Kræftplaner er et forbillede for løftet af psykiatrien

Når samtalen falder på den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien, sker det ikke sjældent, at kræftplanerne, der blev indført i 2008, bliver brugt som et pejlemærke for den indsats, der er brug for i psykiatrien.

I ‘gamle dage’ sagde man, at vi skulle have en psykiatri i verdensklasse, og det, håber jeg, da stadig er sigtet. Men vi er nødt til at tale om, hvad det vil sige

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden

På konferencen ‘2 Dage for Sundheden’, som midt i september blev afholdt af Dagens Medicin og Netdoktor, var formand for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, en af oplægsholderne på konferencen, og her brugte han sammenligningen med kræftplanerne for at tydeliggøre vigtigheden af et langsigtet løft af psykiatrien.

»Jeg bruger kræftplanerne som sammenligning af mange årsager, men særligt fordi jeg tror, at de fleste anser de fire kræftplaner for at være en relativt vellykket indsats, hvor man har løftet et område fra glemsel og tvivlsom prognose til et område, hvor man virkelig kan gøre noget,« siger Torsten Bjørn Jacobsen, der også er speciallæge i psykiatri, til Dagens Medicin dagen efter hans oplæg på konferencen. Han fortsætter:

»Der har været masser af tilløb, forsøg og god vilje på psykiatriområdet, men man har nået forfærdeligt lidt på de mange år, trods mange rapporter og anbefalinger, så vi savner noget virksomt, og der er kræftplanerne en god sammenligning.«

Skridt for skridt

Torsten Bjørn Jacobsen er godt klar over, at der er forskelle på områderne, men han ser ligheder nok, til at Psykiatrifonden forestiller sig en lignende model med flere tempi. Mindre kan ikke gøre det.

»Psykiatrien er et bredt og mangeartet område og kan på den måde godt sammenlignes med kræftområdet, men målt på sygdomsbyrden er psykiatrien jo en langt større mundfuld. Så hvis det var vigtigt at gøre i tempi på kræftområdet, så er det det i hvert fald også her,« siger Torsten Bjørn Jacobsen.

På 2 Dage for Sundheden tegnede han et billede af en trappe med tre trin, der består af kapacitet, organisation og kvalitet. Ingen af trinene er nok i sig selv, men skal danne fundamentet for næste skridt.

»Det er vigtigt, at vi sætter os nogle langsigtede mål for, hvor vi vil hen, og hvilke skridt vi skal tage på vej derhen. Vi skal stille og roligt opbygge forudsætningerne for at tage de rigtige skridt på vej mod målet og ikke forsøge at sluge elefanten i én mundfuld. Hvis man øger kapaciteten ganske kraftigt risikerer man, at kvaliteten bliver påvirket, og man er på samme måde afhængig af, at organisationen er gearet til det, så f.eks. kommunerne er klar til at overtage opgaverne fra regionerne.«

For lidt for pengene

I modsætning til somatikken, har psykiatrien i årevis måttet klare sig med satspuljemidler, og det har været en dyr indsats uden meget at vise for pengene, siger formanden.

Jeg tror ikke, at viljen mangler, men der mangler en langsigtet strategi, der sikrer, at vi får bedre behandling for pengene

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden

»Det er ikke nogen nem opgave, men tidligere har der ikke været politisk besluttede, langsigtede og overordnede mål. Ofte har man i stedet haft snævre benchmarks for, hvad man ville opnå, og så er man blevet overrasket over, at man ikke nåede det overordnede mål,« siger han og fortsætter:

»Det gjorde man f.eks., da det kom til nedbringelsen af tvang, hvor man fokuserede på at få nedbragt bæltefikseringer med 50 pct. – et enkelt lille hjørne af et meget større problem, der handler om mennesker med dobbeltdiagnoser, antallet af tvangsindlæggelser, kvaliteten af socialpsykiatrien, det samlede antal sengepladser. Et meget bredere billede. Resultatet blev jo også derefter.«

Han fremhæver derfor igen og igen vigtigheden af, at den plan, regeringen har stillet i udsigt, er langsigtet og bæredygtig med konkrete mål, der giver mening i forhold til den samlede indsats.

»I ‘gamle dage’ sagde man, at vi skulle have en psykiatri i verdensklasse, og det, håber jeg, da stadig er sigtet. Men vi er nødt til at tale om, hvad det vil sige. Vi skal have langsigtede mål, som for eksempel at der på forebyggelsesområdet skal være et tilbud til alle, der har behov for eller er i fare for at udvikle psykisk sygdom, mulighed for at blive indlagt, hvis man har brug for det og specialiserede tilbud drevet af evidens med en forskningsstrategi,« siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Han fremhæver, at der på kræftområdet var en fælles forståelse af, at en indsats, der hævede kvaliteten, ville koste penge, men at det var det, der skulle til. Han savner det samme blik på psykiatrien.

»Når jeg tænker på alle de penge, der er brugt i psykiatrien gennem satspuljemidler, så har man fået relativt lidt for pengene. Der er jo masser af skamstøtter over håbløs anvendelse af pengene, senest rapporten fra VIVE, der evaluerede de særlige pladser og påviste, at kommunerne har brugt 150 millioner kroner på senge, der har stået tomme. 150 millioner kroner brugt på ingenting for at indfri et meget snævert politisk mål. Jeg tror ikke, at viljen mangler, men der mangler en langsigtet strategi, der sikrer, at vi får bedre behandling for pengene,« siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Opgør med stigmatisering

Når psykiatrien ikke er sidestillet med somatisk sygdom, så spiller stigmatisering af psykisk sygdom en rolle. Alle kender nogen, der har haft kræft, mens psykisk sygdom ofte stadig betragtes som en privat affære, der i nogle tilfælde er omgærdet af skam. Skal der ske forandringer i psykiatrien, er vi også nødt til at tage et opgør med kulturen.

Mentalitetsændringen på Christiansborg og i andre politiske kredse er helt afgørende, hvis psykiatrien skal opnå en sidestilling med somatikken. Og jeg kan ikke se anden vej frem

Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden

»Jeg tror, at stigmatiseringen og berøringsangsten har været en hæmsko, når det kommer til at skabe de nødvendige forandringer. Der ligger et enormt oplysningsarbejde i at ændre kulturen, så vi kan tale mere åbent om psykisk sygdom, for det er der brug for, hvis vi skal opnå forbedringer,« siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Han forventer, at psykiske tilstande kommer til at fylde mere og mere i sundhedsvæsenet, der allerede er presset af den demografiske udvikling, der betyder flere ældre, multisyge patienter. Derfor er det vigtigt, at psykiatrien bliver opjusteret nu.

»Jeg forventer, at viljen er til stede i større udstrækning, nu hvor alle på borgen mere eller mindre har givet hånd på, at nu skal det være. Det må vi tro på,« siger han.

Men politikerne kan ikke nøjes med at sætte pengene af, de skal også levere en indsats, der rækker ud over det.

»Jeg tror, at den måde psykiatrien bliver behandlet på politisk, er med til at bidrage til stigmatiseringen og fremmedgørelsen, for når ikke engang samfundets øverste behandler det med vigtighed, hvorfor skulle befolkningen så? Det breder sig som ringe i vandet, og vi er allesammen med til stigmatiseringen. Så mentalitetsændringen på Christiansborg og i andre politiske kredse er helt afgørende, hvis psykiatrien skal opnå en sidestilling med somatikken. Og jeg kan ikke se anden vej frem.«