Psykoterapi giver et ekstra værktøj i patientkontakten

En grunduddannelse i psykoterapi var ikke nok, syntes hoveduddannelseslæge i psykiatri Jesper Nørgaard Kjær, da han var færdig for to år siden. Han ville dybere ned i terapidelen af faget og er derfor i gang med en specialistuddannelse.

»Det er en anden måde at arbejde på, hvor jeg har lært at bruge mig selv på en anden måde, end jeg for eksempel gør i arbejdet med udredning. Udredning har klare områder, man gennemgår for at se, om en patient opfylder diagnosekriterier, men i terapi er man nysgerrig på en helt anden måde. Her arbejder man med alt det, der fylder i patientens liv, der ikke nødvendigvis passer ned i en diagnostisk kasse,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Patienter med skizofreni har jo også mere alment menneskelige problematikker som konflikter med kæreste, familie og venner

Jesper Nørgaard Kjær, kommende speciallæge i psykiatri

Som en del af hoveduddannelsen i psykiatri skal en læge igennem et grundkursus i psykoterapi, der består af mindst 60 timers teori, mindst 60 terapisessioner inden for kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi og systemisk terapi, hvoraf en del skal være gruppeterapi, og mindst 60 timers supervision.

Det forløb er Jesper Nørgaard Kjær i gang med at bygge videre på, så han på et tidspunkt også kan kalde sig specialist i psykoterapi.

»Meget af det kunne jeg måske godt læse mig til, og jeg kunne få supervision af en på hospitalet. Men selvom jeg på uddannelsen for eksempel møder andre læger og psykologer fra andre dele af landet og har udenlandske forelæsere, så er den tid, jeg får sat af til at dykke ned i psykoterapien, det vigtigste.«

Kommer bag om diagnosen

For Jesper Nørgaard Kjær giver den psykoterapeutiske uddannelse noget, som han ellers ikke ville få med i hverdagen, nemlig en skærpet opmærksomhed på alt det udenom patientens diagnose og behandling.

»Patienter med skizofreni har jo også mere alment menneskelige problematikker som konflikter med kæreste, familie og venner. Det får jeg et værktøj til at gribe an, og selv i forhold til patienter, jeg ikke har i terapi, kan jeg bruge min viden, når jeg er i vagt eller går stuegang. Det giver mig en anden måde at se det fulde billede af patienten på,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

I løbet af den psykoterapeutiske uddannelse, har han haft flere patientforløb, hvor han har behandlet patienterne ambulant. Det har givet mulighed for en helt anden patientkontakt end den hverdag, der ofte har et mere smalt fokus.

»Jeg synes, at det er spændende at lære patienterne at kende på en anden måde. Jeg kommer ligesom bag om diagnosen og ser et langt mere dækkende billede. Måske kommer de altid for sent eller for tidligt til deres terapi, og det kan måske være noget, der giver mening at tale om i forhold til, hvordan patienten fungerer i rammerne for sin hverdag,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Patienter med psykose har brug for mere støttende terapi, fordi de risikerer at blive mere psykotiske, hvis de bliver presset

Jesper Nørgaard Kjær, kommende speciallæge i psykiatri

Patienter med psykose har gavn af psykodynamisk terapi, forklarer han.

Det er en terapiform, hvor terapeuten bl.a. kommer med forslag til at løse konflikter eller til grænsesætning. Ofte vil patienter med psykose være mere ustabile i deres psykiske tilstand, og der kan derfor være brug for mere støttende terapi. De kan bl.a. have gavn af, at terapeuten er mere konkret, så de har noget klart at forholde sig til.

På den måde adskiller det sig fra den psykodynamiske behandling af eksempelvis depression og angst, hvor terapeuten i højere grad udfordrer patienten til selv at komme med løsninger.

Det er netop psykoseterapien, som han har fattet særlig interesse for, selvom han er blevet bredere uddannet.

»Patienter med psykose har brug for mere støttende terapi, fordi de risikerer at blive mere psykotiske, hvis de bliver presset,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Supervision giver refleksion

Som et led i uddannelsen har Jesper Nørgaard Kjær deltaget i mange timers supervision, både alene og i grupper. Det er noget, der har gjort indtryk.

»Det er blevet meget tydeligt for mig, hvor vigtig supervision er, uanset om det er alene, eller om man sidder i en gruppe og reflekterer over andres patientforløb. Det har virkelig fået mine øjne op for nogle af de blinde vinkler, man ikke ser, når man fungerer som terapeut. Og så kan man godt nogle gange blive ramt af følelsen af, at det ikke går fremad for en patient, men når man så får supervision, får man et helt andet blik for alle forandringerne hos patienten,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Psykiatrien set indefra

I processen med en 10-årsplan for psykiatrien stiller Dagens Medicin i denne serie skarpt på psykiatrien og dens forhold for patienter og ansatte. Ambitionen er at bringe læserne tæt på det arbejdende lægeliv, som det udfoldes i den psykiatriske hverdag.

Derfor følger vi 33-årige Jesper Nørgaard Kjær, der inden længe bliver speciallæge i psykiatri og dermed er en af dem, der skal være med til at tegne fremtiden i et speciale, der i mange år har været underfinansieret og underprioriteret.

Læs de første tre artikler her:

Mens vi venter på en psykiatriplan: »Det er et spændende felt at være i, både nu og i de kommende år«

Forskning var altid drømmen

Fordommene blev gjort til skamme

På den måde kommer hans specialistuddannelse ikke alene patienterne til gode. For den kan også bruges i forbindelse med supervision af plejepersonale eller de ambulante behandlere, der har brug for at tale specifikke patienter igennem for at få nye tilgange.

Afveksling fryder

I det halve år, som Dagens Medicin har fulgt Jesper Nørgaard Kjær ude i psykiatrien, er der ét ord, der er gået igen om den hverdag, han gerne vil have: Afveksling. Det gælder også for hans interesse i psykoterapi.

»Jeg tænker selv, at hvis jeg kan have 4-5 patienter i forløb som en del af arbejdstiden, så tror jeg, at det vil give den afveksling, jeg gerne vil have. Jeg tænker slet ikke, at jeg skal arbejde med det på fuld tid, men jeg vil gerne have, at det bliver et fast element i hverdagen,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Terapien er bare endnu et element i den fremtidige hverdag, som venter, når han er færdig med sin speciallægeuddannelse i begyndelsen af 2023 og forhåbentlig er færdig med specialistuddannelsen et år senere.

»Jeg ser det som en almen kompetence, ligegyldigt hvor jeg ender henne, selvom jeg selvfølgelig synes, at psykose er et spændende arbejdsområde,« siger han.

Og det handler ikke kun om afvekslingen, han har nemlig også taget noget med sig på det personlige plan.

»Jeg synes, at det har gjort mig mere tålmodig. Psykisk sygdom kan tit give nogle langstrakte forløb, hvor patienterne kommer ind med de samme symptomer igen og igen. Men jeg synes, at jeg er blevet bedre til at se det som mange små skridt over tid og fortsætte arbejdet. Det er noget af det vigtigste, det har givet mig,« siger Jesper Nørgaard Kjær.