KOL: Inhalatorer med binyrebarkhormon øger risiko for lungebetændelser

For mange personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er inhalationsbinyrebarkhormon en del af hverdagen og et middel mod KOL-forværringer.

Nu viser et nyt dansk studie offentliggjort i Clinical Microbiology & Infection, at selvom binyrebarkhormon beskytter nogle personer med KOL mod forværringer, øger brugen af inhalatorerne samtidig risikoen for at blive indlagt med lungebetændelser. Netop indlæggelse med lungebetændelse udgør en stor helbredsrisiko for personer med KOL.

Studiet viser, at jo mere binyrebarkhormon personer med KOL tager via inhalatoren, desto større er deres risiko for at blive indlagt med lungebetændelse.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, en af forskerne bag det danske studie, advarer nu mod at bruge for høje doser af binyrebarkhormon i inhalatorer. Og han opfordrer til, at man kun benytter dem, når det er nødvendigt.

»Der er stærk dokumentation for, at nogle mennesker har gavn af at benytte en inhalator med binyrebarkhormon for at modvirke KOL-forværringer, men det er kun en subgruppe af patienter. Det er vigtigt at understrege, at de skal have det, men andre vil formentlig have gavn af ikke at tage binyrebarkhormon eller i hvert fald skrue så langt ned for dosis, at risikoen for at blive indlagt med en lungebetændelse bliver mindst mulig,« siger overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Nedsætter immunforsvaret

Tidligere har forskerne i Jens-Ulrik Stæhr Jensens forskningsgruppe undersøgt og fundet en sammenhæng mellem brugen af inhalationsbinyrebarkhormon blandt personer med KOL og risikoen for udvikling af infektioner med bakterien Pseudomonas.

I det nye studie ønskede forskerne at tage skridtet videre og undersøge, om brugen af inhalationsbinyrebarkhormon så også leder til flere indlæggelser med lungebetændelser.

Problemet med brugen af binyrebarkhormon blandt personer med KOL er, at binyrebarkhormon nedsætter immunforsvaret, og det åbner op for potentielt set farlige infektioner.

Nogle personer med KOL skal helt klart have binyrebarkhormon for at modvirke risikoen for KOL-forværringer, men man bør som læge vælge den lave dosis, når der nu ingen evidens er for, at den høje dosis gavner mere

I studiet indhentede forskerne data fra blandt andet det danske KOL-register, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret for at undersøge sammenhængen mellem brug af inhalationsbinyrebarkhormon og indlæggelser med lungebetændelser.

Forskerne inddelte studiepopulationens 52.100 personer med KOL i fire grupper efter brugen af binyrebarkhormon. Grupperne benyttede henholdsvis ikke binyrebarkhormon (15.755 personer), lav dosis (12.050), moderat dosis (12.488) eller høj dosis (11.807).

Herefter undersøgte forskerne, om antallet af indlæggelser med lungebetændelse var forskellige mellem de fire grupper.

I løbet af ét undersøgelsesår blev 5.909 af undersøgelsesdeltagerne indlagt med en lungebetændelse. Det svarer til 11,3 pct. af hele studiepopulationen.

»Når vi kigger på danskere med KOL, benytter omkring 70 pct. sig af inhalationsbinyrebarkhormon eller binyrebarkhormon i tabletform til at modvirke KOL-forværringer. Fordelingen er også nogenlunde ligelig mellem høj, moderat og lav dosis. Som behandler kan man godt blive frustreret over, at det ikke går så godt med en patient og derfor have lyst til at skrue op i dosis, selvom der ikke er nogen dokumentation for, at det vil have en bedre effekt end lav dosis,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Øger risiko med 30 pct.

Resultatet af undersøgelsen viser en meget klar sammenhæng mellem brugen af inhalationsbinyrebarkhormon og risikoen for indlæggelse med lungebetændelse.

I sammenligningen mellem at bruge eller ikke bruge binyrebarkhormon øgede brugen af binyrebarkhormon risikoen for indlæggelse med lungebetændelse med 30 pct.

Et kig på de forskellige grupper afslører også en dosis-respons-afhængighed:

• Lav dosis var forbundet med 10 pct. forøget risiko og på vippen til overhovedet at være statistisk signifikant.

• Moderat dosis var forbundet med 20 pct. forøget risiko for at blive indlagt med en lungebetændelse, og her var resultatet statistisk signifikant.

• Høj dosis var forbundet med 50 pct. forøget risiko, og her var resultatet statistisk højsignifikant.

»Vi har justeret vores data, så forsøgsdeltagerne ligner hinanden i forhold til blandt andet rygestatus, tid med KOL osv., og alligevel finder vi en sammenhæng,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Forsker: Vælg lav dosis

Jens-Ulrik Stæhr Jensen fortæller, at der i øvrigt ikke er overbevisende videnskabelig dokumentation for at sige, at højdosis binyrebarkhormon virker bedre til at forebygge KOL-forværringer end lav eller moderat dosis.

Han mener, at studiet bør give anledning til, at læger ser på, om de giver deres patienter den rigtige dosis. Den rigtige dosis vil for mange formentlig være lav dosis eller slet ikke at bruge binyrebarkhormon.

»Vi ser en kæmpe stigning i risiko for indlæggelser med lungebetændelse, når man benytter højdosis binyrebarkhormon, og det har formentlig samme effekt af benytte lavdosis. Men her er antallet af bivirkninger og indlæggelser med lungebetændelser næsten ubetydelige. Nogle personer med KOL skal helt klart have binyrebarkhormon for at modvirke risikoen for KOL-forværringer, men man bør som læge vælge den lave dosis, når der nu ingen evidens er for, at den høje dosis gavner mere, men at vi kan se, at det kommer med betydelig risikostigning for en så alvorlig hændelse som indlæggelseskrævende lungebetændelse,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.