Strøm til luftvejene virker mod KOL og kronisk bronkitis

Mange personer med lungesygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) lider også af kronisk bronkitis, hvilket medfører markant overproduktion af slim i lungerne og luftvejene. Det giver voldsom hoste, og udover begrænsninger i daglig aktivitet leder det i mange tilfælde også til dårlig søvn og social invaliditet.

Personer med KOL og kronisk bronkitis har indtil videre ikke haft rigtig gode terapeutiske muligheder, men sidste forår indførte Rigshospitalet en helt ny behandling, hvor de sætter strøm til luftvejene for at nulstille de slimproducerende celler.

Proceduren er udført på en lille håndfuld patienter, og resultaterne er overvældende gode.

»Som de første i Norden har vi på Rigshospitalet haft mulighed for at gøre os de første erfaringer med en ny behandling til nogle af de KOL-patienter, som vi ellers ikke har effektive behandlinger til,« forklarer klinisk lektor og overlæge Michael Perch fra Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation, på Rigshospitalet.

Et stort handicap

Omkring 400.000 danskere lider af KOL, og af dem har mellem en tredjedel og en fjerdedel kronisk bronkitis.

Nogle af vores patienter er kommet af med så meget slim, at de har følt sig helbredt for deres kroniske bronkitis. Vi er spændt på at se, om denne behandlingseffekt er blivende

Kristine Jensen, afdelingslæge, Lungesektionen i Afdeling for Hjertesygdomme

Kronisk bronkitis i kombination med KOL kan være voldsomt invaliderende. Hosten kan gøre det umuligt for eksempel at gå i biografen, være til middagsselskaber eller sove sammen med ægtefællen.

Den øgede slimproduktion øger desuden risikoen for infektioner i luftvejene og gør vejrtrækningen endnu mere besværet, end den er i forvejen. Luftvejene bliver også slappe af hele tiden at hoste, og når det sker, hoster personer med KOL og kronisk bronkitis endnu mere.

»Det er virkelig et stort problem for rigtig mange mennesker. Nogle er stadig på arbejdsmarkedet og undgår for eksempel at gå i kantinen for at spise, fordi de hele tiden hoster store klatter slim op. Jeg har snakket med rigtig mange af vores patienter om det her problem, og det betyder virkelig meget for dem,« forklarer afdelingslæge Kristine Jensen fra Lungesektionen i Afdeling for Hjertesygdomme.

Kristine Jensen har sammen med Michael Perch været med til at få den nye behandling til landet og har også udvalgt og udført de første procedurer på Rigshospitalet.

Fjerner yderste cellelag

Behandlingen har været i brug på forsøgsbasis i et par år. Og lægerne fra Rigshospitalet har løbende været i dialog med det firma, som har udviklet behandlingen, inden de til sidst besluttede sig for at indkøbe udstyret.

Behandlingen, som er udviklet af Gala Therapeutics i USA og går under navnet bronkoskopisk Rheplastik, består enkelt fortalt af et metalnet på et kateter, der kan sættes strøm til.

I fuld narkose føres kateteret gennem bronkoskopet ud i bronkietræet, hvor der sendes strøm igennem metalnettet, når det har kontakt til slimhinden. Strømmen slår det yderste lag af celler ihjel, på samme måde som en solskoldning slår det yderste lag hudceller ihjel.

Når slimhinden efterfølgende vokser ud igen, opfører de nye celler sig normalt med en normal produktion af sekret.

»Først behandler vi den ene lunge, hvorefter vi venter i en måned, før vi behandler den anden lunge. Vi har erfaret, at behandlingen finder sted uden de store gener,« siger Kristine Jensen.

Patienter føler sig helbredte

Faktisk har erfaringerne med den nye behandling været overvældende gode. Efter de to behandlinger har læger og patienter fulgt op efter en måned.

»Nogle af vores patienter er kommet af med så meget slim, at de har følt sig helbredt for deres kroniske bronkitis. Vi er spændt på at se, om denne behandlingseffekt er blivende. Resultaterne fra udlandet er lovende. Samtidig er alle procedurerne foregået gnidningsfrit og uden gener for patienterne,« siger afdelingslæge Kristine Jensen.

Vi ser gerne, at den kan tilbydes til flere personer, men det er ikke kun et spørgsmål om, hvad vi har lyst til, og hvad patienterne synes. Det er en politisk beslutning

Michael Perch, overlæge, Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation, Rigshospitalet

Overlæge Michael Perch fremhæver, at behandlingen har haft virkning for samtlige patienter.

Data fra det firma, som har udviklet behandlingen, viser, at inden for to til tre år har kun et fåtal haft brug for genbehandling, og at effekten stadig er lige så god efter to år, som den var lige efter behandlingen.

Også på andre målbare parametre som KOL-forværringer eller lungebetændelser går det patienterne meget bedre efter behandlingen.

»Det er meget opløftende, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Måske holder behandlingen i fem eller ti år. Det er ikke en vanskelig procedure at udføre, så skal patienterne genbehandles, kan vi også gøre det,« siger Michael Perch

Lægemidler ofte forbundet med bivirkninger

Problemet med kombinationen af KOL og bronkitis er i altovervejende grad rygning. Rygning er den store synder, når det kommer til for stor slimproduktion i bronkietræet i de store luftveje. Irritation af de slimproducerende celler gør dem hyperaktive, og derved laver de alt for meget sekret.

Derfor er rygestop også det første og vigtigste, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

»Desværre er rygestop ikke altid tilstrækkeligt til at mindske slimproduktionen, og så må vi kigge os om efter andre muligheder,« forklarer Michael Perch.

Ved kronisk bronkitis og stor produktion af slim i lungerne behandler læger typisk personer med antibiotika, for eksempel Azithromycin, i kortere eller længere perioder.

Hos nogle patienter kan det virke nedsættende på slimproduktionen, men desværre ikke på alle, og mange patienter oplever bivirkninger som mavesmerter, diarre og lignende gener.

Et andet tilgængeligt præparat til behandling af for meget slim i lungerne er Roflumilast. Det virker desværre heller ikke på alle og kan også være forbundet med mange bivirkninger, særligt fra maven og tarmene, og føre til uhensigtsmæssigt vægttab.

Derudover skal den ordinerende læge søge Lægemiddelstyrelsen om tilskud til patienterne, så længe behandlingen foregår.

Kan blive en dyr omgang

Selvom lægerne på Rigshospitalet har haft stor succes med behandlingen, og der er et stort potentiale for at behandle mange tusinder med KOL og kronisk bronkitis, er det ikke på tapetet lige med det samme.

Michael Perch fortæller, at lægerne på Rigshospitalet slet ikke har kapacitet til at tilbyde behandlingen til flere end en lille udvalgt gruppe patienter, men at det på sigt vil være interessant at se, om ikke flere patienter kan blive tilbudt behandlingen.

Indtil videre er lægerne på Rigshospitalet også de eneste til at udføre proceduren, og skal den udbredes yderligere, skal der følge nogle penge med til de hospitaler, der gerne vil tilbyde det som en mulighed for deres patienter.

»Det koster minimum 150.000 kr. at lave behandlingen og følge patienterne i et år. For patienterne er effekten ubetalelig, men det er klart, at med så mange mennesker, der potentielt set kan få gavn af behandlingen, kan det blive en meget dyr omgang. Vi ser gerne, at den kan tilbydes til flere personer, men det er ikke kun et spørgsmål om, hvad vi har lyst til, og hvad patienterne synes. Det er en politisk beslutning,« siger Michael Perch.

Glæde hos Lungeforeningen

Hos Lungeforeningen er man meget positive over for initiativet fra Rigshospitalets side.

Formand for Lungeforeningen Torben Mogensen fortæller, at der er et voldsomt behov for nye behandlinger til personer med KOL til at afhjælpe generende hoste og slimproduktion.

Resultaterne fra den nye behandling ser lovende ud i ikke bare Danmark, men også de andre steder i verden, hvor behandlingen er blevet afprøvet.

»Som vi læser de udenlandske studier, bør det her være standardbehandling til personer med KOL og kronisk bronkitis. Derfor håber vi også, at behandlingen kan bredes ud til en større del af patientpopulationen. Det er meget lang tid siden, vi sidst så noget ny behandling til denne patientgruppe, og vi ser gerne, at der bliver forsket meget mere i, hvordan teknologi kan afhjælpe nogle af de problemer, som personer med KOL har. Jeg tror desværre, at dette er en enlig svale, som vi sætter meget stor pris på. Men vi ser gerne flere svaler, så vi kan få en hel sommer,« siger Torben Mogensen.