Midlertidige sengepladser giver tid og ro til patienter med misbrug og psykisk lidelse

Der bliver skruet ned for kravene og op for omsorgen, når borgere med misbrug og en psykisk lidelse får plads på en af to midlertidige psykiatriske omsorgspladser i Holstebro Kommune.

I otte uger kan borgere få lov til at opholde sig på en midlertidig psykiatrisk omsorgsplads. Tiltaget begyndte i 2021 og kører frem til og med september i år, efter at Holstebro Kommune og Regionspsykiatrien Vest fik 4,9 mio. kr. fra Socialstyrelsen til et projekt, hvor de har haft to midlertidige psykiatriske omsorgspladser samt kørt en opsøgende, forebyggende indsats ved siden af.

Efterspørgslen til pladserne har været stor, og de to pladser har næsten været optaget i hele perioden. Holstebro har også fået henvendelser fra andre kommuner, der gerne har villet sende borgere til pladserne.

Projektets to spor

Regionpsykiatrien Vest og Holstebro Kommune er gået sammen om tiltaget ‘Midlertidige Psykiatriske Omsorgspladser’ og projektet ‘Fra Zoneindsats til Samstemt forløb’.

Midlertidige psykiatriske omsorgspladser: Er en løsning, som sikrer kvalificeret omsorg, gavner borgerens recovery-proces ved at give struktur og stabilitet i tilværelsen og forebygger (gen)indlæggelser i regionpsykiatrien. Samtidig er det et billigere alternativ til dyre forebyggende indlæggelser.

Målgruppen er funktionelt hjemløse borgere, som enten: 1) Er indlagt i regionspsykiatrien, hvor den intensive psykiatriske behandling er afsluttet, men hvor udsigten til at kunne klare sig selv i eget hjem er ringe. 2) Eller som bor i eget hjem, bosted, på gaden eller forsorgshjem eller lignende og oplever en forværring i deres tilstand, som vil kunne risikere at betyde indlæggelse, hvis ikke der skabes stabilitet i hverdagen.

Fremskudt og opsøgende indsats: Er en tidlig foregribende indsats på tværs mellem kommune og region, som skal opfange borgere i risikogruppen for indlæggelse i psykiatrien og skabe en tættere kobling mellem den enkeltes levede liv og over til ‘zonerne’ inden for det kommunale velværdsområde og det regionale sundheds- og psykiatriområde.

Målgruppen for den fremskudte indsats er den samme som for de midlertidige psykiatriske omsorgspladser, og de to ting tænkes sammen i en helhedsorienteret indsats.

Cecilia Rand har været projektleder på projektet og har været en af de fire medarbejdere, der har arbejdet med borgerne i projektet.

»Vi skruer helt ned for krav til borgerne, og skruer op for basal omsorg, tid og fleksibilitet. Når borgerne kommer og har brug for en snak, har vi tid til at tage den snak,« siger hun.

Den ekstra tid til omsorg er til stor gavn for borgerne, mener oversygeplejerske Gitte Troelsen, der arbejder på Psykosesengeafsnittet i Regionspsykiatrien Gødstrup og sidder med i projektets styregruppe.

»Vi kan sagtens behandle målgruppen, men når de skal videre herfra, bliver det svært for os at vide, hvor vi skal sende dem hen, for vi kan ikke visitere dem til kommunale tilbud. Med projektet har vi haft mulighed for at sende borgerne videre til et tilbud, hvor vi ved, at der er tid og omsorg til dem. Det har været rigtig godt at kunne give borgerne det tilbud, når vi udskriver dem,« siger Gitte Troelsen.

Koordinerende rolle

På de midlertidige pladser har personalet mulighed for at ledsage borgerne til aftaler i kommunen eller regionen. Det kan være specialtandplejen, jobcentret eller en aftale i psykiatrien.

»Mange af borgerne har gode intentioner, men de har svært ved at komme afsted og få lavet aftalerne. Vi har en koordinerende rolle mellem dem og de andre aktører, de har kontakt med. Hvis vi kan hjælpe dem med at komme afsted, så skaber vi et godt fundament til fremadrettet indsats,« siger Cecilia Rand.

Netop den ekstra tid og hjælp har haft en effekt for borgerne.

»Rammerne, som kan tilbydes på en omsorgsplads, kan være med til at skabe mere stabilitet,« siger Cecilia Rand.

En midtvejsevaluering af projektet fra februar viste, at færre har været selvmordstruede og haft selvskadende adfærd, ligesom deltagerne generelt har haft en mindre brug af rusmidler 30 dage efter udskrivning fra de midlertidige psykiatriske omsorgspladser sammenlignet med de 30 dage op mod indlæggelsen.

»Et ophør eller en reduktion i rusmiddelbruget samt færre selvmordstruede og mindre selvskadende adfærd er resultatet af den helhedsorienteret indsats, der finder sted ved de midlertidige psykiatriske omsorgspladser, og at der (gen)etableres kontakt til andre relevante instanser, således at borgeren kan modtage den rigtige støtte og indsats.

Aflaster psykiatrien

De midlertidige psykiatriske omsorgspladser er inspireret af de akutpladser, som flere kommuner har etableret på det somatiske område. Målet var at nytænke indsatsen for borgere med en psykisk lidelse og misbrug, fordi de ikke kan profitere tilstrækkeligt af de nuværende tilbud.

Den midlertidige psykiatriske omsorgsplads skal ses som et alternativ til en psykiatrisk indlæggelse. Den midlertidige plads kan komme i spil, hvis en borger ikke er syg nok til at blive indlagt i regionspsykiatrien, eller hvis en borger har brug for ekstra støtte efter en udskrivelse.

»Psykiatrien er ret presset, og derfor giver det god mening, at vi kan afhjælpe presset, f.eks. ved at forebygge, at en borger bliver indlagt,« siger Cecilia Rand.

Borgerne i projektet er kendetegnet ved, at de ofte er stabilt ustabile, og derfor er det en gruppe, der fylder både i det kommunale system og i regionspsykiatrien, uden at man som medarbejder nødvendigvis føler, at man får hjulpet dem rigtigt. Det forklarer Helle Steffen, der er koordinerende udviklingssygeplejerske ved Regionspsykiatrien Gødstrup og den regionale projektleder.

»Før ville nogle af borgerne måske være blevet ved med at være indlagt, fordi der ikke var et passende tilbud til dem, eller fordi der var en usikkerhed ift., om de ville kunne klare sig i eget hjem, eller om de blot ville komme igen den efterfølgende dag. Der gør de midlertidige omsorgspladser en forskel,« siger Helle Steffen.

»Desværre har der kun været to sengepladser, for nogle gange har der været behov for flere. Der er et klart behov for, at der er nogen, der kan samle disse borgere op og være meget støttende,« fortsætter hun.

Faglig vidensdeling

I projektet har sygeplejersker fra Regionspsykiatrien Vest og Social og Sundhed i Holstebro Kommune udbygget deres samarbejde.

Hver 14. dage bliver der holdt et sparringsmøde, hvor medarbejdere fra begge sektorer i halvanden time drøfter borgerne og udveksler erfaringer.

»Møderne er faglig vidensdeling, og de giver os ensartethed på tværs af faggrupper og faggrænser. Det er en vigtigt platform at have, da det er en anderledes måde at tænke samarbejde på tværs af systemerne,« siger Cecilia Rand.

»Vi er positive over for de foreløbige resultater og succesen af det udbygget samarbejde mellem kommunen og regionpsykiatrien, og vi glæder os til at præsentere de endelige resultater efter projektafslutning,« siger Cecilia Rand.

Kommunen og regionspsykiatrien har generelt et tæt samarbejde om de to omsorgspladser, hvor regionspsykiatrien henviser borgere til pladserne. Ligeledes kan bostøtter, varmestuer, sagsbehandlere eller afrusningscentre henvende sig, hvis de mener at have nogle borgere, der vil have gavn af et ophold på en af de midlertidige pladser. Samarbejdet omhandler også henvisning til den opsøgende indsats om borgere i risiko for en indlæggelse i psykiatrien.

Borgere på de midlertidige pladser bliver også tilbudt et netværksmøde, hvor borgeren, eventuelle pårørende og relevante aktører mødes og drøfter borgerens tilstand og fremtid.

»I bund og grund er det et storstilet samarbejde på tværs af sektorer, myndigheder og faggrupper. Det er interessant, for det er dér, tingene begynder at blive knyttet ordentligt sammen, og hvor det viser sig som noget konstruktivt for den enkelte borger,« siger Helle Steffen.

Metodecenteret, Center for Innovation og Metodeudvikling Aarhus står for slutevalueringen af projektet.

Borgeres adfærd ændrer sig efter ophold på midlertidige psykiatriske omsorgspladser

Resultaterne er baseret på 22 indskrivningsskemaer og 19 udskrivningsskemaer fra de midlertidige psykiatriske omsorgspladser (MPO)

Adfærd de seneste 30 dage inden indskrivning i MPO:

32 pct. har været suicidal

18 pct. har selvskadende adfærd

41 pct. har udadreagerende adfærd

27 pct. har ikke udvist noget af de tre ovenstående

⅔ af borgerne med et problematisk rusmiddelforbrug forbruger mere end ét rusmiddel

10 borgere har inden for det seneste år haft en eller flere psykiatriske indlæggelser

Adfærd de seneste 30 dage efter udskrivning fra MPO

26 pct. har været suicidal

5 pct. har selvskadende adfærd

42 pct. har udadreagerende adfærd

42 pct. har ikke udvist noget af de tre ovenstående

⅔ af borgerne har ikke et problematisk forbrug af rusmidler

7 ud af 10 borgere har ikke været indlagt de seneste 30 dage efter udskrivning fra MPO.

Kilde: Midtvejsevaluering af ‘Midlertidig Psykiatrisk Omsorgsplads og fra Zoneindsats til Samstemt forløb’