Fagprofessionelle kommer med bud på prisen for fremtidens psykiatri: »Alternativet er langt dyrere«

Det er særligt ét løfte fra det regeringsbærende forståelsespapir mellem Socialdemokratiet og dets støttepartier, som siden regeringsdannelsen i sommeren 2019 har været altoverskyggende for aktørerne i psykiatrien: En 10-årsplan for psykiatrien, som skal styrke behandlingen og forebyggelsen af psykisk sygdom.

Psykisk sygdom koster samfundet årligt omkring 110 mia. kr. alene i afledte effekter af utilstrækkelig hjælp. Det er mange penge

Mikkel Vossen Rasmussen, næstformand, Dansk Psykiatrisk Selskab

Over to års ventetid er gået, og i skrivende stund er det faglige oplæg til de videre politiske drøftelser om planen lige på trapperne. Men i mellemtiden har flere fagorganisationer udtrykt bekymring over, om psykiatriplanen også vil blive tilstrækkeligt finansieret.

Det har nu fået Dansk Psykiatrisk Selskab til sammen med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE og Merete Nordentoft, klinisk professor ved Region Hovedstadens Psykiatri, at regne på et bud på, hvad de nødvendige forbedringer af psykiatrien, som de ser dem, kommer til at koste samfundet i kroner og øre.

»Vi har lavet udregningen, fordi debatten om psykiatrien let kan blive uoverskuelig. Især for sådan én som mig,« forklarer Jakob Kjellberg, som står bag selve beregningerne.

»Hvad er det, der skal gøres på området, og hvad koster de indgreb? Derfor har vi skåret elefanten op i skiver for at konkretisere det og på den måde givet politikerne noget at forholde sig til,« siger han.

Tilforladelig regning

Og der er behov for store investeringer, hvis området skal løftes, anslår de: Helt konkret et årligt samlet driftsbudget på over 4,5 mia. kr. samt 3,5 mia. i form af en éngangsbevilling til kapacitetsudvidelsen.

Men ifølge Mikkel Vossen Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, er det en forholdsmæssig tilforladelig regning for en bedre psykiatri:

»Psykisk sygdom koster samfundet årligt omkring 110 mia. kr. alene i afledte effekter af utilstrækkelig hjælp. Det er mange penge. Så kan det godt være, at 4,5 mia. lyder af meget for nogen. Men alternativet er langt dyrere. Samfundsøkonomisk og menneskeligt kan 4,5 mia. kr. betale sig og vise sig at være en god investering«, siger han.

Frygter flødeskum

I det 4,5 milliarder dyre ’husholdningsbudget’ er der taget højde for både de kommunale og regionale udgifter, herunder blandt andet drift af 400 nye psykiatriske sengepladser, som anslås at koste 500 mio. kr., øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien for 400 mio., øget personale på kommunale botilbud for 500 mio. og 300 mio. kr. til forlængelse af de såkaldte OPUS-tilbud, der i øjeblikket kun bliver tilbudt som et toårigt behandlingsforløb.

Dertil bliver der anslået, at anlægsmidler til kapacitetsudvidelse af regionspsykiatrien og socialpsykiatrien vil kræve et engangsbeløb på henholdsvis 2,5 og én milliard kroner – sammenlagt bliver det 3,5 milliarder kroner.

»Vi har laver det her regnestykke for at illustrere over for beslutningstagerne, at man ikke bare kan skyde nogle hundrede millioner afsted og så forvente, at tingene løser sig af sig selv,« fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

Udregningerne kommer få uger inden den sidste høringsrunde af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som skal lægge fundamentet for den videre politiske drøftelse af 10-årsplanen. Et oplæg, som to af de involverede i udregningerne – Mikkel Vossen Rasmussen og Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab – har været med til at udforme, fordi de har siddet med i en af de fem arbejds- eller følgegrupper, som har været en del af processen.

Selvom Mikkel Vossen Rasmussen har siddet med omkring bordet sammen med blandt andre repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Danske Regioner, KL og andre myndigheder og interesseorganisationer, frygter han, at det faglige oplæg – og de dertilhørende nødvendige investeringer – bliver udvandet, når først planen lander på det politiske forhandlingsbord.

»Vi har under den nuværende og tidligere regeringer gentagne gange set, at magthaverne skummer fløden og vælger de lettere og billigere løsninger i større planer. For at undgå dét har vi her prøvet at vise, hvad der er nødvendigt at gøre politisk,« forklarer næstformanden

Forbedringer smurt for tyndt ud

Både regeringen og det meste af Folketinget har gentagne gange understreget, at der er behov for forbedringer i psykiatrien. Er det her budget et udtryk for, at I ikke har tillid til, at der følger handling bag ordene?

»Psykiatrien har været den varme kartoffel ved de seneste tre regionale valgkampe. Alligevel har vi endnu ikke set de nødvendige ressourcer til området, når det kommer til stykket. Flere regeringer, som har slået i bordet for at forbedre psykiatrien, er endt med at smøre eventuelle investeringer for tyndt ud, så det reelt ikke har gjort en forskel. Vores erfaring viser, at handlingerne sjældent er i overensstemmelse med, hvad psykiatriens politiske fortalere siger, uanset partifarve,« siger Mikkel Vossen Rasmussen.

Jeres budget indeholder jo mange overvejelser, men ikke om der overhovedet er nok personale at fordele midlerne til. Hvor seriøst kan man egentlig tage en investeringsplan, som ikke nødvendigvis er realistisk på nuværende tidspunkt?

»Det påstår du, at den ikke er. Det er selvfølgelig ikke realistisk, at man på én gang spytter 4,5 milliarder kr. ud. Men det er realistisk at lave en trappevis investering. Og jeg vil vove at påstå, at det er muligt at rekruttere personale. Mange af dem er forsvundet på grund af de arbejdsforhold, der i dag er. De er forsvundet ud i det private, til andre lande eller andre job. Hvis man investerer i kompetencer, uddannelse og bedre arbejdsmiljø, så man sikrer fastholdelse, måske tilbage-rekruttering og rekruttering af andre faggrupper, så kan vi vende den onde cirkel.«

»En minimumsangivelse«

Hvis finansieringen af psykiatrien kommer til at være mindre end de 4,5 mia., I peger på, vil det så i din optik være et problem? Eller har I givet politikerne en smule at rykke ved?

»Nu er det jo et estimat, og vi har faktisk været ydmyge i den måde, vi har lavet den på, og vi har forsøgt at være så realistiske som muligt. Vi har eksempelvis udeladt at sætte tal på behovet for flere privatpraktiserende læger og psykiatere, psykologordninger og så videre. I Norge investerede man over en årrække 6 mia. for at løfte psykiatrien. Så jeg synes ikke, at vores beregninger er helt urealistiske,« siger han og pointerer:

»Men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at de 4,5 mia. kr. bør være en minimums angivelse. Det kan og bør lade sig gøre«.

De sidste to interne høringsrunder af det faglige oplæg udløber henholdsvis i morgen fredag og 2.-3. december. Regeringen har tidligere stillet i udsigt, at oplægget til en 10-årsplan for psykiatrien er helt klart ultimo 2021.