Stadig markant forbrug af prednisolon i Danmark

Orale steroider som prednisolon har siden 1950’erne været en fast bestanddel af medicinskabet for mange personer med svær astma. Medicinen bliver fortrinsvis benyttet, når astmaen er dårligt kontrolleret, eller når personen med astma oplever forværringer.

Orale steroider er dog forbundet med en lang række bivirkninger, herunder øget risiko for udvikling af type 2-diabetes, osteoporose, grå stær, hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Derfor er det en klar fordel, hvis man kun benytter orale steroider som den absolutte sidste udvej.

Nu viser ny dansk forskning, at selvom der i lang tid har været sat fokus på brugen af orale steroider til personer med astma i Danmark, indløser hver tyvende person med astma stadig årligt recepter på ­medicinen.

Resultatet, som er offentliggjort i Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology, kom som en overraskelse for en af de forskere, som har været med til at lave forskningen.

»Gennem de seneste årtier er der kommet en lang række gode astmabehandlinger på markedet, herunder mange inhalationsbehandlinger, allergibehandlinger og også biologiske behandlinger. Derfor havde vi forventet, at der i dag ville være færre personer, som årligt indløser recepter på orale steroider. Men faktisk ser vi det modsatte, nemlig at der har været en lille stigning i andelen af brugere af orale steroider,« fortæller reservelæge og ph.d.-studerende Inge Raadal Skov fra Lungemedicinsk Afdeling J ved Odense Universitetshospital.

Undersøgt forbrug over 20 år

I forskningen har Inge Raadal Skov med sine kollegaer været i ­Lægemiddelstatistikregisteret for at kortlægge forbruget af orale steroider i perioden fra 1999 til 2018 blandt personer med astma. Formålet var at se, hvordan forbruget har udviklet sig over tid.

Forskerne gjorde det, at de identificerede den årlige astmakohorte ud fra afhentningen af astmamedicin. Efterfølgende identificerede de, hvor stor en del af kohorten der indløste recepter på orale steroider mindst én gang i løbet af det givne år.

I undersøgelsen har forskerne kun kigget på personer mellem 18 og 45 år. I hele perioden drejede det sig om godt 300.000 personer, mens det årlige antal personer med astma lå på omkring 70.000 personer.

Færre storforbrugere af steroider

Resultatet af undersøgelsen viser overraskende, at andelen af personer med astma, der indløste recepter på orale steroider, ikke var faldet i løbet af de 20 år, som undersøgelsen afdækkede. Faktisk var den steget en smule fra 4,3 pct. af alle personerne med astma i 1999 til 4,7 pct. af ­personerne med astma i 2018.

Har man en patient, der årligt har brug for orale steroider, er det måske en anledning til at genbesøge astmadiagnosen hos en specialist

Inge Raadal Skov, reservelæge og ph.d.-studerende, Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital

Dog kunne forskerne også se, at medianforbruget var halveret fra 500 mg pr. person pr. år til 250 mg pr. person pr. år.

Ligeledes fandt forskerne, at andelen af personer, der var stor­forbrugere af orale steroider med et gennemsnitligt forbrug på mere end 5 mg pr. dag, var faldet fra 0,54 pct. til 0,33 pct. Det svarer til en relativ reduktion på 40 pct.

»Det er vores primære og sekundære fund. Andelen af personer, der benytter bl.a. prednisolon til at ­kontrollere deres astma eller få kontrol over astmaforværringer, har ­været let stigende over perioden, men samtidig har det samlede forbrug pr. person været faldende. Det kommer også til udtryk ved, at der er færre storforbrugere,« siger Inge Raadal Skov.

Færre i langvarig behandling

Inge Raadal Skov har med sine kollegaer også kigget på tabletstørrelsen på de tabletter, der er blevet indløst recepter på.

Den delundersøgelse viser, at andelen af tabletter på under 10 mg er faldet fra 80 pct. til 20 pct.

Selvom det kan virke, som om der dermed bliver udskrevet recepter på større mængder orale steroider, er det en surrogatmarkør for patienter i langvarig vedligeholdelsesbehandling med lavdosis oralt steroid. Derfor er resultatet positivt.

»Det er positivt, fordi det indikerer, at færre patienter er i langvarig lavdosis-behandling med orale steroider,« forklarer Inge Raadal Skov.

Forbruget skal stadig længere ned

Ifølge Inge Raadal Skov peger ­hendes forskning på, at selvom forbruget af orale steroider er faldet over en bred kam, er der stadig ­mange personer med astma, som årligt henter denne form for medicin på apoteket, når de har ryggen mod muren.

Alligevel mener hun, at der er potentiale for at sænke forbruget yderligere ved at sikre bedre astmakontrol hos personer med astma.

I den sammenhæng spiller de praktiserende læger bl.a. en rolle, fordi det ofte er dem, som udskriver recepterne på de orale steroider.»Har man en patient, der årligt har brug for orale steroider, er det måske en anledning til at genbesøge astmadiagnosen hos en specialist, der kan kigge på diagnose, eventuelle komorbiditeter og også se, om der måske kan være indikation for en biologisk behandling,« siger Inge Raadal Skov.