Sundhedsplejersker vinder pris for at opspore astma hos børn

Selvom astmatiske symptomer eller astma er årsag til omkring 5.000 indlæggelser om året, er der ikke et stort fokus på eller viden om sygdommen, når man sammenligner med andre børnesygdomme som skoldkopper eller RS-virus. Og det på trods af, at 20 pct. af børn i alderen 0-6 år og 10 pct. af alle skolebørn har astma, som tal fra Sundhedsstyrelsen viser.

Den problematik adresserede sundhedsplejerske Tanja Koch i Randers Kommune for nyligt i en takketale. Anledningen var, at hun sammen med sin kollega Helle Lund har modtaget Dansk Sygeplejeråds Athena Pris for at udvikle en indsats med tidlig opsporing af astma hos børn.

»De første 1.000 dage af et barns liv er virkelig vigtige, men alt for mange børn har en ubehandlet astmatisk bronkitis. Et barn skal ikke leve med at trække vejret gennem et sugerør, de skal have de bedste vilkår for at kunne udvikle sig,« siger Tanja Koch.

Athena-prisen går til nytænkende sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring vil gerne fremhæve og belønne sundhedspersonale, som bruger deres kompetencer og kreativitet til at finde løsninger på nogle af sundhedsvæsenets store, aktuelle problemer.

Athena Prisen har undertitlen ‘- gør verdensmål til hverdagsmål’ , fordi mange sygeplejefaglige indsatser har betydning for FN´s verdensmål om f.eks. sundhed og trivsel, ligestilling og mindre ulighed.

Athena Prisen gives til to sygeplejefaglige initiativer, og prisen er på to gange 50.000 kroner, som kan bruges til at udvikle projektet på arbejdspladsen.

Kilde: Dansk Sygeplejeråd

Randers Kommune fik for nogle år siden penge fra en pulje til at lave en indsats målrettet tidlig opsporing af astma hos børn. Projektet begyndte i 2019, og kommunens politikere så en fidus i indsatsen og har, efter projektets penge var brugt, allokeret midler til 20 ugentlige sundhedsplejerske-timer til indsatsen.

Det er Tanja Koch rigtig glad for, for hun oplever, at indsatsen gør en stor forskel for børnene og forældrene.

»Astma kan resultere i, at børn ligger og hoster om natten og derfor får en dårligere søvnkvalitet. I det lange løb kan det påvirke væksthormonet og lungevævet kan risikere at tage skade. Dårligt behandlet astma kan også have den konsekvens, at barnet ikke har overskud til at lege eller følge med i hverdagen. For mig handler det her om børns trivsel og muligheden for at blomstre, og det hjælper vi børnene til, hvis vi opsporer astma og guider til den rette behandling,« siger hun.

Typiske fejlkilder

Dagtilbuddene er en vigtig samarbejdspartner i indsatsen. Pædagogerne er blevet undervist i, hvilke synlige og usynlige symptomer der kan være tegn på astmatisk bronkitis. Det kan f.eks. være ændret legemønster, at barnet trækker sig fra fællesskabet, eller at det ofte ikke har overskud til at spise sin mad efter en fysisk aktivitet.

Pædagogerne kan så tage fat i Tanja Koch, hvis de har en mistanke, og hun tager kontakt til forældrene. Hun spørger ind og vejleder dem for derefter ofte at opfordre dem til at gå til lægen. Bliver barnet diagnosticeret med astmatisk bronkitis, tilbyder Tanja Koch at komme på astma-hjemmebesøg af en times varighed.

Her fortæller hun tit om, hvordan forældrene skal bruge og rengøre masken til at give astmamedicin, og hvornår de skal give medicin.

»Masken er en stor fejlkilde til, at børnene ikke får den rette behandling, og hvis masken ikke bliver brugt korrekt eller er ren, kan man give nok så meget medicin, uden at det er til nogen gavn. Hvis børnenes astma ikke er velbehandlet, kan lungevævet blive udfordret, og det medfører, at børnene oftere bliver ramt af infektioner. Den rette medicin kan vende problemet fra, at børn hyppigt er syge, til at de får det godt og trives,« siger hun.

På et af de nylige astma-hjemmebesøg, sagde moren efterfølgende, at hun havde troet, at hun vidste alt om astma, fordi der allerede var en del andre i familien med astma. Men efter besøget, havde hun lært en masse nyt og fået gode råd til f.eks. at sikre et godt indeklima og andre opmærksomhedspunkter i forbindelse med astma.

»Det gode ved et astma-hjemmebesøg er, at der er ro på, og det foregår i familiens rammer. Jeg har endnu ikke oplevet et astma-hjemmebesøg, hvor det ikke gav mening, at jeg kom og vejledte,« lyder det fra Tanja Koch.

Systematisk opsporing

Hver gang Tanja Koch har været på et astma-hjemmebesøg, skriver hun efter samtykke med forældrene en korrespondance til den praktiserende læge, så lægen kan være ekstra opmærksom på barnets situation, og måske også for at give en reminder, om at mange børn har uopdaget astma.

Hvis hun er på et astma-hjemmebesøg et sted, hvor barnet allerede er i kontakt med ambulatoriet på børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet Randers, beder hun nogle gange familien om at kontakte ambulatoriet for at få revurderet medicinen. Dette skriver hun også til hospitalet.

Sundhedsplejerskerne i kommunen får altid besked, når et barn under to år bliver indlagt. Og er et barn indlagt grundet astma, sørger Tanja Kochs kolleger for, at hun får besked, så hun kan tilbyde et astma-hjemmebesøg. Indsatsen er sat i system, så det bliver lettere at give familierne den rette hjælp.

Corona får mørketal frem

Tanja Koch kan ikke direkte se, om indsatsen virker. Det er ikke muligt at føre statistik på forebyggede indlæggelser eller se, om sygefraværet i daginstitutionerne har ændret sig. Men responsen fra forældrene, hun har været på astma-hjemmebesøg hos, er god. Hun har været på 25 astma-hjemmebesøg i år.

Hvis Tanja Koch var i tvivl om, hvorvidt indsatsen er vigtig, fik hun en påmindelse tidligere under corona-pandemien. Her har hun arbejdet hos en corona-hotline, hvor hun både skulle stå for det logistiske ved smitteudbrud og være sparringspartner for institutionerne. Da Sundhedsstyrelsens anbefaling lød, at børn med hoste ikke skulle komme i institutionerne, fik hun en del forældre i røret.

»Forældrene var jo trætte af, at børnene hele tiden blev sendt hjem. Men for mig at se, viste de hostende børn netop problemet med børn og astma. Jeg tror, at de fleste af disse børn enten ikke har fået opsporet, at de har astma, eller at børnenes astmatiske bronkitis ikke bliver behandlet ordentligt. Jeg tror på, at corona kommer til at give et indblik i det store mørketal, der er ved børn og astma,« siger Tanja Koch.