Psykiatri
Kun ringe evidens for gavnlig effekt af Ritalin til voksne med ADHD
Udgivet:
Kommentarer (0)
Et nyt Cochrane-review viser ringe effekt af lægemidlet methylphenidat, der er førstevalg for behandling af voksen-ADHD i Danmark. Ifølge professor Karsten Juhl Jørgensen bør det føre til en opdatering af de nationale kliniske retningslinjer for området.
Nyt Cochrane-review peger på, at selvom methylphenidat-holdige lægemidler som Ritalin er førstevalg i Danmark til voksne med ADHD, er beviserne for lægemidlernes effekt meget mangelfulde. Der er behov for politisk vilje til at opdatere nationale kliniske retningslinjer, siger forsker.
Methylphenidat-holdige lægemidler som Ritalin er førstevalg til behandling af voksne med ADHD i Danmark, men den position hviler ifølge et nyt Cochrane-review på et meget tyndt grundlag.
Det er ret væsentligt, hvis ikke methylphenidat har den effekt, som folk håber på, fordi medicinen samtidig har en masse skadevirkninger
Karsten Juhl Jørgensen, professor, Cochrane Danmark
En gennemgang af en lang række studier med methylphenidat til voksne viser alvorlige metodefejl i studierne og derfor ubrugelige resultater. Ligeledes viser studierne også kun meget ringe effekt.
Ifølge en af de forskere, der har været med til at lave Cochrane-reviewet over methylphenidat, er der alvorligt behov for nye og opdaterede retningslinjer på området for at sikre, at valget af lægemidler til behandling at voksne med ADHD sker på et oplyst grundlag.
»Der er behov for politisk vilje til at sikre de fornødne midler for at kunne opdatere retningslinjerne på området, så vi hele tiden har et solidt grundlag at basere vores valg af behandling på. Behovet er meget tydeligt ved retningslinjerne for behandling af voksne med ADHD, men det samme gælder også børn med ADHD, hvor der også er store mangler i de studier, som ligger til grund for den nuværende anbefaling,« fortæller professor Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark.
Problemer er langt fra nye
Karsten Juhl Jørgensen var i 2017 metodekonsulent på udarbejdelsen af de første nationale kliniske retningslinjer for behandling af voksne med ADHD i Danmark.
Han fortæller, at allerede dengang blev arbejdsgruppen opmærksom på de metodeproblemer, der var i studierne af effekten af methylphenidat til voksne.
»Vi beskrev allerede problemerne i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Det er ret væsentligt, hvis ikke methylphenidat har den effekt, som folk håber på, fordi medicinen samtidig har en masse skadevirkninger på blandt andet blodtryk, puls og sexlyst. Derfor er vi nødt til at stille nogle krav til, at medicinen også har dokumenteret effekt, men de kan ikke opfyldes på baggrund af den tilgængelige litteratur på området,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Cochrane-reviewet, som har læge og ph.d. Kim Boesen som førsteforfatter, er publiceret her.
Reviewet spiller ind i en problemstilling, der har været rejst her i Dagens Medicin, hvor flere psykiatere har beklaget sig over, at de har dårlige muligheder for at give deres voksne patienter med ADHD den bedst mulige behandling. Det kan du læse mere om her.
Måler ikke på patientrelevante udfald
I Cochrane-reviewet har forskerne gennemgået 24 kliniske studier med i alt 5.066 forsøgsdeltagere.
I studierne har forskerne identificeret nogle grundlæggende fejl, der gør studierne mere eller mindre ubrugelige i forhold til at kunne sige noget om effekt og bivirkninger.
Karsten Juhl Jørgensen peger blandt andet på, at mange studier har kigget på symptomskalaer i stedet for patientrelevante udfald.
Det betyder, at kun ganske få studier måler på det, som er relevant for patienter med ADHD, som eksempelvis social funktion, evnen til at fastholde et arbejde eller risiko for at begå kriminalitet.
I stedet måler studierne på nogle symptomer, som enten patienten selv, pårørende eller en læge vurderer.
»Det er en grundlæggende fejl, når studierne ikke måler på det, som er relevant for patienterne. Derudover finder vi, at medicinen kun forbedrer de ikke-patientrelevante symptomer moderat til meget lidt. Kvaliteten af evidensen for selv denne beskedne effekt af methylphenidat er meget svag,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Studier lavet på selekteret gruppe patienter
En anden gennemgående fejl i de mange kliniske studier, der har undersøgt effekten af methylphenidat til voksne, er, at studierne ofte kun inkluderer en meget selekteret gruppe patienter.
Læs mere om ADHD hos voksne
8. april: Stor stigning i salg af ADHD-medicin til voksne
8. april: Uenighed om valg af medicin til voksne med ADHD
8. april: Voksne med ADHD underprioriteres: Ingen gør noget for at få opdateret retningslinjerne
Som eksempel må patienter ofte ikke have andre lidelser, men det er i praksis svært at undgå.
»Mange personer med ADHD lider også af depression og angst, men de er ikke inkluderet i studierne af effekten af methylphenidat, selvom lidelserne kan have en effekt på, hvordan medicinen virker,« forklarer Karsten Juhl Jørgensen.
Andre studier ekskluderer personer, der tidligere ikke har haft gavn af behandling med methylphenidat, eller har oplevet deciderede bivirkninger.
»Det kan man godt gøre, men så skal man også tage det med i beregningerne efterfølgende, så man får et billede af, hvilken effekt behandlingen vil have ude i den virkelige verden med en bred vifte af patienter. Det har man ikke gjort, og så får man tegnet et rosenrødt billede af, hvilken effekt methylphenidat har,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Kræver politisk vilje
Karsten Juhl Jørgensen fortæller, at Cochrane-reviewet samlet set peger på, at der ikke er belæg for methylphenidat som førstevalg til behandling af voksne med ADHD.
Alligevel er lægemidlet det mest benyttede til patientgruppen på verdensplan. Derfor er der ifølge forskeren behov for opdaterede retningslinjer i både Danmark og i resten af verden.
Også andre læger mener, at voksne med ADHD underprioriteres, ved at behandlingsvejledninger ikke er blevet opdateret siden 2017. Det gør blandt andet overlæge Pelle Lau Ishøy fra Psykiatrisk Center Glostrup, og det kan du læse mere om i artiklen her.
Førstevalget til behandling til personer med ADHD bør ifølge Karsten Juhl Jørgensen baseres på solid evidens, om det så drejer sig om effekten af en farmakologisk behandling eller en ikke-farmakologisk behandling, der ofte kommer med færre bivirkninger.
Skal der udarbejdes nye retningslinjer, kræver det dog en politisk beslutning om at bevilge de nødvendige midler til at få dem udarbejdet.
Det gælder ikke bare nu, men også fremadrettet.
»Der er kommet væsentlig ny evidens for nye former for behandling til personer med ADHD siden retningslinjerne fra 2017. De nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for valg af behandling er efter min opfattelse et af de vigtigste skridt, der er taget for at sikre, at vi i Danmark har evidensbaseret behandling inden for en lang række områder. Disse ressourcer findes ikke hos specialeselskaberne, som heller ikke kan sikre uvildigheden. Og så er det trist, at man fra politisk side ikke har sikret, at der er økonomi til, at initiativet kan fortsætte, så vi hele tiden er opdateret på, hvad der er den bedst mulige behandling, som vi kan få for samfundets penge,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
ANNONCE
Bliv opdateret på udredning og behandling af ADHD:
Tag Praktisk Medicins gratis e-læringskursus om ADHD hos voksne og få en hurtig, effektiv opdatering på udredning, behandling og opfølgning. Det tager 10 minutter, og alle svar er anonyme. Klik her for at tage kurset.
Del artiklen: