Professor: Gode perspektiver i nyt antistof til astmapatienter uden solidt alternativ

En særlig undergruppe af patienter med svær astma – patienter med såkaldt non T2-astma – vil ifølge en af landets førende astmaforskere have stor gavn af AstraZenecas nye antistof tezepelumab.

Tezepelumab fik i slutningen af september sin endelige godkendelse af EU-kommissionen, og medlemslandene kan nu tage lægemidlet, som AstraZeneca har udviklet i samarbejde med Amgen, i brug.

Ifølge Charlotte Suppli Ulrik, der er overlæge og professor på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, har tezepelumab i AstraZenecas kliniske forsøg vist effekt hos non T2-astmapatienter, som er en gruppe af patienter med svær astma, hvor der indtil nu ikke har været et effektivt behandlingstilbud.

»Medicinrådet må godkende behandlingen til patienter med svær non T2-astma. Ellers er vi en del, der kommer til at sige noget meget højt,« siger hun.

»Vi kender behandlingen«

Der er med andre ord ikke den store tvivl hos Charlotte Suppli Ulrik.

Hun mener, at de kliniske studier bag godtgør, at behandlingen bør få en plads i en dansk kontekst, hvor den nævnte undergruppe af patienter netop står og mangler en behandling.

Hvordan virker tezepelumab

Det monoklonale antistof, som har handelsnavnet Tezpire, er en såkaldt TSLP-hæmmer.

TSLP står for thymic stromal lymphopoietin, som er et cytokin med stor betydning for udviklingen af den inflammatoriske tilstand i luftvejene, der er karakteristisk for astma.

I Medicinrådets lægemiddelrekommandation fra november 2020 fremgår det således, at der til patientgruppen med svær astma drevet af eosinofil inflammation er fire ligestillede behandlinger, hvor GSK’s mepolizumab er anført som førstevalg, primært af økonomiske årsager.

Patienter med svær non T2-astma bliver ikke nævnt i lægemiddelrekommandationen, fordi der for den relativt lille patientgruppe mangler en effektiv behandling.

Charlotte Suppli Ulrik har deltaget i de tidlige udviklingsfaser tezepelumab i bl.a CASCADE-studiet og kender derfor til det videnskabelige grundlag for den europæiske myndighedsgodkendelse.

»Vi har kendt behandlingen i et stykke tid, og AstraZeneca har i øvrigt også Fasenra (benralizumab), som vi også bruger til vores patienter med svær astma,. Mens Fasenra og de andre biologiske lægemidler primært har effekt hos patienter med svær T2-astma, så har tezepelumab vist også at have effekt hos patienter med non T2-astma.«

»Det er en gruppe af patienter med svær astma, hvor vi ikke har så meget at tilbyde og de responderer, betinget af typen af luftvejsinflammation, også dårligere på de almindelige behandlinger, og vi ser frem til forhåbentlig snart at kunne tilbyde dem en ny behandling,« siger hun.

Nåede alle endepunkter

EU-Kommissionens godkendelse bygger bl.a. på AstraZenecas fase 3-forsøg NAVIGATOR, hvor tezepelumab blev afprøvet på omkring 1.000 patienter med svær, ukontrolleret astma trods standardbehandling.

Interessekonflikter

Charlotte Suppli Ulrik har i 2020-2022 modtaget 19.500 kr. for sin tilknytning til AstraZeneca, hvor hun i perioden har bidraget med forskning og været medlem af advisory boards.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Forsøgspopulationen omfattede omtrent lige store andele af patienter

med høj (≥300 celler pr. mikroliter) og lav (

Forsøget omfattede en screeningsperiode på fem til seks uger, en behandlingsperiode på 52 uger. Derefter fulgte en 12-ugers opfølgningsperiode efter behandlingen. Alle patienter fortsatte med deres vanlige behandling i hele forsøgsperioden.

Studiet opnåede både de primære og sekundære endepunkter. Det primære endepunkt var den årlige astmaeksacerbationsrate (AAER) i behandlingsperioden.

Charlotte Suppli Ulrik kan dermed også godt se AstraZenecas økonomiske bevæggrund for at gå yderligere ind i markedet for patienter med svær astma, selvom de allerede er repræsenteret.

»Der er stort marked her hos den gruppe af svære astmapatienter, som der i øjeblikket ikke er tilbud til,« siger hun.