Antidepressiv medicin under graviditeten kan påvirke børns skolegang

Når mor tager antidepressiv medicin under graviditeten, kan det muligvis komme til at påvirke barnets skolegang.

Det er i hvert fald konklusionen i et nyt studie, som forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har lavet.

Forskningen viser, at de børn, hvis mødre har taget antidepressiv medicin under graviditeten, klarer sig signifikant dårligere i de matematiske nationale test i skolen op til 17 år senere.

Forskellen mellem børn af mødre, der tog antidepressiv medicin under graviditeten, og børn af mødre, som ikke tog medicinen under graviditeten, er ikke særligt stor, men den er nok til, at forskerne kan sige, at der er en sammenhæng. Alligevel er det ikke ensbetydende med, at forskerne bag studiet vil sige, at mødre skal lade være med at tage antidepressiv medicin – selv når de er gravide.

»Vi er altid lidt tilbageholdende med at pege på en årsagssammenhæng i vores registerstudier, men vi kan se, at der i hvert fald er en sammenhæng mellem mors forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten, og hvor godt hendes børn klarer sig i skolen. Når det så er sagt, er det også vigtigt at fremhæve, at depression kan være en rigtig alvorlig sygdom. Den her beskedne forskel i børnenes testresultater i de nationale test skal opvejes mod en eventuel ubehandlet depression, der kan være vanskelig at håndtere uden medicin,« siger en af forskerne bag studiet, seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i JAMA.

Flere end en halv mio. danske børn med i undersøgelse

I studiet har Julie Werenberg Dreier sammen med sine kolleger undersøgt børn født i perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 2009. Børnene skulle også gå på en dansk offentlig skole, hvor der blev foretaget nationale test.

Resultatet er meget robust, da vi finder det i alle vores analyser, og også når vi sammenligner med søskende, hvor moren ikke brugte antidepressiv medicin under graviditeten

Julie Werenberg Dreier, seniorforsker, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet

Fra 1. januar 2010 til 31. december 2018 har de danske børn deltaget i de nationale test, og forskerne har i studiet undersøgt, hvordan børnene klarede sig i dansktesten samt i matematiktesten.

Resultaterne har de holdt op imod data om mors forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten, øvrig sygdom og forældrenes uddannelsesniveau og indkomst.

Data har forskerne fået fra Fødselsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Landspatientregisteret samt andre nationale registre hos Danmarks Statistik.

I alt 575.369 børn er med i undersøgelsen. 10.198 børn, hvilket svarer til 1,8 pct. af undersøgelsesgruppen, blev født af mødre, der havde taget antidepressiv medicin under graviditeten.

»Vi har i studiet forsøgt at justere for alle tænkelige faktorer, der kunne spille ind i analysen, herunder socioøkonomiske forhold, helbred osv. Vi har også lavet separate analyser på søskende, hvor moderen havde taget antidepressiv medicin under graviditeten med det ene barn, men ikke med det andet,« forklarer Julie Werenberg Dreier.

Klarer sig dårligere i matematik

At det overhovedet er interessant at se på betydningen af mors forbrug af antidepressiv medicin under graviditeten i forhold til barnets skolepræstation skyldes, at der fra flere sider er udtrykt bekymring for, om medicinen kan påvirke barnets kognitive udvikling. Al antidepressiv medicin kan passere moderkagen og dermed potentielt påvirke fostrets udvikling.

Emnet har indtil nu været dårligt undersøgt, men det nye studie kaster en smule lys over det.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at børn, hvis mødre tog antidepressiv medicin under graviditeten, klarer sig lidt dårligere i de matematiske nationale test sammenlignet med børn, hvis mødre ikke tog medicinen.

Helt præcist klarede børnene sig gennemsnitligt to point dårligere på en skala fra 1 til 100, hvor gennemsnittet lå på lidt over 50 for alle børnene.

»Det er en beskeden forskel, men den er statistisk signifikant. Samtidig er resultatet meget robust, da vi finder det i alle vores analyser, når vi justerer for forskellige faktorer, og også når vi sammenligner med søskende, hvor moren ikke brugte antidepressiv medicin under graviditeten. Det tyder altså på at, forskellen ikke umiddelbart kan forklares af genetiske eller andre familiemæssige forhold,« siger Julie Werenberg Dreier.

I modsætning til i de nationale test i matematik var der ingen forskel mellem grupperne i de nationale test i dansk.

»Vi har også gået ud over de nationale test og kigget på børnenes afgangseksamenskarakterer, og der finder vi den samme tendens for dansk og matematik,« fortæller Julie Werenberg Dreier.

Behov for flere undersøgelser

Julie Werenberg Dreier mener, at studiet lægger op til, at der skal foretages flere undersøgelser af, hvordan antidepressiv medicin under graviditeten kan påvirke det ufødte barn.

Her taler hun ikke kun om flere registerundersøgelser, men også om biologiske studier, der kan afklare, hvad der sker i barnet under fosterudviklingen, når mor tager antidepressiv medicin.

Kun på den baggrund kan man udvikle antidepressiv medicin, som ikke har samme effekt og dermed langsigtede konsekvenser for det ufødte barn, når moren har brug for antidepressiv medicin i graviditeten.

»De næste skridt i forskningen skal gøre det lettere at vurdere både fordele og ulemper ved forskellige behandlingsvalg for gravide kvinder. Det er vigtigt at medinddrage patientværdier i disse analyser, så det kan afgøres, hvad der betyder mest for patienterne, og hvad der samlet giver de bedste resultater for mødre, børn og deres familier,« siger Julie Werenberg Dreier.