Psykedeliske lægemidler står på spring: På vej til behandling af depression, angst og PTSD

Der er sket meget, siden psykedeliske stoffer kom på FN’s liste over farlige euforiserende stoffer i 1971. Og inden for de seneste ti år har mere end 100 virksomheder og tusindvis af forskere verden over intensiveret arbejdet med at finde ud af, om psykedeliske stoffer har en plads som medicinsk anvendelse ved forskellige neuropsykiatriske sygdomme.

Flere kliniske undersøgelser peger nemlig på, at psykedeliske stoffer kan anvendes til hurtigere end de gængse lægemidler at opnå en behandlingseffekt ved blandt andet depression og angst.

Den store interesse for psykedeliske stoffer er heller ikke gået ubemærket hen i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), hvor blandt andet chief medical officer, danske Steffen Thirstrup, mærker en stigende interesse for at bringe psykedeliske produkter på markedet.

Der er nogle klare metodiske udfordringer i at lave den slags forsøg, og det er også årsagen til, at vi rækker ud mod industrien, så vi kan hjælpe dem med at opstille forsøg, som vil tilfredsstille vores krav

Steffen Thirstrup

I lyset af den intensiverede interesse har en række forskere sammen med Steffen Thirstrup skrevet en artikel i The Lancet, hvor de peger på, hvad der skal til, for at psykedeliske lægemidler kan komme på markedet, og hvor udfordringerne ligger.

»Rigtig meget af den forskning, som bliver lavet inden for behandling af forskellige tilstande med psykedeliske stoffer, bliver lavet i den akademiske verden og af små virksomheder, der ikke har den samme forståelse af det regulatoriske system som de store medicinalfirmaer. Derfor har vi skrevet denne artikel om, hvad der eksisterer af udfordringer, og hvad der skal til, for at den lovende indledende forskning i medicinsk brug af psykedeliske stoffer kan komme patienter til gavn,« fortæller Steffen Thirstrup.

»Der er ingen grund til, at firmaer laver en masse forskning, som ikke lever op til vores forventninger. Det vil vi gerne undgå, og vi vil gerne i dialog med de firmaer, som påtænker at få et psykedelisk produkt godkendt til behandling.«

Forsøg lover godt for fremtiden

En af de forskere, der inden for de seneste ti år har forsket i mekanismerne bag psykedeliske stoffer og også har undersøgt effekten mod cluster-hovedpine, er professor og overlæge Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Hun fortæller, at mens der i 1970’erne blev sat en effektiv stopper for den medicinske interesse i psykedelika, er interessen nu eksploderet inden for de seneste ti år.

Interessen er forstærket af lovende kliniske forsøgsresultater med psykedelika til behandling af ellers behandlingsresistent depression, men også af, at de psykedeliske stoffer efter blot én dosis ser ud til at have meget langvarige effekter; en enkelt behandling med psilocybin har i visse tilfælde vist sig tilstrækkeligt til at holde depression fra døren i mere end et halvt år.

»Det er denne unikke egenskab, der gør psykedeliske stoffer særligt interessante. Rigtig mange mennesker slås i dag med depression og angst, og desværre er den gængse medicinske behandling ofte ikke tilstrækkelig. De mennesker har brug for noget andet, og der er det spændende, at der er potentiale i en klasse af stoffer, som ser ud til at have en effekt, når anden antidepressiv medicin fejler. Det er vigtigt her også at pointere, at psykedelika ikke er vanedannende,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

Udfordrende at lave forsøg

De stoffer, der tiltrækker sig mest opmærksomhed i disse år, er psilocybin (magiske svampe) og LSD.

Fælles for stofferne er, at de påvirker serotonin 2A-receptorerne i hjernen.

Steffen Thirstrup fortæller, at en af grundene til, at EMA har stort fokus på at række ud mod de virksomheder, der vil lave forsøg med de psykedeliske stoffer, er, at det kan være meget svært at lave tilfredsstillende forsøg, hvor der bliver påvist en effekt af for eksempel psilocybin på depression.

Helt banalt foretrækker EMA placebokontrollerede forsøg, der påviser, at det valgte psykedelika har en bedre effekt på depression end placebo. Problemet er, at forsøgsdeltagere slet ikke er i tvivl om, hvorvidt de har modtaget et psykedelika eller et placebo. Det kan påvirke resultatet af et forsøg.

»Der er nogle klare metodiske udfordringer i at lave den slags forsøg, og det er også årsagen til, at vi rækker ud mod industrien, så vi kan hjælpe dem med at opstille forsøg, som vil tilfredsstille vores krav,« forklarer Steffen Thirstrup.

Kræver 24 timer på et hospital

En anden udfordring er, at mange af de forskere, som arbejder med psykedelika som behandling til personer med depression og angst, kombinerer det valgte psykedelika med psykoterapi, og her er det også en udfordring at adskille effekten af psykoterapi fra effekten af det valgte psykedelika.

Derefter kommer det næste problem, som er, hvem der skal betale for gildet.

Som det ser ud i dag, ved vi meget mere om sikkerheden ved brugen af stofferne, end vi ved om effekten. Det skyldes, at folk har benyttet dem i mere end 50 år, så på den front er jeg ikke så bekymret

Steffen Thirstrup

Behandling med et psykedelika er nemlig ikke bare en behandling, som man tager derhjemme som to tabletter og et glas vand. Mange af stofferne har lang halveringstid og eksisterer i lang tid i kroppen. Derfor kræver behandlingen ofte 24 timers observation.

»Det kan godt være, at selve psykedelikaet og psykoterapien ikke er den store udgift, men det kan en hospitalsseng i en dag eller to være. Hvis de her produkter skal på markedet, drejer det sig ikke bare om at vise, at de virker, og hvordan de virker, men også om, at interessenter skal være klar over udfordringerne, herunder de økonomiske,« siger Steffen Thirstrup.

Ikke som at tage svampe og alkohol sammen

Gitte Moos Knudsen er ret overbevist om, at psykedelika har en stor fremtid inden for medicinsk behandling af forskellige tilstande, og at det potentiale vil folde sig ud i godkendelser af forskellige lægemidler inden for de kommende få år.

For det første pointerer hun, at psykedelika er meget lidt farlige, hvis man tager forholdsregler. Mange mennesker har hørt historier om folk, der har spist magiske svampe og haft et ‘dårligt trip’ og måske efterfølgende kastet sig ud i noget farligt.

Behandling med et psykedelika foregår dog i klinikken under så kontrollerede betingelser, at uheldige effekter i vid udstrækning kan undgås. På Rigshospitalet har Gitte Moos Knudsen og hendes kollegaer gennemført mere end 60 psilocybinsessioner, og forskerne har ikke set noget væsentligt ubehag eller alvorligere bivirkninger.

»Problemet er, at mange mennesker, som selv tager psykedelika, ikke kender styrken på stoffet, eller de kombinerer det med andre stoffer eller alkohol. De har heller ikke aftalt med en ‘sitter’ at være til stede og sikre, at trippet ikke kommer ud af kontrol, og så kan der for eksempel ske det, at de kan tro, at de kan flyve. Under kontrollerede forhold, og hvor man screener for psykosetilbøjelighed forinden, er psykedelika meget sikkert at bruge,« siger Gitte Moos Knudsen.

Intensiv forskning på området

Gitte Moos Knudsen fortæller, at der lige nu bliver forsket intensivt i at forstå, hvordan de psykedeliske stoffer virker, og hvordan effekten kan benyttes bedst muligt i en klinisk sammenhæng.

Blandt andet er der lavet forsøg med op til 300 personer med depression, der er blevet behandlet med forskellige doser af psykedeliske stoffer for at finde ud af, hvilken dosis der skal benyttes for at få en effekt. Disse studier peger på, at der er effekt ved middelhøje doser.

Effekten af psykedeliske stoffer sker primært via hjernens serotonin 2A-receptorer. Jo mindre stof der skal til at stimulere netop denne receptor, jo mere potent er det. Når forskere eksperimentelt blokerer for serotonin 2A-receptorerne i hjernen, kan de forhindre den psykedeliske oplevelse.

Effekten af psykedeliske stoffer er afhængig af brugerens sindstilstand, da psykedeliske stoffer ofte forstærker en allerede eksisterende sindstilstand. Derfor foretrækker mange brugere af psykedeliske stoffer også rolige omgivelser, når de tager stofferne. Det drejer sig ofte om indtag i naturen.

Brug af psykedeliske stoffer forstærker ofte eller forvrænger sanseindtryk. Derved kan brugeren ofte høre blodet suse i blodårerne, høre sit hjerteslag eller opleve, at omgivelserne ændrer form og farve.

Rusen i forbindelse med brug af psykedeliske stoffer kommer ofte i bølger og kan føles, som om den varer meget længere tid, end den egentlig gør.

Samme forsøg har vist, at effekten sætter ind med det samme, hvilket står i modsætning til de nuværende lægemidler til behandling af depression, der kan være op til flere uger om at have effekt.

Der mangler dog ifølge Gitte Moos Knudsen studier til at påvise, hvor lang tid effekten varer, og hvad der skal ske på det tidspunkt, hvor effekten ikke varer ved længere.

»Vi ved ikke, om effekten varer ved, og om nogle personer måske kun skal behandles én gang, eller om andre har behov for flere genbehandlinger. Det er nogle af de ting, som skal belyses i kommende forsøg. Og så er der også hele spørgsmålet, om selve den psykedeliske oplevelse er nødvendig for at få en gavnlig effekt på depression,« siger hun.

Forskerne på Rigshospitalet arbejder med forskellige forsøg, hvor de blandt andet med hjernescanninger undersøger, hvordan de forskellige dele af hjernen taler sammen under og efter en psykedelisk oplevelse, og hvordan de psykedeliske stoffer kan have neuroplastiske effekter. Forskerne har også lavet undersøgelse af, hvad folk, der har en psykedelisk oplevelse, oplever, når de tager psykedelika.

EMA har fokus på området

Steffen Thirstrup fortæller, at man hos EMA holder godt øje med de psykedeliske stoffer, og at de er udmærket klar over, at mange af dem benyttes terapeutisk uden godkendelse.

Derfor har lægemiddelagenturet også øget fokus på at få stofferne ind på et reguleret område, fremfor at folk udsætter sig for noget, der ikke er videnskabeligt understøttet eller kontrolleret.

»Vi skal først og fremmest finde ud af, om de har en virkning, og så skal vi have afdækket sikkerheden. Men som det ser ud i dag, ved vi meget mere om sikkerheden ved brugen af stofferne, end vi ved om effekten. Det skyldes, at folk har benyttet dem i mere end 50 år, så på den front er jeg ikke så bekymret. Regulering kan også håndteres ved regler for, hvem der må udskrive recepter på stofferne. Som myndighed har vi en masse håndtag at dreje på for at sikre os, at de her lægemidler ikke slipper ud i det fri,« siger Steffen Thirstrup.

De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har ligesom EMA fokus på psykedeliske stoffer og blandt andet udnævnt dem til det næste store gennembrud inden for medicinsk behandling af blandt andet depression.