Mere forskning er nøglen til bedre forhold for alle i psykiatrien

Traditionelt set har psykiatrien haltet efter, når det kommer til forskning, og i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien er forskning da også højt prioriteret med fokus på implementering af en samlet forskningsstrategi på området.

Poul Videbech, der har medvirket i mere end 150 lægevidenskabelige publikationer og har 40 års forskererfaring bag sig, er godt tilfreds med, at forskning nu bliver prioriteret, men har endnu højere ambitioner:

»Vi skal ikke bare indhente somatikken. Vi skal gå forrest og vise somatikken, hvor de kan lære af os,« lyder det fra professoren og overlægen ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Høj pris for manglende fokus

Den lave prioritering af forskning, der bl.a. skyldes, at der kun bliver brugt en brøkdel af den samlede mængde forskningsmidler på psykiatrien, har store konsekvenser. Ifølge Poul Videbech gik blot 3,5 pct. af midlerne uddelt af Det Frie Forskningsråd i årene 2011-2016 til forskning i psykiatri.

»Hvis vi ikke prioriterer forskning, så risikerer vi at gå glip af nye behandlinger og nye forståelser af sygdommene. Det rammer patienterne, og vi har brug for, at patienter i psykiatrien kan regne med samme høje kvalitet som i somatikken,« siger han.

Læs også:

Forskning var altid drømmen

Mens vi venter på en psykiatriplan: »Det er et spændende felt at være i, både nu og i de kommende år«

Det er den ene side af problemet. Men der er også en anden side, der handler om den psykiatri, der skal bygges op i fremtiden. Det kræver kvalificeret arbejdskraft.

»Forskning er en fantastisk måde at tiltrække de allerdygtigste, og vi er i den situation, at vi mangler psykiatere og andet personale. Der gælder det om at tage alle midler i brug og vise psykiatrien som det spændende område med dynamisk udvikling, det kan være. Sådan ser jeg det, men det nytter jo ikke noget, hvis næste generation ikke får samme indtryk,« siger Poul Videbech.

Selvom der nogle steder i psykiatrien stadig er så store rekrutteringsproblemer, at det kan knibe med speciallæger i front, så kan man ikke bare skære forskningen væk, for den skal netop være med til at sikre fremtiden.

»Vi har ikke råd til ikke at bruge tid til forskning, for hvis ikke speciallægerne er tilfredse med deres arbejdsbetingelser, så forsvinder de til det private. Så jeg synes, vi skal forkæle dem, så de slet ikke kan lade være med at forske inden for det offentlige.«

De lavthængende frugter

Da Poul Videbech var inviteret til at holde oplæg på Sundhedsstyrelsens konference i forbindelse med offentliggørelsen af det faglige oplæg, fremhævede han tre særlige indsatsområder som eksempler på lavthængende frugter: et psykiatrisk forskningsråd med særskilte midler, flere kliniske databaser og den danske psykiatriske PRO (patient reported outcome).

PRO-data er kendt i somatikken, men i psykiatrien bruger man det anderledes, og det betyder, at spørgsmålene her mere handler om hverdagsliv og livskvalitet end om symptomer.

»Det, der betyder noget for vores patienter, er, hvordan de kan leve deres liv, og mindre, om de hører stemmer eller oplever andre symptomer. Det er helt enestående, at vi har kunnet udvikle PRO i Danmark sammen med patienterne, og det er vi selvfølgelig stolte af. Der går psykiatrien forrest og kan lære de andre specialer, at der er andet end de klassiske symptomer, der betyder noget,« siger Poul Videbech.

Jeg synes, vi skal forkæle dem, så de slet ikke kan lade være med at forske inden for det offentlige

Poul Videbech, professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk ­Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup

PRO kan både bruges til at forbedre den kliniske praksis og til at lave kvalitetssikring og forskning, fordi det giver et stort sæt indrapporterede data sammenholdt med kliniske observationer. Og det er egentlig meget simpelt at arbejde med.

»Det er ikke ‘rocket science’, men det er et godt eksempel på, at der er lavthængende frugter i psykiatrien, der bare venter på at blive plukket.«

Give svaret på overdødelighed

Igen og igen er overdødeligheden nævnt som ét tungtvejende argument for, at vi har brug for en sammenhængende indsats i psykiatrien. Mennesker med svære psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end andre.

»Vi ved, at der er en kolossal overdødelighed, og alle er enige om, at det er en skamplet på et velfærdssamfund, som vi skal gøre noget ved. Men vi har brug for at få afdækket præcist, hvad problemet er,« siger Poul Videbech.

Han vil gerne have, at der indsamles langt flere data i kliniske databaser inden for det psykiatriske område. Den type registerforskning, vi er så kendt for i Danmark, er for tynd i psykiatrien, og derfor mangler vi stadig mange svar.

»Er det f.eks. bestemte afdelinger, er det medicinen, får patienterne ikke foretaget somatiske undersøgelser? Alt det ved vi ikke meget om, men med en lille investering kunne vi med mere komplette databaser få vigtig viden i forhold til, hvad vi kan gøre ved det,« siger Poul Videbech og fortsætter:

»Vi er nødt til at få kortlagt problemet, og der er databaserne et vigtigt redskab.«

Forskning ifølge 10-årsplanen

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien indeholder to mål, der vedrører forskning:

5. Implementering af ’National forskningsstrategi til gavn for mennesker med psykiske lidelser’ og styrket registrering og anvendelse af data

Der blev i 2015 udarbejdet en bredt anerkendt national forskningsstrategi, som løbende over de kommende år bør implementeres med henblik på at styrke viden og evidens og etablere stærke forskningsnetværk og -traditioner.

Som det første etableres en forskningspulje med øremærkede midler, som uddeles i overensstemmelse med forskningsstrategien suppleret med fokusområder vedrørende mental sundhedsfremme og digitalisering.

Udmøntningen bør varetages af et tilknyttet forskningsråd med inddragelse af brugere og pårørende.

Rammerne for forskning inden for mental sundhed og psykiske lidelser styrkes med afsæt i anbefalingerne i forskningsstrategien, herunder etablering af partnerskaber og bæredygtige tværfaglige forsknings­miljøer med stabil infrastruktur.

For at understøtte rammerne for vidensudvikling og forskning udbygges de kliniske kvalitetsdatabaser på det psykiatriske område. Ligesom systematisk registrering, dataindsamling og tilgængelighed af data i kommune og praksissektor styrkes med henblik på dokumentation, opfølgning på effekt både på individ- og samfundsniveau samt løbende datadrevet kvalitetsudvikling.

6. Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde

Med inspiration fra DMCG’erne på kræftområdet etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper for den samlede indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring.

Som det første udarbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i samarbejde med repræsentanter for kommuner, regioner, faglige selskaber, forsknings- og uddannelsesinstitutioner mv. en model for organisering af multidisciplinære og tværsektorielle faglige grupper for mental sundhed og psykiske lidelser.

Med afsæt i modellen etableres de multidisciplinære og tværsektorielle faglige grupper.