Formand for voksenpsykiatere er optimistisk

På trods af to tidligere psykiatriplaner og mangeårig verbal velvilje fra regions-, kommunal- og landspolitikere har det ikke ført til de forbedringer af forholdene inden for psykiatrien, som de faglige selskaber og patientforeninger havde håbet på.

Alligevel er Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, optimistisk i forhold til mulighederne for, at Folketinget i 2022 vil vedtage en bred og ambitiøs 10-årsplan for psykiatrien, som især vil prioritere indsatsen for personer med svær psykisk sygdom.

»Forholdene inden for psykiatrien er nået til et niveau, hvor alle kan se, at det skriger til himlen. Derfor er der nu et enormt pres fra lægevidenskabelige selskaber, faglige organisationer og patientforeninger, som med samme stemme gør opmærksom på de problemer, psykiatrien står i,« siger Gitte Ahle.

Hun fornemmer, at den politiske forståelse for behovet for forbedringer inden for psykiatrien har ændret sig.

Flere psykiatere er ikke nok

»De politiske ordføreres interesse for at sætte sig ind i psykiatriens problemer er større, end vi tidligere har oplevet. Politikerne er bedre rustet, og der er en større velvilje til at sætte sig ind i stoffet, end der var tidligere. Politisk velvilje gør det ikke alene. Økonomien og kapaciteten skal være på plads, hvis vi skal kunne gennemføre planen,« siger Gitte Ahle.

Uddannelse af et større antal speciallæger inden for voksen- samt børne- og ungdomspsykiatrien er en del af løsningen på den aktuelle mangel på speciallæger. Men det gør det ikke alene.

»I det øjeblik man fokuserer og prioriterer psykiatrien og begynder at afstigmatisere området på folketingsniveau, vil vi kunne hente en del af de speciallæger, der har forladt psykiatrien, tilbage. Gennemsnitsalderen på speciallæger i psykiatri er blandt de højeste inden for de lægelige specialer. Hvis de kan se, at de nu kan få lov til at behandle patienterne så godt, som de i virkeligheden kan, og ikke behøver at gå på kompromis med deres faglighed, vil mange måske blive frem for at gå på pension. Så der vil være en del at hente ved at fastholde det personale, som måske ellers ville gå på pension,« siger Gitte Ahle og fortsætter:

»Tilsvarende vil et løft af psykiatrien måske kunne hente en del af gruppen af speciallæger tilbage, der har forladt regionspsykiatrien og nedsat sig som privatpraktiserende speciallæger uden ydernummer, fordi de ikke kunne holde ud at udskrive patienter, der ikke var klar til det, eller at afslutte patienter fra ambulatorierne, før det var forsvarligt.«

Personalet er ressourcen

Hun mener, at man med fordel kan lade sig inspirere af den målrettede indsats, der i løbet af de senere år har løftet kræftbehandlingen i Danmark til et langt højere niveau. Her er investeringer i dyrt udstyr til diagnostik og behandling en del af forklaringen.

»I psykiatrien er vores ‘dyre udstyr’ specialiseret og tværfagligt veluddannet personale, som har specialiseret viden og de bedste forudsætninger for at hjælpe patienterne. Men som situationen er i dag, står vi især på akutafdelingerne i en situation, hvor det er svært at få personalet til at blive, fordi de ofte står med svært syge mennesker og skal vælge, hvem af dem de vil indlægge. Det er ikke en holdbar situation. Derfor er der også nu og her behov for flere sengepladser inden for psykiatrien. Efterhånden som vi kan få det ambulante arbejde bygget op, så vi kan forebygge, at patienterne får behov for indlæggelser, vil det også reducere behovet for sengepladser. Men det er en proces, som kommer til at tage tid. Det har taget mange år at køre psykiatrien ned. Og det vil også tage mange år at bygge den op igen,« siger Gitte Ahle.

Hun opfordrer derfor til, at Folketingets politikere ser den kommende 10-årsplan som en sammenhængende helhed og afstår fra at plukke deres egne mærkesager ud.

»Selv om jeg er relativt optimistisk i forhold til at få planen og finansieringen på plads, vil jeg samtidig advare politikerne mod at ‘cherrypicke’ deres mærkesager, og f.eks. fokusere på mental sundhed eller mistrivsel frem for på patienter med svær psykisk sygdom. Det vil være som at tilbyde personer med symptomer på lungekræft et rygestopkursus frem for udredning og behandling. Min primære bekymring er, om der kommer en plan, hvor de svært psykisk syge med psykoselidelser ender med at blive taberne,« siger Gitte Ahle.

Læs også:

Menneskelige ressourcer er børne- og ungdomspsykiatriens største udfordring

Lægeforeningen: 21 forslag, der kan løfte psykiatrien markant