Lægeforeningen: 21 forslag, der kan løfte psykiatrien markant

Psykiatrien i Danmark lider under grundlæggende strukturelle problemer, en markant ulighed i sundhed, som er resultatet af mange års underprioritering af psykiatrien, og manglende kapacitet af speciallæger i psykiatri, specialuddannede sygeplejersker og andre faggrupper.Konsekvensen er, at behandlingen ikke er af høj nok kvalitet, og at danskere med psykiske lidelser fortsat klarer sig dårligere gennem livet end borgere med somatiske sygdomme.

Vi er inde i en god spiral med øget rekruttering af læger, der gerne vil være psykiatere, men udviklingen udfordres af mangel på ressourcer og sengepladser, og problemer med at levere den kvalitet, man gerne vil

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

Det fremgår af Lægeforeningens udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, ‘Giv psykiatrien et langsigtet løft – mere kapacitet, sammenhæng og kvalitet’, som netop er blevet præsenteret. Lægeforeningens udspil skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen ventes at sende en plan for psykiatrien i høring til efteråret, som efterfølgende skal behandles af Folketingets partier.

Når de politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien med nogen forsinkelse ventes at gå i gang i foråret 2022, har Lægeforeningen klare forventninger til, hvordan forhandlingerne blandt Folketingets partier skal forløbe, siger foreningens formand Camilla Noelle Rathcke.

Aftale skal være langtidsholdbar

»Psykiatrien er desværre et område, som politisk er kendetegnet ved mange års underprioritering, og ved en mangel på klart definerede målsætninger for, hvor vi som samfund vil hen med psykiatrien. Derfor er det også vigtigt, at politikerne laver en aftale, som også kan holde over tid,« siger Camilla Noelle Rathcke, der opfordrer politikere og myndigheder til at holde fast i den spirende optimisme, der er i forhold til psykiatriens kapacitetsproblemer.

»Vi er inde i en god spiral med øget rekruttering af læger, der gerne vil være psykiatere, men udviklingen udfordres af mangel på ressourcer og sengepladser, og problemer med at levere den kvalitet, man gerne vil.«

Hun drager i den forbindelse en parallel til den måde, som det danske sundhedsvæsen via kræftplanerne fik løftet kræftområdet.

»Kapacitet, kvalitet og koordination og samarbejde er de tre overordnede temaer for vores udspil. Når vi kalder det en 10-årsplan, er det – ligesom det var tilfældet med kræftområdet i kræftplanerne – også i erkendelse af, at det er afgørende, at vi kommer i gang på alle tre områder. På kapacitetsområdet er problemet, at der mangler speciallæger i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri, samt sygeplejersker med speciale i psykiatrisk sygepleje. Antallet af læger og sygeplejersker inden for psykiatrien er i mere end ti år ikke fulgt med antallet af patienter,« siger lægeformanden.

Årligt økonomisk løft på fem pct.

Som en del af det, som Lægeforeningen ser som et afgørende fundament for psykiatriens udvikling, foreslår foreningen, at Folketinget enes om en tiårig investeringsplan med et årligt løft af psykiatrien på fem pct., svarende til en realvækst i 2022 på 450 mio. kr. alene i den regionale psykiatri. Dertil kommer, at der efter Lægeforeningens vurdering er et tilsvarende behov for investeringer i socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen.

Psykiatrien er fremkaldervæsken på, hvor dårligt det fungerer, og de problemer, der er med at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af regioner, kommuner og almen praksis

Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen

»Vi anerkender, at når vi kommer med et udspil, som peger på, at økonomien skal følge med for at kunne nå i mål med at indfri ambitionerne for en styrket psykiatri, så er vi også ude at bede om penge, som mange andre sikkert også gerne vil have til andre områder. Men vi mener, at det er nødvendige investeringer, som over den tiårige periode skal gå til at få opbygget den nødvendige kapacitet, sikre at der er de rette kompetencer til rådighed og dermed også understøtte høj kvalitet i behandlingen af alle danskere med psykiske lidelser. Psykiatrien har været underdrejet i årtier, og det går ud over nogle af de mest udsatte i samfundet. Nu skal der rettes op. Vi kan ikke være andet bekendt,« siger Camilla Noelle Rathcke.

At der endnu ikke foreligger et politisk udspil med en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, påvirker også ambitionerne for at kunne give psykiatrien et løft.

»Psykiatrien er fremkaldervæsken på, hvor dårligt det fungerer, og de problemer, der er med at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Psykiatrien er i det regionale regi med selve behandlingen, og en del er i socialpsykiatrien, fordi mange af de sværest psykisk syge bor på bosteder i kommunerne, hvor kontakten til egen læge ofte fungerer skidt, og man er måske ikke tilknyttet en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri. At få etableret forpligtende aftaler om, hvornår hvem gør hvad, er afgørende. Er det f.eks. praktiserende læge, privatpraktiserende speciallæge eller et regionalt team, man kan trække på, hvis man har brug for en psykiater? Og hvordan får man sikret, at der også tages hånd om patientens somatiske sygdomme?« siger Camilla Noelle Rathcke.

Koordineringsgruppe skal følge udvikling

For at sikre, at den kommende 10-årsplan ikke bliver ved økonomiske bevillinger og gode intentioner, foreslår Lægeforeningen, at der i forbindelse med planen både laves klare målsætninger og nedsættes en rådgivende koordinationsgruppe, som skal monitorere udviklingen og have en rådgivende funktion over for Folketinget.

»For igen at drage en parallel til kræftområdet og kræftplanerne er det nemmere at følge over tid, hvordan de forskellige tiltag påvirker f.eks. femårsoverlevelsen blandt kræftpatienter. Det er svært at gøre noget helt tilsvarende inden for psykiatrien. Derfor foreslår vi, at en koordinationsgruppe skal følge området tæt og sikre, at der følges op på målsætninger for kapacitet, kvalitet og samarbejde og koordination. Konkret kan opgaverne f.eks. være at monitorere, at overdødeligheden blandt svært psykisk syge voksne falder, at en stigende andel af unge med psykisk sygdom bliver i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve, hvor hurtigt børn og unge med psykiske problemer bliver vurderet i den kommunale PPR, at flere psykiatriske patienter kan fastholde deres arbejde, og ikke mindst hvor stor trivsel eller sammenhæng de og deres pårørende oplever,« siger formanden for Lægeforeningen.

Lægeforeningens 21 forslag til en 10-årsplan for psykiatrien:

• Regeringen skal lave en økonomisk optrapningsplan, som er et afgørende fundament for psykiatriens udvikling.

• Regeringen skal sikre uddannelse af flere speciallæger og specialsygeplejersker.

• Regionerne skal styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde speciallæger i hele landet.

• Regeringen, regionerne og kommunerne skal øge kapaciteten ved at involvere flere faggruppers kompetencer.

• Regeringen skal sammen med regioner og kommuner udarbejde en langsigtet plan for at udnytte psykiatriens samlede kapacitet.

• Regeringen skal etablere et robust, retvisende og gennemsigtigt datagrundlag for psykiatrien.

• Regioner og kommuner skal forbedre samarbejdet om opsporing af børn og unge.

• Regioner og kommuner skal tilbyde flere familieorienterede indsatser.

• Regioner og kommuner skal give bedre støtte til børn af forældre med psykisk lidelse.

• Regeringen, regioner og kommuner skal løfte de socialpsykiatriske botilbud.

• Regeringen skal samle ansvaret for misbrugsbehandlingen i regionerne.

• Regionerne skal reducere overdødelighed via faste statussamtaler og somatisk stuegang.

• Regionerne skal styrke den lægefaglige ledelse af psykiatriske patientforløb.

• Styrke indsatsen for patienter med moderat psykisk sygdom i det nære sundhedsvæsen.

• Regionerne bør styrke indsatsen for patienter med behov for akut psykiatrisk hjælp.

• Regeringen og regionerne skal udpege indsatsområder til målrettede forskningsmidler.

• Regionerne skal prioritere bedre rammer for kvalitetsarbejde og forskning.

• Sundhedsministeriet og regionerne skal evaluere og videreudvikle forløbspakkerne.

• Regionerne skal arbejde bedre sammen om systematisk kvalitetsarbejde.

• Regionerne skal skabe et bedre overblik over den igangværende forskning.

• Regeringen skal indføre kvalitetsstandarder for kommunale tilbud til børn og unge.

Læs også:

Menneskelige ressourcer er børne- og ungdomspsykiatriens største udfordring

Formand for voksenpsykiatere er optimistisk