med antidepressiv medicin uden tilstrækkelig effekt. Under depressionsbehandlingsforløbet vurderer den behandlingsansvarlige læge, om patienten opfylder henvisningskriterierne til TMS, og om TMS vil være den rette behandling.

Ved TMS-behandling stimueres sygdomsrelevante områder i hjerne med svag strøm for enten at øge eller dæmpe aktiviteten alt efter behandlingsprotokol.Foto: colourbox

Kandiderer en patient til behandling med TMS, foregår det med daglig stimulation af hjernen af få minutters varighed fem dage om ugen i seks uger. Derefter vil en stor del opleve, at symptomerne på depressionen aftager eller forsvinder.

»Behandlingen kræver meget af patienterne, og på grund af behovet for daglig behandling er det nødvendigt med TMS-klinikker rundt om i regionen, så man ikke skal pendle fra den anden ende af regionen til Aarhus hver eneste dag. Men vi ser så også, at mange personer med langvarig moderat til svær depression bliver helt raske, selvom de førhen har forsøgt mange andre former for behandling. For dem er det alt besværet værd,« siger Ana Lisa Carmo.

Muligheder ved andre diagnoser

Personer med depression er måske ikke de eneste, som i fremtiden kan få gavn af tilbuddet om TMS.

I 2018 godkendte den amerikanske sundhedsmyndighed TMS som behandling til personer med OCD, hvor læger med TMS stimulerer et andet område i hjernen, og der har også været lovende forskningsresultater fremme med behandlingen til personer med PTSD og negative symptomer ved skizofreni.

Derudover er Ana Lisa Carmo overbevist om, at vi ikke har set det fulde potentiale inden for behandling af depression udfolde sig endnu. Forskere og læger over hele verden, herunder på Afdeling for Depressions og Angst ved AUH, fortsætter nemlig med at fintune de benyttede protokoller til de enkelte patienter.

Forskere prøver bl.a. at finde ud af, om resultatet kan forbedres ved flere behandlinger om dagen, eller om man kan give behandlingen større præcision og individualisering ved hjælp af avancerede scanningsundersøgelser.

»Der er nogle meget spændende perspektiver for forskning i TMS i Region Midtjylland. Med snart fem TMS-klinikker står vi i en ret unik situation i forhold til at kunne lave forskning på tværs af centrene og forhåbentlig være med til at forbedre depressionsbehandlingen og finde anvendelse inden for andre indikationer,« fortæller Ana Lisa Carmo.

Indtil videre bliver TMS kun tilbudt til patienter i Region Midtjylland, men på baggrund af de gode erfaringer er det målet, at behandlingen også skal starte op i København og Hillerød i løbet af året.