Autisme bliver stadig overset

Det er ikke til at se med det blotte øje, og kun 0,77 pct. af den danske befolkning har ifølge Landspatientregistret en officiel autismediagnose. Men alligevel er der måske god grund til at være lidt mere opmærksom, foret kohortestudie anslår, at mere end tre gange så mange, 2,8 pct., reelt er på autismespektret.

»Især kvinder går uopdaget med autisme, fordi de egentlig på overfladen klarer sig ok. Men de har ofte kæmpet med en livslang udefinerbar følelse af at være anderledes og har kæmpet med stress, angst eller hyppige depressioner,« siger Marie Persiani, der er læge og specialkonsulent i autisme.

Hun har siddet som læge i Klinisk Funktion (KSR) i Region Midtjylland, hvor hun har været med til tværfaglige, socialmedicinske udredninger af mere end 100 borgere, der har svært ved at passe et arbejde og/eller har gentagne langtidssygemeldinger. Det var her, hun begyndte at interessere sig for autisme hos voksne.

»Der var så mange borgere, som egentlig virkede fysisk sunde og raske, men som alligevel havde svært ved at varetage et arbejde eller havde psykisk mistrivsel, og der tegnede sig et mønster af, at mange havde en uopdaget autismespektrumforstyrrelse. Nogle af dem havde før været i kontakt med psykiatrien og havde allerede en angst- eller OCD-diagnose, men ingen havde set på det samlede billede og/eller opdaget årsagen bag det hele,« siger Marie Persiani.

Som kommunal sundhedskoordinator har hun deltaget i mere end 800 rehabiliteringsmøder med sygemeldte borgere og læst tusindvis af lægeattester. Som sendiagnosticeret har desuden selv tidligere været kredsbestyrelsesmedlem i Landsforeningen Autisme og har derigennem mødt endnu flere voksne sendiagnosticerede med en autismediagnose.

Kan være svære at spotte

Hvis man ikke får stillet autismediagnosen som barn, lærer de fleste at skjule de autistiske træk med maskering, som for eksempel at man lærer sig selv at smalltalke, have øjenkontakt eller at efterligne andres adfærd i sociale situationer. Og ligesom med ADHD, så er diagnosekriterierne baseret på forskning i drenge og mænd, så piger og kvinders ofte mere sociale profil overses.

Det kan du gøre i almen praksis:

Vær opmærksom på, om patienten har gentagne sygemeldinger med for eksempel stress og depression og/eller en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet uden oplagt årsag.

Vær opmærksom på arvelighed. Hvis et barn bliver diagnosticeret, kunne en af forældrene så også have autisme?

Vær opmærksom på autistisk maskering, og at autisme kan præsentere sig klinisk anderledes hos kvinder.

Vær opmærksom på komorbiditet. Angst, OCD og spiseforstyrrelser kan være ledsagende symptomer til autisme.

Lav en grundig barndoms-, familie- og socialanamnese, og beskriv funktionsevne i henvisningen.

Vær opmærksom på, at der findes online validerede screeningsværktøjer for autisme, for eksempel EQ/AQ og SQ, der kan understøtte ved henvisning.

Alligevel vil Marie Persiani gerne have almen praksis til at spotte lidt flere af de skjulte mennesker med autisme, særligt kvinderne.

»De praktiserende læger skal ikke kunne udrede, men de har et ansvar for at få en social anamnese og en grundig barndomsanamnese, så det fulde billede bliver mere tydeligt. Autisme ligner ikke altid det stereotype billede, og man er nødt til at se bag det. For eksempel viser autisme sig forskelligt hos mænd og kvinder. Mange praktiserende læger betragter stadig autisme som en tilstand hos drengebørn, hvorved kvinderne i høj grad overses,« siger hun.

Det gælder særlig for de patienter, der kommer med komorbide tilstande som gentagne sygemeldinger med depressioner eller mistanke om ADHD, men også patienter, der uden en årsag har svært ved at bevare et stabilt liv.

»Hvis man kun ser på uddannelse, eller om man arbejder, så kan det godt se ud til, at man som voksen med autisme ‘på papiret’ har klaret sig godt, men noget så simpelt som et CV kan afsløre, at det har man i virkeligheden slet ikke. Måske har man haft mange sygemeldinger, mange ansættelser eller mange perioder uden for arbejdsmarkedet? Det ved den praktiserende læge jo ofte lidt om, da det er dem, der har sygemeldt med stress, belastningsreaktioner og depression. Så praktiserende læger skal undre sig over, hvad der kan have udløst årsagerne til sygemelding,« siger Marie Persiani.

Lyt til patientens clues

Hun ved godt, at det kan være et bredt billede, der kan være svært at overskue, men hun vil gerne opfordre de praktiserende læger til at lytte efter de clues, som patienten selv kan komme med.

“Hvis en patient selv giver udtryk for at føle sig anderledes, at komme til at sige akavede ting eller opleve det sociale som svært, så SKAL alarmklokkerne ringe i forhold til autisme og ADHD,« siger Marie Persiani.

Et andet clue kan på grund af arvelighed og komorbiditet være, at et eller flere børn eller søskende er blevet udredt for autisme og/eller ADHD.

»Der er så stærk arvelighed og sammenhæng, at det skal få lægen til at overveje, om der kunne være mere i det,« siger Marie Persiani.