Psykiske lidelser koster år på arbejdsmarkedet

Ved at gennemgå data fra alle personer i Danmark i alderen 18-65 år over en periode på 22 år har forskere fra Aarhus Universitet skabt et overblik over, hvordan psykiske sygdomme påvirker arbejdslivet for tusindvis af danskere.

Studiet er det første til at kortlægge tabte arbejdsår i forbindelse med psykiske lidelser.

Det er ikke overraskende, at personer med diagnosticerede psykiske lidelser oplever mere tid uden for arbejdsstyrken

Oleguer Plana-Ripoll, lektor, Aarhus Universitet

Studiet fulgte i alt 5.163.321 danskere, hvoraf 488.775 havde en psykisk diagnose. Forskerne fandt, at alle psykiske lidelser er forbundet med et betydeligt tab af arbejdsliv. Mens det ikke er nyt, at mennesker med psykiske lidelser har en højere risiko for at blive arbejdsløse eller få førtidspension, er undersøgelsen den første til at beregne, hvor mange år, der går tabt.

Hovedforfatteren på studiet, Oleguer Plana-Ripoll, fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, forklarer:

»Det er ikke overraskende, at personer med diagnosticerede psykiske lidelser oplever mere tid uden for arbejdsstyrken. Men omfanget overraskede os. At miste i gennemsnit 10,5 års arbejdsliv er meget.«

Oleguer Plana-Ripoll mener, at der er behov for en styrket indsats på området. Han fortsætter:

»Vores undersøgelse viser, at patienter med psykiske lidelser i langt højere grad er ude af stand til at arbejde eller studere sammenlignet med den gennemsnitlige danske befolkning. Der er et behov for at investere i programmer, der reducerer antallet af tabte arbejdsår og hjælper personer med psykiske lidelser til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.«

Oplysninger om psykiske lidelser er indhentet fra Dansk Psykiatrisk Centralforskningsregister, og oplysninger om arbejdsmarkedstilknytningen er hentet fra administrative registre, hvilket giver forskerne et præcist overblik over konsekvenserne af en psykisk lidelse.

Særligt én sygdom rammer hårdest

Personer med diagnosen skizofreni mister i gennemsnit 24 år på arbejdsmarkedet efter at have fået diagnosen.

I studiet så forskerne først på det samlede antal af tabte arbejdsår for en gruppe psykiske diagnoser, her lander gennemsnittet på 10,5 år.

Derefter op delte forskerne data for 24 specifikke typer af psykiske diagnoser.

Personer, som får diagnosticeret enkeltstående eller tilbagevendende depression, mister derimod omkring 10 arbejdsår.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i patienter, der har modtaget behandling for psykiske lidelser i det psykiatriske system. Det er kun de mest alvorlige tilfælde af lidelser som depression og angst, der er inkluderet i undersøgelsen.

Men også dem med mildere tilfælde af de to ovennævnte, vil opleve at de mister tid i arbejdslivet.

»Der er mange flere tilfælde, som enten behandles af deres egen læge eller måske slet ikke modtager behandling. Så selvom det gennemsnitlige tabte arbejdsliv for disse personer sandsynligvis vil være lavere, forventer vi, at milde tilfælde af psykiske lidelser også er forbundet med en reduktion i arbejdslivet,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Mistede arbejdsår på førtidspension er næsten halveret

Studiet viser også, at trods de mange år væk fra arbejdsmarkedet, så er antallet af tabte arbejdsår på grund af førtidspension næsten halveret i Danmark i tiden mellem 1995 og 2016.

Det kan hænge sammen med en politisk reform fra 2013, som gjorde det sværere for yngre mennesker at få bevilliget førtidspension.

I perioden 1995-2000 udgjorde tabte arbejdsår på grund af førtidspension 9,7 år, hvorimod det i perioden mellem 2011-2016 faldt til 5,2 år.

Men de uvisse tal håber Oleguer Plana-Ripoll at få taget hånd om i et nyt studie:

»Studiet her er beskrivende, hvilket betyder, at vi kun har set på og opsummeret tallene. Vi håber derfor at gennemføre et nyt studie, hvor vi vil undersøge baggrunden for tallene og samtidig se nærmere på, om og hvordan reformen fra 2013 har haft betydning,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Bag om forskningsresultatet:

• Type: Register-baseret prospektivt kohortestudie, som inkluderede alle i alderen 18-65 år bosat i Danmark mellem 1995-2016.

• Samarbejdspartnere: Et samarbejde mellem Klinisk Epidemiologi under Institut for Klinisk Medicin og Center for Registerforskning.

• Ekstern Finansiering: Lundbeckfonden og Danmarks Grundforskningsfond

• Interessekonflikter: Nej

• Læs den videnskabelige artikel her