Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Psykiatri

ADHD øger risikoen for at udvikle samlermani

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ny forskning viser, at personer med ADHD i langt højere grad end et bredt udsnit af befolkningen udvikler samlermani. Samlermani kan have alvorlig negativ effekt på livskvalitet, siger forsker.


I et nyt studie, der er publiceret i Journal of Psychiatric Research, finder forskere, at næsten én ud af fem personer med ADHD udviser kliniske tegn på samlermani. Studiet indikerer dermed, at en stor del af den voksne befolkning kæmper med samlermani og tilstandens konsekvenser.

Vores studie viser, at personer med ADHD har større sandsynlighed for også at have symptomer på samlermani. Dette er vigtigt, fordi det viser, at samlermani ikke kun påvirker folk senere i livet

Sharon Morein, lektor og læge, Anglia Ruskin University

Samlermani er en anerkendt tilstand, der involverer overdreven akkumulering af genstande og problemer med at skille sig af med overflødigt tingeltangel. Tilstanden kan lede til stress eller besværligheder i hverdagslivet og kan bidrage til depression og angst.

I det nye studie har forskere under ledelse af lektor og læge Sharon Morein fra Anglia Ruskin University, England, rekrutteret 88 voksne med ADHD. Forskerne fandt, at ud af denne gruppe havde 19 pct. kliniske tegn på samlermani. Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt i 30’erne og ligeligt fordelt mellem kønnene. Hos næsten alle de resterende 81 pct. af forsøgsdeltagerne fandt forskerne, at de i større eller mindre grad var ‘samlere’, men ikke i et omfang, der havde negativ indflydelse på deres dagligdag sammenlignet med en kontrolgruppe.

I kontrolgruppen, som forskerne stillede de samme spørgsmål vedrørende ADHD-symptomer, symptomer på samlermani, symptomer på OCD, perfektionisme, depression, angst og funktionalitet i hverdagen, fandt forskerne, at kun to pct. udviste tegn på klinisk signifikant samlermani.

Forskerne stillede de samme spørgsmål i en større onlineundersøgelse og fandt, at her udviste kun tre pct. tegn på klinisk signifikant samlermani.

»Samlermani er meget mere end blot indsamling af en masse ting. Personer, der har fået diagnosticeret samlermani, kan få fyldt deres hjem med så mange ting, at det har indflydelse på deres liv på dagsbasis, hvilket kan lede til ringere livskvalitet, angst og depression,« siger Sharon Morein til ScienceDaily.

»Vores studie viser, at personer med ADHD har større sandsynlighed for også at have symptomer på samlermani. Dette er vigtigt, fordi det viser, at samlermani ikke kun påvirker folk senere i livet, hvilket typisk har været fokus i tidligere undersøgelser af emnet.«

Hun mener også, at studiet indikerer, at samlermani rutinemæssigt skal evalueres hos personer med ADHD, eftersom disse personer typisk ikke fortæller om de associerede vanskeligheder på trods af potentialet for, at det kan påvirke deres dagligdag.

»På samme måde er det muligt, at mange personer, som i dag bliver behandlet for samlermani, har en ikke-erkendt ADHD-diagnose. Mere fokus på koblingen mellem ADHD og samlermani kan også lede til mere effektive behandlinger på den lange bane, hvor samlermani ofte forværres over tid,« siger Sharon Morein.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere