Musikterapi og musiklytning kan reducere skizofrenisymptomer

Musikterapi og lytning til musik udvalgt af musikterapeuter reducerer negative symptomer ved skizofreni. Det viser forskning fra Aalborg Universitet, hvor forskere har gennemført et forløb med en gruppe af de mest kronisk syge skizofrenipatienter med de sværeste symptomer. Studiet er lavet i et samarbejde mellem psykiatere og musikterapiforskere og er det første af sin art, der undersøger både musikterapi og musiklytning som henholdsvis primær- og kontroltilbud.

Om studiet

Undersøgelsen var et randomiseret, kontrolleret og blindet studie. Deltagerne blev tilfældigt fordelt på to forskellige tilbud, og deltagerne vidste ikke, om de fik musikterapi eller musiklytning. Begge tilbud foregik i samme musiklokaler, og de, der stod for sessionerne, blev alle kaldt terapeuter. Ligeledes vidste de sygeplejersker, der lavede målinger af symptomerne, ikke, hvilket tilbud deltagerne havde fået. Det er den første blindede undersøgelse i verden af musikterapi med denne sårbare målgruppe.

»Vores forskning viser, at både musikterapi og musiklytning kan bruges til effektivt at behandle svære symptomer ved skizofreni. Vi vidste, at musikterapien ville være effektiv, for det har studier fra udlandet vist, men vi var overraskede over, at musiklytning også gav en signifikant reduktion af negative symptomer,« siger leder af projektet, Inge Nygaard Pedersen, som er lektor emerita på Aalborg Universitet.

Musikterapi indebærer at spille eller improvisere musik sammen, lytte til musik eller skrive musik sammen, som en måde at kommunikere følelser og oplevelser på. Under musiklytning i dette studiet blev der lyttet til musik fra spillelister sammensat af musikterapeuter, men afspillet af en, der ikke er uddannet musikterapeut. Resultatet kan have stor betydning for en gruppe patienter, der har svært ved at udtrykke sig med ord.

»Mange mennesker med alvorligt psykiske lidelser har utroligt svært ved med ord at formulere, hvordan de har det. De kan også være bange for, at når de bruger ord, så bliver de misforstået eller mistolket, for eksempel fordi deres negative eller anderledes fantasier ikke er så socialt accepteret. De følelser, der er forbundet med dette, kan de udtrykke i musik – de kan eksempelvis hamre løs på et trommesæt og komme af med aggressioner på en langt mere acceptabel måde end ved at vælte kaffebordet,« siger Inge Nygaard Pedersen.

Alle deltagere i forsøget blev tilbudt 25 ugentlige sessioner i enten musikterapi eller musiklytning. Både efter 15 og efter 25 uger, viste der sig en klar reduktion af negative symptomer, og resultaterne var så tætte, at man ikke entydigt kunne sige, at det ene tilbud var mere effektivt end det andet.

Svære at motivere

Gruppen af patienter med svær skizofreni lider ofte under social tilbagetrækning, isolation og manglende motivation til at deltage i aktiviteter.

Der ligger et stort forskningsarbejde bag udviklingen af musiklisterne. Dette handler om, hvor meget musikken stimulerer

Inge Nygaard Pedersen, lektor emerita, Aalborg Universitet

»Det er mennesker, som har voldsomme psykosociale problemer, der har været med i det her projekt, og som har haft en succesoplevelse, fordi deres symptomer er reduceret signifikant. Det viser, at begge tilbud har en værdi for målgruppen, uanset om man har ressourcer til aktivt at deltage i musikterapi eller mere har brug for passivt at lytte til musik,« siger Inge Nygaard Pedersen.

Sondringen mellem, hvilket tilbud der er bedst til hvem, kræver yderligere forskning, idet der var betydelig højere drop-out i kontrolgruppen end i den primære musikterapigruppe.

Inge Nygaard Pedersen peger på, at resultatet viser, at musikterapeuter i nogle tilfælde meningsfuldt kan fungere som konsulenter, der hjælper med at skabe og instruere i brug af musiklister for andre personaler. Det betyder i praksis, at mange flere af de svært motiverbare patienter vil kunne få gavn af musiklytning som terapi.

»Der ligger et stort forskningsarbejde bag udviklingen af musiklisterne. Dette handler om, hvor meget musikken stimulerer: Støttende, støttende og udfordrende eller kun udfordrende. Den viden behøver man ikke at have for at spille musikken for en patient,« siger Inge Nygaard Pedersen.

For personerne i forsøget her, er der kun blevet spillet støttende musik.

Det siger deltagerne:

»Musikterapi har støttet mig, gjort tomrummet mindre. Jeg savner musikterapi – den har gjort god gavn, og det var utrolig spændende. Jeg har kun positive ting at sige. Kun ros tilovers for musikterapi.«

»Jeg synes, det har hjulpet på de negative tanker. Det hjælper at sætte noget musik på. Det har jeg ikke tænkt på før.«

»Jeg havde aldrig nogensinde forventet, at det at sidde og hamre på nogle tangenter på et klaver kan have så stor en effekt på ens humør. Det har haft stor effekt! Jeg har været glad i de dage, jeg har været afsted og i betydelig bedre humør resten af dagen – selv under en vinterdepression. Der går ellers måneder imellem sådanne dage, og så lige pludselig får jeg en dag om ugen. Jeg havde ikke forventet, at jeg kunne komme til det25 gange – men det gjorde jeg!!!l Musik kan løfte mig lidt ud af den depressive del. Det er nødvendig for at kunne handle. Det flytter sig langsomt men det flytter sig.«

»Musikterapi givet fornyet energi til fitness og til at stå op om morgenen.«