Passiv rygning især i voksen livet giver lungeproblemer

Passiv rygning er noget skidt. Det kan der ikke være to meninger om.

Nu underbygger et dansk studie offentliggjort i Journal of Asthma and Allergy den pointe ved at vise, at passiv rygning i både barndommen og voksenlivet øger risikoen for at udvikle problemer relateret til lungerne.

Specielt passiv rygning i voksen­livet skaber problemer, og værst ser det ud for dem, der både som barn og voksen er blevet udsat for andre folks cigaretrøg.

Det danske studie inkluderer flere end 20.000 danskere og er dermed et af de største af sin slags til helt entydigt at pege på, at der fortsat anno 2021 er behov for at sætte mere fokus på, at rygning ikke bare går ud over dem, der ryger, men også alle i deres omgivelser.

»Vi har i dag en relativ restriktiv kontrol af rygning, men man må stadig ryge forskellige steder, herunder i sit eget hjem. Det er et problem for dem, som bliver udsat for passiv rygning, fordi det går ud over deres lungehelbred. Det skal der gøres noget yderligere ved,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Nanna Korsbæk fra Sjællands Universitetshospital.

20.000 danskere med i undersøgelse

I studiet har Nanna Korsbæk analyseret på data fra den såkaldte Næstvedundersøgelse, hvor 20.421 voksne danskere både har svaret på spørgeskemaer og fået deres helbred undersøgt.

Undersøgelsesdeltagerne har bl.a. svaret på, om de er blevet udsat for rygning i hjemmet, i barndommen og i voksenlivet.

325.000 personer lever med astma i Danmark, og vi kan i vores resultater se, at op imod 4,3 pct. skyldes passiv rygning. Det samme gælder for 2,9 pct. af KOL-tilfældene. De fleste betragter KOL som en rygersygdom, men faktisk udvikler en del KOL, selvom de aldrig har røget

I helbredsundersøgelserne kunne forskerne se, om forsøgsdeltagerne bl.a. havde astma, KOL, hvæsende vejrtrækning, kraftig hoste eller åndenød. Forskerne kunne også se, hvordan passiv rygning påvirkede den generelle lungefunktion.

Ved at sammenligne tallene kunne forskerne finde ud af, hvordan det at have været udsat for passiv rygning i barndommen, i voksenlivet eller hele livet påvirkede lungehelbredet.

»Det nye i dette studie er, at vi har kigget på deltagergrupperne hver for sig for at se, hvordan passiv rygning på forskellige tidspunkter i livet har en indflydelse. Så har vi selvfølgelig korrigeret vores data for alder, køn og rygestatus,« siger Nanna Korsbæk.

Går ud over lungehelbredet

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at blandt forsøgsdeltagerne havde 69 pct. været udsat for passiv rygning i kun barndommen. 12 pct. havde været udsat for passiv rygning hele livet, og 2 pct. havde været udsat for passiv rygning i kun voksenlivet. Resten af forsøgsdeltagerne havde aldrig været udsat for passiv rygning i hjemmet.

Andelen af rygere var forskellig ­mellem grupperne. 25 pct. af dem, der havde været udsat for passiv rygning hele livet, var rygere. Det samme gjaldt for 20 pct. og 18 pct. af dem, som havde været udsat for passiv rygning i voksenlivet eller barndommen. Kun 12 pct. af dem, der aldrig havde været udsat for passiv rygning, røg selv.

Resultatet af undersøgelsen viser også, at personer, der livslangt, i kun voksenlivet eller i kun barndommen havde været udsat for passiv rygning, havde hhv. 62 pct., 50 pct. og 16 pct. forhøjet risiko for at have hvæsende vejrtrækning sammenlignet med dem, som aldrig havde været udsat for ­passiv rygning.

For åndenød var tallene hhv. 108 pct., 105 pct. og 23 pct. forøget risiko, og for hoste var tallene hhv. 56 pct., 53 pct. og 19 pct. forøget risiko.

Risikoen for at udvikle astma blev forøget med hhv. 36 pct., 49 pct. og 13 pct., og risikoen for at udvikle KOL blev forøget med hhv. 24 pct., 25 pct. og 9 pct. Forskerne fandt også, at passiv rygning reducerede lungefunktionen hos undersøgelsespersonerne.

»325.000 personer lever med astma i Danmark, og vi kan i vores resultater se, at op imod 4,3 pct. skyldes passiv rygning. Det samme gælder for 2,9 pct. af KOL-tilfældene. De fleste betragter KOL som en rygersygdom, men faktisk udvikler en del KOL, selvom de aldrig har røget, og af dem har en stor del ­været udsat for passiv rygning, hvilket er årsagen til deres lungesygdom,« siger Nanna Korsbæk.

Passiv rygning er reduceret

Nanna Korsbæk fortæller, at forskningsresultatet meget klart viser, at passiv rygning enten i barndommen, i voksenlivet eller livslangt øger risikoen for en lang række problemer relateret til lungerne, men at det klart ser værst ud for dem, der enten livslangt eller i voksenlivet har boet under samme tag som en ryger, der ryger indendørs.

Heldigvis er andelen af ikke-rygere, som oplever at blive udsat for passiv røg i hjemmet, faldet fra 73 pct. i 1987 til 24 pct. blandt de personer, som har deltaget i Næstvedundersøgelsen.

De 24 pct. skal dog endnu længere ned, hvis man spørger Nanna Korsbæk.

»Danskerne bliver stadig i dag udsat for passiv rygning i hjemmet, på deres arbejde og i det offentlige rum. Derfor er det nødvendigt at understrege, hvad det betyder for både voksne og børn, der bliver udsat for passiv rygning. Dette studie understreger vigtigheden af, at vi skal begrænse passiv rygning endnu mere,« siger hun.

Rygning i Danmark

Andelen af voksne, der ryger, er faldet over de seneste mere end 20 år. I 1998 røg 35 pct. af danskerne enten fast eller lejlighedsvist, og det tal var i 2020 faldet til 18 pct. Fra 2010 til 2018 blev udviklingen dog bremset, og i perioden var andelen af danske rygere uændret. Andelen af storrygere, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, er 6 pct. af befolkningen. Flere mænd end kvinder ryger.

Andelen af unge, der ryger, er også faldet. 11,9 pct. af de 15-17-årige ryger, mens tallet for de 18-24-årige er 23 pct. Andelen af rygere er større på erhvervsskolerne end gymnasierne.

Andelen af røgfrie hjem i Danmark er i takt med det faldende antal rygere steget. I 2010 var 59 pct. af alle danske hjem røgfrie, men det tal var i 2020 steget til 85 pct. For arbejdspladserne gælder det, at 92 pct. af alle arbejdspladser i 2020 var røgfrie.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse