Finanslovsforslag møder kritik: Flere aktører har mistet tillid til regeringens valgløfte på psykiatriområdet

Det var med stor skuffelse, at Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, mandag kunne bladre igennem regeringens finanslovsforslag for 2022.

Det er ikke min oplevelse, at regeringen prioriterer psykiatrien, og jeg en smule forundret over, at ambitionerne ikke er højere. Psykiatrien skal løftes væsentligt for at få den op på samme niveau som hele det somatiske område

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

»Jeg kan ikke finde noget særligt om psykiatrien, når jeg læser forslaget igennem,« siger hun.

»Jeg kan finde et lille beløb til socialpsykiatrien, men det er det eneste. Det er en lang næse – igen. Og så bliver man i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er en vilje til at hjælpe de psykiatriske patienter«.

Forbløffelse i Lægeforeningen

Gitte Ahle er ikke den eneste, som på ny har sået tvivl om regeringens ambitioner på psykiatriområdet efter at have finkæmmet finanslovsforslaget.

Også Lægeforeningen og Bedre Psykiatri havde forventet, at regeringen ville prioritere psykiatrien højere i budgettet for 2022. Især med udsigten til, at den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien, som ifølge regeringen skal styrke indsatsen på området ’permanent’, bliver søsat samme år.

»Man laver ikke sådan en stor plan for psykiatrien uden at mene, at der skal sættes nogle penge af på finansloven til den,« siger Gitte Ahle.

En pointe, som formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, er enig i:

»Både regeringen og støttepartierne har været meget klare i mælet: ‘Der er behov for at løfte psykiatrien’. Derfor blev jeg ret forbløffet over, at der i næste års budget umiddelbart ikke er afsat penge til at sparke 10-årsplanen i gang,« siger hun og fortsætter:

»Det er ikke min oplevelse, at regeringen prioriterer psykiatrien, og jeg er en smule forundret over, at ambitionerne ikke er højere. Psykiatrien skal løftes væsentligt for at få den op på samme niveau som hele det somatiske område«.

10-årsplan vil være omkostningstung

Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på et ønske om en 10-årsplan for psykiatrien, som ifølge regeringspartiet ‘skal sætte en retning for udviklingen af psykiatrien og sammenhængen på tværs af områder’.

Det var også i den sammenhæng, at regeringen i finansloven for 2020 satte 600 millioner kroner af årligt til en styrket psykiatri. I den forbindelse udtalte sundhedsministeren:

»Med aftalen sikrer vi et tiltrængt varigt og markant løft af psykiatrien i Danmark. Vi løfter kapaciteten, får flere hænder på gulvet og højner kvalitet i behandlingen. Samtidig indfører vi fleksibilitet i antallet af særlige pladser i psykiatrien, og dermed sikrer vi, at alle midler udnyttes og bruges fornuftigt«, sagde Magnus Heunicke (S).

Men siden da har den reelle udmøntning af midlerne og udarbejdelsen af 10-årsplanen været under kritik.

I foråret afdækkede mediet Altinget bl.a., at dele af de akutte midler tiltænkt mere personale i flere regioner blev brugt på andre områder. Og gentagne gange er arbejdet med det faglige grundlag for 10-årsplanen blevet udskudt, heriblandt et møde mellem Sundhedsstyrelsen og følgegruppen, som skulle afholdes i dag.

»Vi har haft stor forståelse for, at COVID-19 har haft en kæmpe rolle for regeringens andre prioriteter, men når vi har været holdt hen så længe og næsten helt bliver overset i budgettet for 2022, så er det svært at få øje på regeringens vilje til at hjælpe psykiatriske patienter,« siger Gitte Ahle.

Men er de 600 millioner fra finansloven i 2020 da glemt fra jeres side?

»Nej, men en del af de penge er jo ikke blevet brugt på psykiatrien, og vi står overfor en større psykiatriplan, som skal løse problemer, der ikke kun koster 600 millioner. Den vil være omkostningstung i begyndelsen, og vi skal i gang med uddanne en masse personale til det arbejde, som der er behov for i både den regionale og kommunale psykiatri. 600 millioner kroner er langt fra nok til at løse de massive problemer, vi står med i psykiatrien,« siger hun.

Akut behov for midler til socialpsykiatrien

Ifølge en opfølgning på udmøntningen er finanslovsmidlerne fra 2020 med til at finansiere 110 nye sengepladser og har bidraget til 360 nye fuldtidsbeskæftigede på psykiatriske sygehuse i 2020.

Men mens midlerne fra 2020 er begyndt at give udslag i behandlingspsykiatrien, er det ifølge foreningen Bedre Psykiatri især socialpsykiatrien, som i dag for alvor er udfordret. Der er brug for omtrent en milliard i akuttilskud til den kommunale psykiatri, påpeger formanden for foreningen, Mads Engholm:

Regeringen er – sammen med øvrige partier, der ønsker at prioritere psykiatriområdet højt – parat til at finde de midler, der skal til for at finansiere de initiativer, som finder vej i den endelige 10-årsplan for psykiatrien

Sundhedsministeriet i en mail til Dagens Medicin

»Investeringerne skal jo komme. Hvis ikke de gør det, bliver behandlingen spildt. Så hvis ikke det sker ved denne finanslov, må vi sætte vores lid til 10-årsplanen, som forhåbentlig kommer næste år, og til de kommende finanslove. Ellers ryger pengene og ikke mindst livskvaliteten for de mennesker, det handler om, lige ud ad vinduet«.

Regeringen: Parat til at finde midler

Dagens Medicin har rettet henvendelse til Sundhedsministeriet, som i en mail oplyser, at den sammen med Socialstyrelsen vil aflevere et oplæg til 10-årsplanen for psykiatrien ultimo 2021, og at de pågældende udsættelser af møderne ‘ikke har betydning for regeringens prioritering af arbejdet med 10-års planen eller psykiatriområdet i øvrigt’.

Dertil oplyser ministeriet, at regeringen er klar til at finde de nødvendige midler til planen:

»Regeringen er – sammen med øvrige partier, der ønsker at prioritere psykiatriområdet højt – parat til at finde de midler, der skal til for at finansiere de initiativer, som finder vej i den endelige 10-årsplan for psykiatrien. Planen skal være rettesnoren for investeringer inden for psykiatrien, så det sikres, at de midler og ressourcer, der tilføres området, også er fagligt fornuftige og målrettede«.

Læs også:

Efter kritik: Regeringen og støttepartier melder sig klar til at finde flere penge til psykiatrien