Læger overvejer at forlade børne- og ungdomspsykiatrien: Kan særligt tillæg få dem til at blive?

Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien vil fra næste år modtage et årligt tillæg på 9.000 kr.

Sådan lød meldingen mandag fra Yngre Læger og Overlægeforeningen, efter de regionalt ansatte lægers overenskomst for 2024 kom i hus.

»Både arbejdsgiver og arbejdstager har i forhandlingerne været interesserede i at sende et signal om, at det står galt til i børne- og ungdomspsykiatrien, og at der skal gøres noget. Det vi helt konkret har kunnet gøre i overenskomstforhandlingerne har været at afsætte nogle midler til området,« siger forperson i Yngre Læger Helga Schultz.

Der er mest signalværdi i de 9.000 kr., anerkender Helga Schultz, men hun mener alligevel, at beløbet ‘ikke er ligegyldigt’. Hun håber, at den enkelte læge kan mærke tillægget og bliver glad for det.

28 pct. har forladt det offentlige

Mange speciallæger forlader den offentlige børne- og ungdomspsykiatri i sådan en grad, at Yngre Læger og Overlægeforeningen i sidste uge advarede om, at ‘børne- og ungdomspsykiatrien er i fare for at kollapse flere steder i landet’. I samme omgang offentliggjorde foreningerne en ny undersøgelse om afvandringen fra den offentlige psykiatri.

Det er da fantastisk, hvis tillægget kan fastholde eller få nogle til at vende tilbage. Men vi ved, at det ikke er lønnen, der får folk til at søge væk

Helga Schultz, forperson, Yngre Læger

Der er derfor et massivt behov for at fastholde og rekruttere speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, påpegede de to lægeforeninger. Undersøgelsen viser nemlig, at lidt over halvdelen af speciallægerne i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri overvejer at skifte til det private, mens 28 pct. allerede har vinket farvel til det offentlige.

Anne Grønfeldt og Ida Maria Ingeholm Klinkby er speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og tror ikke, at de ekstra 9.000 kr. vil få fagfæller tilbage eller forhindre flere i at forlade det offentlige sundhedsvæsen. Men de er begejstrede for, at deres område bliver bragt op.

»Jeg blev overrasket, da jeg så, vi blev nævnt som særskilt speciale i forligsteksten. Det er dejligt med anerkendelse og fokus på området,« siger Ida Maria Ingeholm Klinkby, der er afdelingslæge på ambulatorium for unge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød og næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Lønnen er ikke afgørende

Anne Grønfeldt åbnede for to år sin egen psykiatriske klinik for børn og unge i Aarhus efter 20 år som speciallæge på børne- og ungdomspsykiatriske afsnit i Region Midtjylland. Hun forlod dermed det offentlige sundhedsvæsen.

»Vi er mange, der er bekymrede for vores speciale, så hvis tillægget kan fastholde nogle, er det godt. Men jeg tror ikke, at det vil gøre den store forskel. Det var i hvert fald ikke lønnen, der fik mig til at blive selvstændig,« siger Anne Grønfeldt.

De stigende henvisningstal og få ressourcer pressede Anne Grønfeldt i den offentlige psykiatri, efter flere stresssygemeldinger blev hun nødt til at trække stikket og passe på sit helbred:

»Arbejdsgangene blev meget ensrettede og gjorde det svært at få lov til at udfolde mig fagligt. Jeg sad i alt for mange møder og oplevede, at jeg kom længere og længere væk fra patienterne. Jeg er uddannet kliniker, fordi jeg kan lide at være sammen med patienterne, så rammerne fungerede ikke for mig.«

OK24 kan ikke fikse psykiatrien

Helga Schultz er godt klar over, at tillægget nok ikke er udslagsgivende for, om lægerne valfarter tilbage til den offentlige børne- og ungdomspsykiatri eller er mindre tilbøjelig til at forlade den i første omgang.

Jeg ved, at uddannelseslægerne føler sig overset. Det er jo dem, vi skal sørge for at fastholde i specialet, så det havde da været dejligt, hvis de også var blevet tilgodeset

Ida Maria Ingeholm Klinkby, speciallæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød

»Det er da fantastisk, hvis tillægget kan fastholde eller få nogle til at vende tilbage. Men vi ved, at det ikke er lønnen, der får folk til at søge væk. Det handler især om arbejdspres, at få indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet, og at man kan yde sit lægearbejde på en tilfredsstillende måde,« forklarer Helga Schultz.

Hvis lønnen ikke fylder, hvorfor har I så indgået et forlig om tillæg?

»I overenskomstforhandlingerne kan vi prioritere nogle penge til området. Men der er en række udfordringer i børne- og ungdomspsykiatrien, der ikke kan løses i overenskomstregi. Vi kan f.eks. ikke sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af medarbejdere og antallet af børn og unge, der har brug for hjælp – som er en af de største udfordringer. Vi vil fortsat hjælpe vores medlemmer ude på de enkelte afdelinger og arbejde på, at der politisk bliver givet midler til børne- og ungdomspsykiatrien.«

Overenskomstforhandlinger kan derfor ikke stå alene, når det handler om at løse problemerne med manglende ressourcer i børne- og ungdomspsykiatrien, fastslår Helga Schultz. Hun oplever, at politikerne vil afsætte penge til området, men samtidig indfører besparelser og ansættelsesstop i psykiatrien.

»Specialet har været økonomisk underprioriteret i mange år, så selv de mest dedikerede læger kan knække nakken, når de møder patienter, de ikke har ressourcer til at hjælpe. Lægerne ved hvilken behandling, der er bedst for patienten, men når der ikke er tilstrækkeligt med ansatte, er det ikke altid, man kan tilbyde den bedste behandling, og det er opslidende. Det gør os vrede og skuffede. Der er brug for handling nu,« siger Helga Schultz.

Uddannelseslæger må vente

Under overenskomstforhandlingerne mellem Akademikerne, som Yngre Læger og Overlægeforeningen er en del af, og regionerne besluttede man at give tillægget til fastansatte på tværs af faggrupperne speciallæger, herunder afdelings- og overlæger, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Uddannelseslægerne er altså ikke omfattet af det årlige løntillæg.

»Det tænker jeg, at vores medlemmer godt kan forstå. Uddannelseslægerne vil så kunne se frem til tillægget, når de bliver fastansat,« siger Helga Schultz.

Men det ærgrer afdelingslæge Ida Maria Ingeholm Klinkby, at uddannelseslægerne ikke er blevet prioriteret i tillægget:

»Jeg ved, at uddannelseslægerne føler sig overset. Det er jo dem, vi skal sørge for at fastholde i specialet, så det havde da været dejligt, hvis de også var blevet tilgodeset.«

Drømmer om flere kolleger

Ida Maria Ingeholm Klinkby blev færdig med sin speciallægeuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri sidste år, hun er glad for specialet og sin arbejdsplads og har ikke overvejet at forlade det offentlige.

Det vigtigste for Ida Maria Ingeholm Klinkby er, at hendes arbejde er meningsfuldt. Der skal være et tæt samarbejde med en ledelse, der er lyttende, inddragende og med til at øge arbejdsglæden, og så vil hun selv være med til at sammensætte sine timer, så de passer ind i hendes liv. Men hun har også et ønske:

»Jeg håber, at der kommer flere kolleger. Vi har fået en kæmpe stigning i henvisninger, som gør, at vi udreder og behandler mange flere patienter end før, og ventetiderne er lange,« siger hun og uddyber:

»Det føles ikke meningsfuldt, når vi f.eks. har udredt en patient for ADHD, men først har tid til at starte patienten op på medicin eller i terapi fire måneder efter. Der vil flere kolleger helt konkret betyde, at vi kan starte patienterne op hurtigere. Derudover er kolleger vigtige for den daglige sparring, der styrker vores faglighed og gør, at vi kan inspirere hinanden.«

Netop daglig sparring med kolleger er noget, som Anne Grønfeldt er ked af at have givet afkald på som selvstændig med egen klinik:

»Det er en stor pris at betale, at jeg ikke længere har den store tværfaglighed, som man har på de psykiatriske afsnit, men det var nødvendigt. I dag har jeg fået arbejdsglæden tilbage og er tilfreds med det arbejde, jeg udfører. Jeg ser mine patienter under gode forhold og bruger ikke en masse tid på registrering.«