Lægemiddelforbrug kan forudsige udvikling af tidlig Alzheimers

Der sker rigtig meget inden for forskning i nye lægemidler til behandling af Alzheimers.

Det betyder, at nye lægemidler snart kan være på vej til patienter.

Ofte vil medicinsk behandling af Alzheimers dog kræve, at man kan diagnosticere sygdommen tidligt, og her kan tidligere medicinforbrug være en indikator.

Det viser i hvert fald et nyt dansk studie, hvor forskerne har fundet, at et højt forbrug af især antidepressiv medicin og antipsykotika ofte går forud for en diagnose med tidligt indsættende Alzheimers.

»Mønstre i medicinforbrug kan gøre os skarpere på, hvem der muligvis er ved at udvikle Alzheimers. Det gør, at vi måske kan bruge medicinforbrug som en indikator for, hvem der bør tages ind til nøjere udredning, og viser det sig så, at de har Alzheimers, kan de forhåbentlig snart komme i effektiv tidlig behandling,« fortæller ph.d.-studerende Line Damsgaard fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Forskningen er offentliggjort i Alzheimer’s Research & Therapy.

Depression og stress går ofte forud for en diagnose

Line Damsgaard fortæller, at udgangspunktet for forskningsarbejdet er det faktum, at udredningen for Alzheimers ofte er langvarig og med stor forsinkelse.

Det gælder især blandt dem, der får stillet diagnosen inden alderen 65 år, men som i bakspejlet har haft symptomer i mange år, men hvor ingen før først sent har tænkt demens.

I dette nye studie har vi set på medicinforbrug for at finde sammenhænge, som man ikke kan finde i hospitalernes diagnosekoder

Line Damsgaard, ph.d.-studerende, Nationalt Videnscenter for Demens

Netop når det gælder yngre med Alzheimers, er en tidlig diagnose endnu vigtigere, fordi nogle fortsat kan have hjemmeboende børn eller stadig være på arbejdsmarkedet.

En diagnose kan derfor betyde omfattende planlægning af resten af livet, og her er en tidlig diagnose også vigtig.

Tidligere har forskerne fra Nationalt Videnscenter for Demens undersøgt, om det er muligt at identificere grupper med høj risiko for udvikling af Alzheimers ud fra hospitalernes diagnosekoder.

Her kunne forskerne blandt andet se, at personer, der får stillet en diagnose med tidlig Alzheimers, hyppigere har været i kontakt med hospitaler på grund af depression eller stress.

»Det dækker dog kun, hvad der sker på hospitalerne. I dette nye studie har vi set på medicinforbrug for at finde sammenhænge, som man ikke kan finde i hospitalernes diagnosekoder,« siger Line Damsgaard.

Undersøgte medicinforbrug gennem 10 år

I studiet har forskerne indhentet data for lægemiddelforbrug hos 1.745 danskere, der på en dansk hukommelsesklinik havde fået stillet en diagnose med tidligt indsættende Alzheimers i perioden fra 2016 til 2020.

Hver person matchede de med tre personer fra baggrundsbefolkningen uden en demensdiagnose.

Herefter gennemgik forskerne hver persons medicinforbrug i lægemiddeldatabasen 10 år bagud i tiden.

Mange gange højere forbrug af bestemt medicin

Resultatet af gennemgangen afslørede store forskelle i medicinforbrug mellem personer, der senere udviklede Alzheimers, og personer, der ikke gjorde.

I 10 til fem år forud for diagnosen med Alzheimers havde denne gruppe et 43 pct. højere forbrug af antidepressiv medicin.

Det seneste år inden diagnosen var forbruget 362 pct. højere.

Da forskerne udelukkende skelede til dem, der inden for perioden fik antidepressiv medicin for første gang i livet, var effekten endnu stærkere.

Forskerne fandt det samme vedrørende forbrug af antipsykotisk medicin.

Her var der ingen signifikant forskel i forbruget i perioden 10 til fem år forud for en diagnose med tidlig Alzheimers.

Det var der dog fem til ét år forud for diagnosen, hvor dem, der senere udviklede Alzheimers, havde et forbrug, der var 75 pct. højere.

Året op til diagnosen var forbruget 345 pct. højere.

Forskerne fandt også et øget forbrug af blandt andet blodfortyndende medicin hos dem, der senere fik stillet en diagnose med tidligt indsættende Alzheimers.

»Det sidste skyldes formentlig, at hjertekarsygdomme udgør en risikofaktor for demens,« siger Line Damsgaard.

Udvalgte grupper skal måske have hurtig udredning

Ifølge Line Damsgaard tegner der sig et klart billede af, at personer, der senere udvikler både tidlig og sen Alzheimers, har symptomer på depression eller stress i mange år forinden diagnosen.

De går blandt andet oftere til psykiatere og er også i behandling med mere medicin.

»Det er ikke overraskende, men det styrker vores viden på området,« siger Line Damsgaard.

Hun uddyber, at noget tyder på, at depression kan være et tydeligt tegn på de sygdomsprocesser, der foregår i hjernen ved udvikling af Alzheimers, og at sygdommen derved har været i hjernen i mange år, før diagnosen endelig bliver stillet.

Blandt andet er det en mulighed, at læger fejltolker tilbagetrukkethed og apati som depression, når det i stedet kan være de tidligste tegn på Alzheimers.

»Vi skal nok være mere opmærksomme på denne gruppe patienter, og især dem der udvikler depression for første gang sent i livet. Her skal vi måske overveje en hurtig kognitiv udredning for Alzheimers, særligt hvis den vanlige behandling ikke afhjælper problemerne,« siger Line Damsgaard.

Hun uddyber, at det er vigtigt at sige, at ikke alle med depression skal udredes for Alzheimers, men at læger fra både hukommelsesklinikker, privatpraktiserende neurologer og privatpraktiserende læger har brug for værktøjer, der kan hjælpe dem med at identificere de grupper, hvor udredning kan være relevant.