Fordommene blev gjort til skamme

Mentalerklæringer og lange forløb med patienter, som har dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, har været hverdagen for den kommende speciallæge i psykiatri Jesper Nørgaard Kjær det seneste halve år. Forløbet i retspsykiatrien har givet indblik i helt andre aspekter af psykiatrien, end han ellers har været vant til at arbejde med.

I almenpsykiatrien bliver patienterne udskrevet, når de har det bedre, og så ender de måske i misbrug igen og bliver genindlagt, når de er meget dårlige. I retspsykiatrien betyder de lange indlæggelser, at der er god tid til at arbejde

Jesper Nørgaard Kjær, kommende speciallæge i psykiatri

»Det har været meget spændende at komme mere til bunds i de retlige aspekter. Det er et meget komplekst område, og hvor der i forvejen er mange regler i psykiatrien, kommer man op på et helt andet niveau i retspsykiatrien. Der er også mange i almenpsykiatrien, som er indlagt med en dom til behandling, hvor der er mange ting at holde styr på med koordinationsplaner og forholdene for deres dom, men nu har jeg fået et meget bedre fundament at arbejde ud fra,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Udformning af mentalerklæringer er et krav til hoveduddannelsen, men opholdet i retspsykiatrien er et ­aktivt tilvalg. I perioden har han bl.a. været en fast del af et team for mentalundersøgelser, hvor personer, der er sigtet for en forbrydelse, og som er under mistanke for at have en psykisk lidelse, bliver mental­undersøgt for at afgøre, om de er egnede til straf eller i stedet skal have en behandlingsdom.

Retspsykiatrisk Afdeling på AUH er ét af de steder, personer kan havne, hvis det bliver vurderet, at de trods alvorlig kriminalitet ikke er egnede til en fængselsdom.

»Jeg tror, jeg havde en fordom om, at det ville være et farligt sted med meget uro, hvor jeg måske ville føle mig mere utryg end i almenpsykiatrien, og når man læser deres mentalobservationer, kan man få samme tanke. Men det viste sig at være helt forkert. Jeg var på retspsykiatrisk sengeafsnit R2, hvor patienterne oftest er indlagt i flere år, og imens jeg har været der, er der kun kommet én ny patient. Det er det mest trygge sengeafsnit, jeg nogensinde har været på,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Længere indlæggelser

Fordi patienterne er indlagt i længere tid, er der behandlingsmulig­heder, som Jesper Nørgaard Kjær ikke har været vant til fra almen­psykiatrien.

»I almenpsykiatrien bliver patienterne udskrevet, når de har det bedre, og så ender de måske i misbrug igen og bliver genindlagt, når de er meget dårlige. I retspsykiatrien ­betyder de lange indlæggelser, at der er god tid til at arbejde med dem. Der kommer styr på misbrug, som betyder en markant reduktion i voldelig adfærd, og det giver mulighed for at arbejde med de problematikker, der ligger nedenunder,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Patienterne bliver sat i den rette medicinske behandling, og det bliver nøje vurderet, hvor meget stimuli og sanseindtryk hver enkelt patient kan holde til, især hvis de lider af ­skizofreni.

Jeg lærte dem at kende som hele mennesker og ikke kun for den kriminalitet, de har lavet

Jesper Nørgaard Kjær, kommende speciallæge i psykiatri

»En del af patienterne tåler ikke at blive overstimuleret og risikerer at få vrangforestillinger om per­sonalet eller de andre patienter, hvis de er for meget sammen med dem. Fordi de har længere indlæggelsesforløb, ­lærer personalet patienterne bedre at kende og får skabt en hverdag, hvor patienten har færrest mulige udsving,« siger Jesper Nørgaard Kjær og fortsætter:

»Fordi patienterne har en anbringelsesdom, så bliver de ved med at være indlagt, når de er i en stabil fase.«

Inspirerende rammer

De lange indlæggelsesforløb har særligt åbnet Jesper Nørgaard Kjærs øjne for, hvilke muligheder der findes i psykiatrien, når både penge og personale følger med patienterne.

»Det har virkelig været inspirerende. Jeg har set, hvad man kan opnå, når man har ressourcerne og tiden til det. Det giver muligheder for at arbejde tværfagligt uden det samme fokus på, at nu skal vi gøre patienten klar til udskrivelse hurtigst muligt, som jeg har oplevet i almenpsykiatrien,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

I retspsykiatrien er planen at stabilisere patienterne, så de får det bedre psykisk og har overskud til at arbejde med deres problematikker.

»Jeg har kunnet arbejde mere til bunds med patienterne og har fået meget større indblik i det tværfaglige, og i hvordan f.eks. ergoterapeuter eller fysioterapeuter kan arbejde med patienterne,« siger han.

Psykiatrien set indefra

I processen med en 10-årsplan for psykiatrien stiller Dagens Medicin i denne serie skarpt på psykiatrien og dens forhold for patienter og ansatte. Ambitionen er at bringe læserne tæt på det arbejdende lægeliv, som det udfoldes i den psykiatriske hverdag.

Derfor følger vi 33-årige Jesper Nørgaard Kjær, der inden længe bliver speciallæge i psykiatri og dermed er en af dem, der skal være med til at tegne fremtiden i et speciale, der i mange år har været underfinansieret og underprioriteret.

Første artikel blev bragt 21. januar.

Anden artikel blev bragt 4. februar.

Jesper Nørgaard Kjær er side­løbende ved at uddanne sig som psykoterapeut, og det har han også fået mulighed for at arbejde med i retspsykiatrien.

»Jeg havde en interesse i at have et terapiforløb med en patient, der var ønskede det. Patienten havde en anbringelsesdom efter at have begået alvorlig, personfarlig kriminalitet og havde samtidig et stort misbrug. Det kan lyde mærkeligt, men det er traumer, patienten havde oplevet i en svær psykotisk periode af sit liv, som vi fik tid til at arbejde med, fordi hurtig udskrivelse ikke var målet.«

Ligesom andre mennesker

I det halve år på retspsykiatrisk sengeafsnit R2 havde Jesper Nørgaard Kjær ansvaret for 7 af de 16 indlagte patienter, og det betød, at han lærte dem rigtig godt at kende.

»Når de er ude af deres misbrug og er velmedicinerede, så er de jo meget ligesom andre mennesker. Jeg lærte dem at kende som hele mennesker og ikke kun for den kriminalitet, de har lavet,« siger Jesper Nørgaard Kjær.

Mange af patienterne er i forløb, hvor de langsomt får mere og mere frihed og kan komme på længere udgang. For at sikre, at det foregår forsvarligt, bliver der løbende ud­formet grundige risikovurderinger, der ser på patientens samlede tilstand og risikoen for, at de begår ny kriminalitet.

»Det starter med udgang til kiosken på hospitalsområdet sammen med et personale, og så trapper man langsomt op til op til tre timers ­udgang om dagen, mere end det skal statsadvokaten godkende. Som læge er det en meget interessant proces at være en del af, selvom man bruger meget administrativ tid på at lave vurderinger,« siger Jesper Nørgaard Kjær.